Sådan dyrker du asiatiske bladgrøntsager
Udvid sæsonen i køkkenhaven ved at dyrke asiatiske bladgrøntsager. De kan sås fra midt i juli til først i september eller i det tidlige forår.
Asiatiske bladgrøntsager finder du næsten kun i specialbutikker, men du kan let dyrke dem ude i din egen have.
Det er oven i købet en bonusafgrøde, da du kan dyrke dem som 2. afgrøde på ledig jord i køkkenhaven i sensommeren.
Men det bedste ved de asiatiske bladgrøntsager er, at det giver friske grøntsager i en meget lang periode hen over efteråret og endda om vinteren, hvis de beskyttes lidt.
Vælg mellem mange spændende sorter
De asiatiske bladgrøntsager kan du bruge både som små blade og helt udvoksede. De små og mindre blade kan snittes med i salatskålen, og her kan de røde og lilla sorter give ekstra farve og smag til vintersalaten. De større blade kan bruges til wokretter – der findes mange inspirerende asiatiske opskrifter at finde på nettet.
Hvis du ikke kender de asiatiske bladgrøntsager, kan du evt. starte med at købe en frøpose med blandede arter. Disse blandinger er ofte beregnet til skær-og-kom-igen-dyrkning, så her får du ikke de mere specielle typer og sorter.
Det store udvalg af mere specielle sorter finder du i diverse danske og udenlandske netbutikker. Der kommer løbende ny sorter på markedet.
Klima og dagslængde
De asiatiske bladgrøntsager kaldes også for orientalske bladgrøntsager. De dyrkes i meget store mængder i Kina og Japan under klimatiske forhold, som ligner vores.
I Danmark begyndte vi forsigtigt at dyrke dem i 1990’erne. Vi dyrker især mizuna, pak choi, tatsoi, sareptasennep og sennepsspinat (komatsuna), sjældnere mibuna, kinakål og kailaan. De tilhører alle korsblomstfamilien ligesom alle vores kåltyper.
De fleste af de asiatiske bladgrøntsager er langdagsplanter, hvilket vil sige, de går i blomst, når dagene er lange. Derfor kan vi kun dyrke dem med succes i sensommeren og hen over vinteren, da det er en stor bladmængde, vi er interesseret i. Går planterne i blomst, holder de op med at producere blade. Hvis du forkultiverer dem, kan du dog nå at høste en del blade, inden de begynder at gå i blomst.
Jord og gødning
De asiatiske bladgrøntsager er kålvækster, de trives bedst i næringsrig jord, og de må ikke mangle vand. Tørke og vandmangel kan stresse dem, så de går i blomst i utide.
Husk at gødske jorden til 2. afgrøde. Du kan vælge at bruge helt omsat kompost, gødningsvand eller købte gødninger. Gød gerne ad flere omgange efter behov, da det er svært at vide, hvor mange plantenæringsstoffer, der er tilbage efter 1. afgrøde.
Planter, der skal spises uden tilberedning, bør du ikke gødske med husdyrgødning.
Sædskifte
Det er fristende at så de orientalske bladgrøntsager et tilfældigt sted, hvor der er lidt ledig plads sidst i juli. Men overvej altid, hvordan det ser ud med sædskiftet på arealet, inden du sår.
De orientalske bladgrøntsager er i samme familie som kål, og derfor bør de ikke dyrkes oftere end hvert 4. år på samme areal. Hvis du har høstet tidlige spidskål, knudekål, rapini eller radiser på et areal, kan du godt så orientalske bladgrøntsager i efteråret. Det er jo i samme dyrkningsår.
Der kan dog være problemer med, at kålrødder, der efterlades i jorden, danner spirehæmmende stoffer. Derfor er det en god ide at lave nogle dybe riller i jorden og fylde dem op med god omsat kompost eller frisk jord fra et andet sted i haven. Derefter sår du frøene i den nye jord/komposten.
Det er antallet af år med dyrkningspause helt fri for kål, som er vigtig i forhold til at undgå kålbrok. Har man først fået kålbrok, vil det være umuligt at dyrke kål i haven i mange år. 4 år er acceptabelt, men det er bedre med 6 års dyrkningspause.
Hvornår kan du så?
Det kan lade sig gøre at så asiatiske bladgrøntsager enten i det meget tidlige forår eller efter midten af juli, hvor daglængden er kort.