De gode jordbærsorter - vi tester dem lige her
Gamle jordbærsorter omtales gerne som noget helt særligt, men er der overhovedet noget om snakken? Det bliver vi klogere på i denne lille, uvidenskabelige testdyrkning og smagning af nye og gamle sorter.
Der har til alle tider været mange jordbærsorter i omløb, men det er de færreste, der slår igennem og bliver hovedsorter og dyrkes i stor stil igennem mange år.
Blandt dem, vi her kalder gamle sorter, er ‘Königin Louise’, ‘J.A. Dybdahl’, ‘Zefyr’ (syn. ‘Zephyr’) og ‘Senga Sengana’ sorter, der har været dyrket i større omfang.
Statens Planteavlsforsøg skrev i 1948, at ‘J.A. Dybdahl’ antagelig lagde beslag på 60-80 procent af jordbærarealet her i landet, både i haver og ved erhvervsmæssig dyrkning.
‘Königin Louise’ og ‘J.A. Dybdahl’ var udbredte sorter i første halvdel af 1900-tallet, men blev så overhalet af sorterne ‘Zefyr’ og ‘Senga Sengana’, der gav større udbytter.
Senere har ‘Honeoye’ og ‘Sonata’ været hovedsorter i rigtig mange år – ‘Honeoye’ i hen ved 30 år, fordi den er så dyrkningssikker og passer godt til vores klima.
Gamle jordbærsorter omtales ofte som bedre smagende end de nyere sorter. Særligt ‘J.A. Dybdahl’ fremhæves som noget særligt.
Men er der noget om snakken?
Vores smagsbedømmelse
Vi vil her forsøge at belyse så objektivt som muligt, hvordan de gamle sorter er med hensyn til parametre som udbytte, bærstørrelse og smag i forhold til en række nyere sorter.
For at belyse spørgsmålet om smag i nye og gamle sorter arrangerede vi, der er forfattere til artiklen, i løbet af jordbærsæsonen 2019 to smagsbedømmelser af fire gamle og seks nyere sorter. Det kunne lade sig gøre, fordi vi selv dyrker både nogle af de gamle sorter og en stribe nyere sorter.
Smagen blev bedømt af os, – hver for sig – på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Tallet i kolonnen er et gennemsnit af de to bedømmelser. Under bemærkninger har vi hver især skrevet vores kommentar.
Resultatet af smagningerne ses via link-knappen nedenfor:



