Nogle kål kan blive stående i haven, mens andre kål kræver lidt mere beskyttelse mod vinterkulden. 

Kål, der klarer vinteren ude i haven

Det er dejligt at kunne hente friske kål ude i haven hele vinteren, og heldigvis kan både grønkål og vinterhårdføre sorter af rosenkål og savojkål tåle vinterens frost og sne.

Savojkål
Savojkål kan tåle en hel del frost, og jeg har de to sidste år kunnet høste dem helt frem til foråret. En af de mest stabile sorter til overvintring er 'January King', som er vinterhårdfør, på trods af at det er en krydsning mellem savoj- og hvidkål. Sorten 'Cantasa' F1 har jeg fået virkelig fine hoveder af helt hen i foråret.

Inden vinteren er det en god idé at binde planterne til en solid pæl, så sneen ikke tynger planterne ned. Foto: Karna Maj

Rosenkål
De sene sorter af rosenkål som 'Trafalgar' F1 og 'Brendan' F1 er jeg særlig glad for, da de overlever selv i hårde vintre og giver rigtig mange lækre, små hoveder fra januar til april. Jeg binder dem fast til pæle inden vinter, da de ellers ofte ender nede på jorden og i snerige vintre under sneen. Jeg placerer altid bedet med de sene rosenkål et sted, hvor der normalt ikke lægger sig snedriver. 

Blomsterkål
De såkaldte vinterbroccoli og blomsterkål (kalette) er også vinterhårdføre de fleste vintre. Jeg dyrker sorter som 'Red Arrow', 'Cardinal' og 'Early Purple Sprouting'.

Grønkål overvintrer i bedet. Foto: Magnus Gammelgaard

Grønkål
Grønkål er de mest hårføre kål, og klarer fint en dansk vinter i haven. 

Palmekål
Palmekål tåler ikke hård frost, men hvis den dækkes med fiberdug, kan den holde til langt ind i vintermånederne. Det gælder især toscansk palmekål, Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica.

Hvis du har problemer med, at fasaner og duer æder af kålene om vinteren, kan du overveje at dække dem med net. Fiberdug beskytter også mod kulde, men det kan give så fugtigt et miljø, at kålhoveder bliver angrebet af rådsvampe. 

Opbevaring af rødkål og hvidkål i drivtunnel

Rødkål og hvidkål kan holde sig hele vinteren, hvis de opbevares køligt og frostfrit. De tåler ikke nattefrost, så de skal høstes inden. 

Jeg har prøvet mange forskellige måder at opbevare dem på og har fundet ud af, at den her måde virker bedst:
Jeg tager dem op og fjerner alle de løse blade – det nedsætter fordampningen. Jeg lader hovedet sidde på stænglen med rod. Skærer man hovedet af, åbner man en hel ladeport for rådsvampe.

Rød- og hvidkål høstet og lagt på fiberdug. Foto: Karna Maj

Normalt kan jeg vente med at høste dem til sidst i oktober eller senere, hvor der er plads i min drivhustunnel. Her lægger jeg dem på et stykke udbredt fiberdug på jorden. Ved nattefrost dækker jeg dem til – et par lag fiberdug er nok i efteråret. 

Kommer der rigtig frost, graver jeg en fordybning og lægger hovederne ned i – igen oven på fiberdugen – og så dækker jeg dem med nogle lag fiberdug og et lag halm, hø eller tang. En vintermåtte kan også bruges.

Hovedkålene ånder, så derfor er det vigtigt at tage dækket væk i frostfrie perioder. På den måde har jeg friske, sprøde vinterhvidkål og rødkål til april. I april bliver de sidste hoveder flyttet ud i en tilsvarende kule på friland, hvor jeg lægger en plade over mod regn.