Bønner er en af de vigtigste afgrøder i min have. Jeg dyrker både lave buskbønner og høje stangbønner, og jeg dyrker mange bønnesorter i forskellige farver og former. Her skal det handle om sorter af buskbønner, som jeg i årenes løb har dyrket rigtig mange af: små, fine, grønne bælge, som i nogle kogebøger kaldes perlebønner, de lidt større brydbønner, der også kaldes haricots verts, når de høstes små og umodne, de gule voksbønner og de flade, brede snitbønner. De fleste bønner spiser vi som lækre, unge bælge, inden frøene udvikles, men nogle sorter er velegnede til at høste som store umodne frø eller som tørrede bønner.

I køkkenet er det en fryd at kunne vælge mellem de forskellige slags bønner, alt efter hvilke retter de skal bruges i. Du kan vælge at dyrke sorter med grønne, gule, lilla eller spættede bælge. De lilla bønner mister dog farven ved kogning, og havebønner skal altid koges, da de i rå tilstand indeholder lektin, som man kan få temmelig ondt i maven af. Bønner har et højt indhold af protein, især i frøene.
Alle havebønner kræver varme for at spire og vokse, og de tåler ikke frost. Men med lidt kunstgreb kan du alligevel få en god, lang bønnesæson ved at dyrke forskellige sorter af buskbønner og ved at så i flere omgange.

Trin for trin: Sådan får du succes med buskbønner

Bakterier i rodknolde på bønneplantens rødder fikserer kvælstof. Foto: Karna Maj

1. Gør jorden klar

Det er vigtigt, at du bearbejder jorden godt før såning, så der kan komme luft ned til rødderne. Bønner er kvælstoffikserende planter – eller rettere de har et samarbejde med kvælstoffikserende bakterier, der lever i rodknolde på bønneplantens rødder (se foto). Bakterierne omdanner kvælstof fra luften til en form, som planterne har gavn af. Har du en almindelig god havejord, er det ikke nødvendigt, at du gøder jorden til bønner. Du kan evt. tilføre lidt kompost inden såning, men aldrig husdyrgødning, da det tiltrækker bønne- og lupinfluer.

Bønnefrø lagt til forspiring i et fugtigt klæde. Foto: Karna Maj

2. Forspring 

Du kan vælge at forspire bønnerne inden såning – så undgår du som regel huller i rækkerne. Bønner tåler ikke at blive sat i vand som ærter inden såning. Du forspirer dem ved at lægge dem i et fugtigt viskestykke/en fiberklud i en plastikpose. Så dem, så snart du kan se kimroden titte frem.

Bønner sået på friland. Foto: Karna Maj

3. Så skal der sås

Så ikke, før jorden er varm nok (minimum 14 grader og helst 18 grader), og risikoen for nattefrost er ovre. Så i en varm og gerne tør periode, da bønner ikke så godt tåler større regnmængder under spiringen. I kold jord tager spiringen lang tid.

Sårillen skal være fem cm dyb til de store frø. Den skal vandes godt og have lov til at trække et par timer, inden frøene sås. I en tør periode kan det være en god idé at grundvande bedet dagen inden såning. En god rækkeafstand mindsker risikoen for, at dine bønner i fugtige perioder ødelægges af gråskimmel eller andre svampesygdomme. En rækkeafstand på 30-50 cm er passende – afhængigt af plantestørrelsen for sorterne.
Frøene sås med otte cm afstand i sårillen. Dæk frøene med fugtig jord fra rillens sider. Ved tidlig såning kan du evt. dække med fiberdug for at hæve jordtemperaturen.

Spirende bønneplante. Foto: Karna Maj

4. Fyld hullerne

Bønnerne begynder at komme op efter seks til ti dage. Efterså forspirede bønnefrø, hvis der er større huller i rækkerne. Du kan også så nogle ekstra frø i potter, så du har forkultiverede planter klar til at fylde eventuelle huller i rækkerne.

