Mange haveejere har altid fået at vide, at det første, man skal gøre, når man vil anlægge en ny have, er at rydde området for ukrudt og grave det hele igennem. For at give planterne de bedst mulige vækstforhold er det nødvendigt at grave velomsat staldgødning ned i bedene. Og gør vi det ikke på denne måde, er det som om, vi bryder ukrænkelige regler.

Men der er en alternativ tilgang, som de seneste år har vundet indpas, fordi den virker. Metoden hedder gravefri køkkenhave, eller no-dig som det hedder på engelsk, og en af metodens store fortalere er den engelske gartner Charles Dowding. Han stødte på metoden i 1982, da han var ved at undersøge, hvordan man kunne spare tid og penge, når man dyrker i højbede. Han prøvede metoden af og blev overbevist om, at det virkede. Han har brugt ca. 40 år på at forfine sine færdigheder og eksperimentere, og nu underviser han andre i fordelene ved at dyrke gravefri køkkenhave. 

Charles Dowding. Foto: Haveselskabet

"Gravefri have er en måde at dyrke have på, der, som navnet antyder, ikke kræver at man graver i jorden eller træder eller kører på den. Faktisk skal man helt holde sig væk. Man kan bruge metoden i prydhaven, og den er perfekt til køkkenhaven." siger Charles Dowding. 

Fordele ved gravefri køkkenhave

Ifølge Charles Dowding er der mange fordele ved gravefri køkkenhave. Først og fremmest skåner man jorden for at blive forstyrret, og tilskynder de naturlige processer til at tage sig af den. Når man skåner jorden for gravning og komprimering, bliver jorden overtid mere porøs. Det er regnorme og jordens mikroorganismer, der bearbejder jorden, og som netop stortrives, fordi der tilføres masser af organisk materiale, og fordi jorden ikke vendes, fræses eller komprimeres.

Metoden sparer også en masse tid og kræfter og reducerer mængden af ukrudt kraftigt, og derved spares endnu mere tid, fordi man ikke skal luge så meget. Og den sidste fordel er selvfølgelig, at man ikke får ondt i ryggen af al den lugning og gravning. Charles Dowding har desuden gennemført dyrkningsforsøg der viser, at man får et højere udbytte og sundere planter ved at bruge den gravefri metode. 

Sådan kommer du i gang

1. Udvælg det areal som skal omdannes til køkkenhave

Vælg det areal hvor du gerne vil dyrke køkkenhave. For at give et godt udbytte, skal køkkenhave placeres i sol og gerne i læ. 

2. Dæk arealet med organisk materiale

Det første år gælder det om at få slået ukrudt ned. Det gør man ved at dække jorden først med pap og dernæst et tykt lag organisk materiale (min. 15 cm) som fx nedfaldne blade, græsafklip, tang, halm eller lignende. Derefter lægges der 10 cm staldgødning og til sidst 5 cm velomsat kompost enten fra egen kompostbunke eller kommunekompost. Det hele er med til at forhindre ukrudt i at spire frem og opbygger nogle bede som er forhøjet i forhold til gangarealet. Pappet omsættes i løbet af nogle måneder.

3. Dyrk dine grøntsager

Når bedene er etableret, kan man så med det samme, selvfølgelig afhængigt af vejret. Er bedene bygget om vinteren eller i det tidlige forår, må man selvfølgelig vente på den rette jordtemperatur. I en gravefri køkkenhave er arbejdsgangen ellers den samme som i en hvilken som helst anden køkkenhave. 

4. Udlæg ny kompost

I de efterfølgende år skal man i vintermånederne lægge et fem-otte centimeter lag ny kompost på overfladen. Hvis det lægges på om efteråret vil det blive omsat i løbet af vinteren og bedene er klar til såning og udplantning i foråret, når jordtemperaturen er passende. Komposten er desuden med at beskytte jorden i den kolde tid.

Gravefri køkkenhave på 300 kvm. Foto: Flemming Jeppesen

Mette Kirkebjerg Due og Klaus Bertram Fries praktiserer den gravefri metode i deres 300 kvm køkkenhave mellem Esbjerg og Ribe. De har meget gode erfaringer med denne form for dyrk­ning.

Mette Kirkebjerg Due og Klaus Bertram Fries i deres gravefri køkkenhave. Foto: Flemming Jeppesen

"Det gør forårstiden langt mere overkommelig, end da hele køkkenhaven blev gravet. Gulerødderne er ovenikøbet langt flottere nu med lange, velformede rød­der. Da køkkenhaven blev gravet, fik de altid gulerødder, som havde krumme og forgrenede rødder" siger Mette Kirkebjerg Due. 

Mette Kirkebjerg Due høster rødbeder i sin gravefri køkkenhave. Foto: Flemming Jeppesen

Bo Egelund og hans familie på Fyn, er nogle af dem der har praktiseret gravefri køkkenhave gennem flere år. De har omdannet en tidligere græsmark til en stor, frodig køkkenhave, der forsyner familien med grøntsager det meste af året. Jorden i køkkenhaven er så porøs at man ved lethed kan stikke en hånd ned i jorden. Det skyldes udelukkende den gravfri dyrkningsmetode og den levende jord hvor orme og mikroorganismer hjælper med at omsætte det organiske materiale.  

Jorden er så porøs, at man kan stikke hånden direkte ned i jorden. Foto: Frank Kirkegaard

"Som man kan se, så kan jeg komme pænt langt ned bare med en hånd. Det er jo løs jord. Det er jo det, der er glæden, når vi for eksempel trækker pastinakker op." Siger Bo Egelund. Bedene med den utrolig porøse jord ligger i meget lange rækker ved siden af hinanden. De er til gengæld ikke bredere, end man kan skræve over dem, og det gør det nemt at færdes i køkkenhaven uden at træde på dyrkningsjorden. Og det er et af hovedprincipperne bag gravefri køkkenhave, eller no-dig metoden, som Bo er en varm fortaler for.