Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Foredrag Webinar Haveskoler Digitale haveoplevelser Havefestival Haver Hjem og Haveliv

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

8 gode æbler, som er syrlige nok til mad - og gode at gemme

Der er rigtigt mange gode æblesorter, så det kan være lidt af en jungle at finde de æbler, man synes allerbedst om. Her kan du læse om 8 udvalgte æbler, som hver især er dejlige madæbler og samtidigt er gode at gemme.

Gode æbler til madlavning Foto: Istock

Der findes naturligvis flere skønne æbler end de 8, vi nævner her. Men de her æbler er alle sammen gode til madlavning især grundet deres syre-sødme balance. 

De første 4 æblesorter er 'Rød aroma', 'Filippa', 'Dronning Louise' og 'Holsteiner Cox'.

 
Rød aroma

‘Rød Aroma’  er et stort, rødt, aromatisk, sød-syrligt spise- og madæble. Det plukkes midt i september og holder sig til jul. Det er meget robust mod de fleste sygdomme, men kan angribes af æbleøjeplet. Træet har en kraftig vækst og tendens til kun at bære frugt hvert andet år.

Dronning Louise æble

‘Dronning Louise’ er et lille, grøn-brunt, aromatisk, sød- syrligt spise- og madæble. Det plukkes i oktober og holder sig til februar, men det taber hurtigt syren og sprødheden. Træet har en middelkraftig vækst og er meget robust mod de fleste sygdomme, men kan angribes af løvtræskræft.

Flippa æble

‘Filippa’  er et middelstort, gult, aromatisk, sød-syrligt spise- og madæble. Det plukkes sidst i september og holder sig til januar. Det er meget robust mod de fleste sygdomme, men i fugtige efterår kan det angri -
bes af sodplet, en grønsort belægning på skrællen. Den kan dog vaskes af. ‘Filippa’ har en moderat, let hængende vækst. Kræver læ, da æblerne sidder meget løst og nemt drysser ned, før de er modne.

Holsteiner Cox æble

‘Holsteiner Cox’ er et ret stort, rød-gult spise- og madæble med en kraftig, aromatisk, syrlig-sød smag. Det plukkes i september-oktober og holder sig til april. Træet har en kraftig vækst og er ret robust mod sygdomme, dog følsomt over for meldug. ‘Holsteiner Cox’ er det, man kalder triploid. Det vil sige, at det indeholder tre sæt kromosomer i stedet for de normale to sæt og derfor ikke kan bestøve andre æblesorter.

De 4 næste skønne æblesorter er 'Bodil Neegaard', 'Belle Boskoop', 'Bramley' og 'Pigeon' 

Bodil Neergaard

‘Bodil Neergaard’ er et middelstort, aflangt, grøn-gult spise- og madæble med en god syrlig-sød smag. Det plukkes i oktober-november og holder sig til april. Træet har en svag, let overhængende vækst og er ret robust, dog følsomt over for meldug.

Belle de Boskoop

‘Belle de Boskoop’ er det mest populære madæble herhjemme. Det er stort, højrundt og med en karakteristisk ru, grøn-gul eller brunrød skræl. Det plukkes i oktober og holder sig til marts. Smagen er aromatisk og skifter fra meget syrlig til sød-syrlig, så efter jul kan det også bruges som spiseæble. Træet vokser middelkraftigt og er ret robust mod sygdomme, men kan angribes af æbleskurv. 
‘Belle de Boskoop’ er triploid og kan ikke bestøve andre æblesorter.

Bramley

‘Bramley’ (synonym: ‘Vardeæble’) er et udpræget madæble med en kraftig, syrlig smag, næsten som citron. Æblet er stort, fladrundt og grønt med røde striber. Det plukkes i oktober-november og holder sig til april. Træet vokser kraftigt og er robust mod æblemeldug og øjeplet, men kan få en del æbleskurv og lidt løvtræskræft. De største frugter kan også få “priksyge” forårsaget af kalciummangel. ‘Bramley’ er triploid og kan ikke bestøve andre æblesorter.

Pigeon

‘Ildrød Pigeon’ er et lille, rødt, aromatisk, sød-syrligt spise- og madæble. Det plukkes i september-oktober og holder hele vinteren; det bliver sjældent melet. Træet har en svag vækst og er ofte ret følsomt over for både løvtræskræft, æbleskurv og meldug. ‘Ildrød Pigeon’ er det klassiske juleæble, men smager dejligt både længe før og efter jul.

Får du lyst til at dyrke alle de æbler i haven, er her lidt gode råd til at få succes med plantning af æbletræer.