Der kan siges meget godt om højbede, og næsten ikke noget skidt, hvis man spørger Peter Norris. Han har i en menneskealder dyrket sin store køkkenhave på denne måde. I denne første artikel i en serie om højbede guider han dig gennem alt lige fra valg af materialer, den rette placering og bedste jord, til hvordan du skal så og hvad du med fordel kan dyrke sammen og meget meget mere.

Højbede har mange fordele - og knap så mange ulemper

Højbede er blevet meget populære i de senere år, og ikke uden grund. Mange vil gerne udnytte et stykke af haven til at dyrke deres egne friske og giftfrie grøntsager, og et højbed er en af de nemmeste måder at komme i gang med det på. Og for både nybegynderen og den garvede havedyrker er der ganske mange fordele ved en køkkenhave i højbede frem for den mere traditionelle "rækkekultur” på et fladt stykke jord.

Fordele

En tidlig start og en længere sæson

Et højbed er i sin mest enkle form et afgrænset dyrkningsområde, som er hævet over det øvrige jordniveau, og som ikke betrædes. Når bedet ligger lidt højere end omgivelserne, bliver jorden hurtigere opvarmet om foråret, samtidig med at vinterens fugtighed hurtigere dræner væk. Således kan man komme tidligere i gang og få en lidt længere dykningssæson.

Bedre jord og tættere plantning

Når bedet ikke er bredere, end at man kan nå alt fra siderne uden at træde på jorden, får man en mere løs og luftig jord, som ikke komprimeres. Det giver en bedre jordstruktur med mere ilt til jordens mikroorganismer og bedre betingelser for planterødderne, som bliver i stand til at søge dybere efter vand og næring frem for at brede sig ud til siderne. Da der ikke skal afsættes plads til, at man skal kunne færdes mellem rækkerne som i en traditionel rækkekultur, betyder det samlet, at man kan plante lidt tættere end ellers - og dermed få et noget større udbytte af sin jord.

Bedre styr på jord og vand

Hvad enten man fylder højbedene med havens egen jord blandet med kompost, eller man køber specialsammensat højbedsmuld til formålet, er det langt lettere at bestemme kvaliteten af den jord, man dyrker i sammenlignet med dyrkning i en almindelig "flad" køkkenhave – man er ikke længere nær så begrænset af en eventuel dårlig eller forurenet jord.

Med klimaforandringerne følger ofte kraftigere regn i dyrkningssæsonen, men i et højbed dræner vandet hurtigere væk, og der er ikke så stor risiko for, at jorden skylles væk i et skybrud. Højden på bedet gør det muligt at dyrke på steder, hvor vandet er tilbøjeligt til at samle sig efter meget regn – nogle af mine egne bede står på havens laveste punkt, hvor gangene mellem bedene kan stå under vand i flere timer uden at planterne drukner.

Lavere ukrudtstryk

Der kommer selvfølgelig også ukrudt i et højbed. Mange ukrudtsfrø spredes med vinden eller gennem tilførslen af kompost, men det er sværere for ukrudt at invadere dyrkningsarealet via gangene. Den tættere beplantning i et højbed lukker mere af for lyset til jordoverfladen og giver dermed også ukrudtet dårligere mulighed for at spire. Og i bedets løsere jord er det nemmere at trække ukrudtet op, hvis det skulle komme så langt. 

Større overskuelighed

Endelig, og ikke mindst, har højbede den klare fordel, at arbejdet i køkkenhaven bliver mere overskueligt. Når man skal vande, luge, tilføre kompost mm, behøver man kun at koncentrere sig om ét afgrænset areal ad gangen. Og man kan bedre styre, at planterne får præcis, hvad de har brug for - hverken for lidt eller for meget. Tilfredsstillelsen ved tydeligt at kunne konstatere, at arbejdet er veludført, er nu heller ikke at foragte. Og har man lavet en plan over køkkenhaven, hvor de enkelte højbede kan være nummereret, er det langt nemmere løbende at notere, hvad man har plantet hvor og hvornår, og dermed have styr på sædskiftet fra det ene år til det andet.

Ulemper

Etableringen af højbede koster

Den største ulempe ved højbede er udgifterne til etablering. Uanset om man selv bygger sit højbed eller køber et færdiglavet, vil der som regel være en udgift til materialer. Og råder man ikke selv over havejord til at fylde i bedet, kan køb af højbedsmuld komme på tale. Jo bedre og jo mere langtidsholdbart træ, man bruger, jo dyrere er det. Men det kan ikke anbefales at bygge i træ, som ikke tåler kontakt med fugtig jord, for da kan højbedet have en relativt kort levetid på 4-5 år.

Vanding

Det siges ofte, at et højbed kræver mere vanding, idet jorden, alt efter bedets højde, tørrer hurtigere ud - hvorfor der så skal vandes lidt oftere, når planterne endnu er små.  Omvendt holder jorden dog bedre på fugten, når planterne vokser til, står tættere og skygger for jorden. Da den tættere beplantning i et højbed kan give et større udbytte end i en traditionel rækkekultur, samtidig med at man ikke bruger dyrebar vand på gange mellem grøntsagsrækkerne, er det ikke sikkert, at højbede alt andet lige kræver ret meget mere vand i forhold til, hvad man kan høste.

Katte, snegle og andre ubudne gæster

I min egen have er den absolut største ulempe ved højbedene den, at den løsere jord er umådelig tiltrækkende for katte - der må tænkes i diverse beskyttelsesforanstaltninger, hver gang der sås eller plantes i et nyt bed. Et jordbærnet spændt ud over bedet plejer dog at løse problemet.

Derudover slås man med præcis de samme skadedyr i højbedshaven som i enhver anden køkkenhave. Afhængig af hvor man bor, er der i de senere år begyndt at optræde nye typer især flyvende skadedyr i afgrøderne, som man oftest er nødt til at beskytte imod med en eller anden form for overdækning. Men her er højbede noget nemmere at dække med fiberdug eller insektnet end de lange rækker af grønt. 

Fuglenet over de nyplantede rødbeder forhindrer katten i at grave i bedet. Foto: Peter Norris

Dræbersnegle er jo et helt kapitel for sig, men min egen private erfaring med dem er, at de 30 cm høje bede med betonfliser på gangene gør det lidt mere besværligt for sneglene at finde frem til grøntsagerne. Dræbersneglene findes, men køkkenhaven er det sted, hvor vi finder færrest. Insisterer sneglene på at invadere køkkenhaven, er det rimelig nemt at montere højbedene med sneglekant. Undertiden ser man, at der anbefales at sætte kobbertape på bedsiderne, men her er erfaringerne efter sigende ikke imponerende.