Rækker med buskbønner. Foto: Karna Maj

5. Pasning og pleje

Hold bønnebedet fri for ukrudt, og vand i tørre perioder. Planterne kan tage skade, hvis der ikke vandes – især i den sidste fase, hvor de blomstrer og danner bælge.

Buskbønner støttes af grene. Foto: Karna Maj

6. Giv støtte

Nogle sorter, bl.a. denne borlottobønne, som hedder 'Borlotto Lingua di Fuoco Nano', vælter let og kan have brug for lidt støtte. Her har bønnerækkerne fået støtte fra et fletværk af hasselpinde.

Friskhøstede buskbønner. Foto: Karna Maj

7. Pluk løs

Du skal plukke tit, minimum hver femte dag for at få bønner i den allerbedste kvalitet. Bælgene bliver grove, når de bliver ældre, og selv ribbefri sorter kan udvikle strenge. Desuden holder bønneplanten op med at danne blomster og nye bælge, hvis man lader bælgene sidde og udvikle store frø.

Udplantning af forkultiverede buskbønner. Foto: Karna Maj

Forlæng bønnesæsonen 

De tidligste bønner får man ved at forkultivere dem. Frøene sås i mindre potter eller roottrainer. Frøene spirer bedst ved 20 grader døgnet rundt. Så frøene indenfor i begyndelsen af maj, og flyt dem til drivhus, når de er spiret. Småplanterne kan plantes ud, eventuelt under fiberdug, når risikoen for nattefrost er ovre.

Så direkte i juni, og høst i august

Når jorden er varm nok, minimum 14 grader og helst 18 (typisk start juni), kan bønnefrø sås direkte på friland i en lun periode uden for megen regn. Disse vil være klar til høst i august. 

I begyndelsen af juli kan du stadig nå at så et hold bønner som andenafgrøde, som kan høstes i sensommeren. Men ofte er der først ledig jord midt i juli efter ærter, kartofler, løg m.m. Derfor kan det være en god idé sidst i juni at forkultivere et nyt hold buskbønner til udplantning fra midt i juli.

Tørrede bønnefrø klar til høst. Foto: Karna Maj

Høst dine egne frø

Det er en god idé at tage egne frø til at så, da bønnefrø er dyre i indkøb. Min erfaring er desuden, at de hjemmeavlede spirer meget bedre – måske fordi de købte frø kan have været udsat for en hårdhændet behandling. Bønnefrø er sensible over for stød. Brug kun fejlfri frø.

Havebønne bestøver oftest sig selv, så derfor er det let at få frø med de samme egenskaber som planten, de kommer fra. Der kan dog godt ske en krydsbestøvning, hvis du dyrker flere sorter. Hvis enkelte frø har en afvigende farve, så kassér dem, eller vær beredt på overraskelser. Det er kun ved selvbestøvning, at du er sikker på at bevare sortens gode egenskaber.

Bønner skal sås tidligt for at nå at modne frø af en god kvalitet. I dårlige somre lykkes det kun, hvis du sår tidligt eller forkultiverer. Bønnefrø skal tørre på planterne. Planter med veludviklede bælge kan evt. høstes med rod og hænges til tørre under et tagudhæng. Bønnefrøene skal eftertørres indenfor, inden de gemmes væk et tørt og gerne køligt sted. De holder spireevnen i tre-fire år.

Buskbønne 'Purpiat'. Foto: Karna Maj

Karna Majs sortsafprøvning

Jeg har en håndfuld sorter, som jeg dyrker hvert år, og desuden afprøver jeg løbende nye sorter. I den ikke særlig bønnevenlige kolde og våde sommer i 2017 dyrkede jeg disse sorter:

Borlotto- og flageoletbønner

Jeg dyrker borlottobønner for at spise de umodne frø, men de kan også høstes som modne frø. Jeg dyrker sorten 'Borlotto Lingua di Fuoco Nano', hvor bælgene kan bruges som snitbønne. De har en fin kvalitet, hvis de høstes, inden frøene udvikles. De store umodne frø er lækre i varme retter, fx i en hjemmelavet tomatsauce med masser af hvidløg og basilikum eller i supper. De er mere delikate end udblødte tørrede bønner. Flageoletbønnen 'Chevrier Vert' er en gammel fransk sort, som har små, meget velsmagende, lysegrønne frø, som bevarer farven ved kogning.

