
Havefestival 2026
Få et overblik over de haver, du kan besøge til Havefestival d. 6.-7. juni. Planlæg din rute allerede nu, og begynd at glæde dig til inspiration, spændende havesnakke og masser af haveglæde.
Kig ind bag din nabos havelåge
Er Haveselskabets Havefestival nyt for dig? Så kan du læse meget mere om, hvad det går ud på lige her:
Her på siden, har vi samlet alle de haver der holder åben til Havefestival 2026. Vi har inddelt haverne i syv områder, så du let kan finde de haver, der er i nærheden af dig. Områderne er: Nordjylland, Midtjylland, Syd- og Sønderjylland, Fyn og Øerne, Hovedstaden og Nordsjælland, Sjælland og Bornholm.
Du kan besøge alle haver der holder åben, husk blot at holde øje med, om det kræver tilmelding at besøge haven. Nogle haveejere har oplevet at få rigtig mange besøgende, og derfor kan tilmelding være en hjælp for dem. De fleste skal du ikke tilmelde dig, her dukker du bare op inden for havens åbningstid.
Find en Åben Have nær digFå hjælp til at holde overblik over de haver, du vil besøge
Vidste du, at du som medlem kan gemme haver som du synes er interessante? Skal du for eksempel besøge flere haver til Havefestival og ønsker at gemme oplysningerne, så du let kan finde dem igen, kan du nemt gemme haverne som medlem i Haveselskabet. Her viser vi trin for trin, hvad du skal gøre - og bare rolig, det er ganske nemt, god fornøjelse.





