Efterår betyder for mange, at det er tid til at grave køkkenhaven igennem. Det har mange af os lært af vores forældre, som igen lærte det af deres forældre. "Det er bare sådan, man gør!"

At grave jorden igennem i køkkenhaven er tungt arbejde, og spørgsmålet er, om det overhovedet er alle dine anstrengelser værd.

Svaret på det spørgsmål er 'nej'. Du kan faktisk opnå langt bedre resultater ved at give jorden en beskyttende vinterfrakke på – og så ellers lade den gøre arbejdet selv.

Derfor er det skidt at efterårsgrave

Mikrolivet tager skade

Når du vender jorden med spade eller greb (eller endnu værre: en fræser), vender du bogstavelig talt op og ned på livet i jorden, på alle de mikroorganismer og smådyr, der lever dér. Mange af dem kan ikke tåle at komme op eller ned i et andet jordlag, så de vil gå til. Og det ønsker du ikke, for det er dem, der er med til at nedbryde organisk materiale og lave det om til kompost direkte i dit bed. Helt uden du behøver løfte en finger.

Jordstrukturen beskadiges

Samtidig klasker jorden sammen, fordi alle de luftrum, der er skabt af dyr og planter, bliver ødelagt/fjernet. Når jorden klasker sammen, er der ingen passager til hverken ilt eller vand, og kommer der en regnfuld periode, risikerer du, at jorden bliver 'vandlidende', det vil sige, at vandet ikke kan komme væk, fordi der ikke er nogle passager. Jorden bliver derefter iltfattig, og dét bryder forårets planterødder sig ikke om.

Frøukrudtet spirer tidligt i foråret. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Gemte ukrudtsfrø ser dagens lys

Nede i jorden kan der sagtens ligge gamle ukrudtsfrø, der ikke får lys nok til at spire. Derfor generer de ikke hverken dig eller dine afgrøder. Med tiden komposteres de måske oven i købet og giver dermed deres energi tilbage til jorden. Men vender du jorden, bliver mange ukrudtsfrø blottet, de kommer op til overfladen og får lys og varme – og spirer. SÅ begynder kampen!

Men hvad skal du så gøre?

Grundlæggende er der 2 måder, du kan bruge for at sikre, at jorden holder på næringen og sin gode struktur gennem vinterhalvåret. Begge metoder handler om at sørge for, jorden ikke står bar. Står jorden bar, udvaskes næringsstoffer, og regnen får jorden til at klaske sammen. De små dyr og mikroorganismer har ikke noget mad at hente dér, så de fortrækker. 

Derfor er det en god idé at imitere naturen og holde jorden dækket med nogle af naturens egne materialer.

Hvis du kan få fat i hestemøj, er det en god ting at sprede ud over bedene i efteråret. Foto: Ukendt kilde

Organisk jorddække

Du kan sprede et lunt vinterdække af for eksempel hestemøg ud over bedet. Det behøver ikke være særlig omsat, når du spreder det ud i efteråret, det vil blive bearbejdet nedefra gennem vinteren. Du kan eventuelt dække det med sort plastic eller plantedele for at mindske udvaskningen af næringsstoffer endnu mere.

Rødkløver er en glimrende efterafgrøde, der fikserer luftens kvælstof i knolde på rødderne. Foto: Pixabay/Leopold

Efterafgrøder

Det er ikke lige let for alle at få fat på organisk gødning, men heldigvis er der andre løsninger.

Du kan for eksempel så en efterafgrøder i dine tømte grøntsagsbede. Det kan være kløver, cikorie, vintervikke eller andet. Til foråret kultiverer du blot planterne ned i bedet, hvor de giver næringsstofferne tilbage i jorden, hvor de kom fra.

Ved begge disse metoder holder du som tidligere nævnt på jordens næringsstoffer, og dermed sørger du for, at der er næring til planterne om foråret, når de har brug for det. 

Kan gravning aldrig anbefales?

Der er meget få tilfælde, hvor gravning kan anbefales, da udvaskningen af næringsstoffer simpelthen er for stor. Hvis du skal anlægge et nyt bed, kan du selvfølgelig blive nødt til at grave, men så skal du gøre det om foråret og sørge for, at jorden bliver sået til (eller plantet til) med det samme. 

Hvis du vil løsne en stærkt sammenpakket jord, nytter det heller ikke at grave, når jorden er våd. Det skal du gøre, når den er tjenlig, det vil sige, at den smuldrer, når du tager den op mellem fingrene. Det vil være en fordel at bruge en greb til formålet.

Dybdegravning

Nogle gange er jorden så komprimeret, at du bliver nødt til at grave dybt, det vil sige mere end et enkelt spadestiks dybde. Dermed kommer du ned gennem mulden og ned til råjorden. Råjorden er den "døde" jord, der befinder sig under mulden, og den er uden næring og ilt.

Selvom du får løsnet den komprimerede jord, er der det problem i den dybe gravning, at du risikerer at få gravet råjorden op og den gode, muldede jord ned i dybden. Derfor bør du lægge mulden til side, inden man graver i dybden og løsner jorden, og så lægge mulden tilbage øverst i bedet. Det er et stort arbejde, men det lønner sig i længden, da du efterfølgende ikke skal til at gøde din nu halvdøde jord op til et rimeligt niveau.