Flade snitbønner

Jeg er ret begejstret for snitbønner, som jeg bruger meget til at marinere varme i mindre stykker i en olie-eddike-dressing – ofte med hvidløg og persille. Min foretrukne lave snitbønne er den ikke så almindelige sort 'Purpiat', som har en kort, bred og ret tyk lilla bælg med en rigtig god smag. Gode grønne snitbønner er 'Admires' og 'Nassau', som jeg har dyrket mange gange.

Brydbønne – grønne eller lilla bønner

Min foretrukne sort er 'Maxi', som sætter masser af lækre, grønne bønner, og her sidder bælgene synligt over bladene, så de er hurtige at finde og plukke. 'Purple Queen' dyrker jeg ofte. Det er en god lilla sort, som er let at plukke på grund af farven. Der findes mange andre gode sorter af brydbønner.

Gule og spættede bælge

'Helios' er min favorit blandt voksbønnerne, en robust sort med velsmagende bælge, der høstes, når de bliver gule. En anden god voksbønnesort er 'De Rocquencourt', som får tyndere bælge. Jeg dyrkede i år også 'Merveille de Piemonte', som får spættede bælge, der er gullige med lilla aftegninger og brede som snitbønner. Smukke bælge på planten, men kogte blev de gulliggrå og med ikke så megen smag.

Tynde, grønne og delikate bælge

Sidste år dyrkede jeg tre sorter med tynde, grønne bælge: ‘Cupidon’, som jeg dyrker hvert år, og ‘Moliere’ og ‘Fin de Bagnols’, som jeg dyrkede for første gang. ‘Cupidon’ er egentlig en brydbønne, men jeg høster bælgene som små, og så minder de meget om de andre sorter i smag og konsistens. ‘Cupidon’ er en lav plante, mens de to andre er højere og måtte støttes med nogle grene.

Plager og problemer

Bønner kan blive ramt af sygdomme, skadedyr eller dårlig trivsel. Her er nogle af de problemer, du skal undgå.

Dårlig fremspiring i rækken af buskbønner. Foto: Karna Maj

Koldt og regnfuldt vejr

Hvis man oplever dårlig fremspiring af bønnefrøene og således huller i rækken og planter der ikke er særlige livskraftige, kan det skyldes koldt og vådt vejr. Selv i juli kan bønner spire dårligt, når sommeren er kold og våd.

Begyndende angreb af fedtpletsyge på voksbønnen 'Best von Allen'. Foto: Karna Maj.

Fedtpletsyge (bønnebakteriose)

Bakterien Pseudomonas savastanoi pv. phaseolicola angriber både blade, bælge og frø på modtagelige sorter. Symptomerne ses først som vanddrukne pletter omgivet af en lys ring. Senere udvikles kantede og slimede brune pletter. Sygdommen breder sig hurtigt i fugtigt vejr. Mange nyere sorter er resistente. Smitten er frøbåren og kan ikke bekæmpes. Kassér angrebne bønner.

Bønnesyge

Svampen Colletotrichum lindemuthianum kan angribe alle plantedele på bønner. Symptomerne er brune pletter og streger, men efterhånden kan hele planten blive ramt. Bønnesyge er især et problem under fugtige forhold. Mange nyere sorter er resistente. Kassér angrebne planter. De bør ikke lægges på komposten. 

Lille bønneplante angrebet af fluelarver. Foto: Karna Maj

Lupinfluen og bønnefluen

Lupinfluen, Delia florilega, og bønnefluen, Delia platura, lægger æggene i jorden eller på planten, og larverne (maddiker uden ben) gnaver i og ødelægger frø, kimblade og -stængler, ofte inden planterne kommer op. Kultivér jorden 14 dage før såning, og dæk forebyggende med fiberdug. Undgå at så efter salat, spinat og kål, hvis disse larver er et problem i haven.