Bønner er en af de vigtigste afgrøder i min have. Jeg dyrker både lave buskbønner og høje stangbønner, og jeg dyrker mange bønnesorter i forskellige farver og former. Her skal det handle om sorter af buskbønner, som jeg i årenes løb har dyrket rigtig mange af: små, fine, grønne bælge, som i nogle kogebøger kaldes perlebønner, de lidt større brydbønner, der også kaldes haricots verts, når de høstes små og umodne, de gule voksbønner og de flade, brede snitbønner. De fleste bønner spiser vi som lækre, unge bælge, inden frøene udvikles, men nogle sorter er velegnede til at høste som store umodne frø eller som tørrede bønner.

I køkkenet er det en fryd at kunne vælge mellem de forskellige slags bønner, alt efter hvilke retter de skal bruges i. Du kan vælge at dyrke sorter med grønne, gule, lilla eller spættede bælge. De lilla bønner mister dog farven ved kogning, og havebønner skal altid koges, da de i rå tilstand indeholder lektin, som man kan få temmelig ondt i maven af. Bønner har et højt indhold af protein, især i frøene.
Alle havebønner kræver varme for at spire og vokse, og de tåler ikke frost. Men med lidt kunstgreb kan du alligevel få en god, lang bønnesæson ved at dyrke forskellige sorter af buskbønner og ved at så i flere omgange.