Sådan dyrker du abrikoser
Abrikoser er meget varmekrævende, og derfor er en espaliering op ad en lun mur at foretrække. Medmindre, selvfølgelig, du har et drivhus, hvor abrikoserne kan give mange frugter.
Abrikos, Prunus armeniaca, blomstrer meget tidligt på foråret, og derfor er blomsterne på udendørs abrikostræer mere udsatte for nattefrost, som kan svide de åbne blomster til ufrugtbarhed. Derudover er de bestøvende insekter måske ikke vågnet af vinterdvalen, så bestøvningen kan være op til dig!