Sådan dyrker du løg fra stikløg
Den letteste måde at dyrke løg på er at sætte stikløg i april. Det giver tidlige løg, som også kan gemmes til vinterbrug.
Vores almindelige spiseløg hedder kepaløg, Allium cepa, og er en meget gammel kulturplante. Planten er toårig: Frøene spirer i foråret, danner om sommeren et løg, som efter at have været udsat for en kuldeperiode blomstrer og sætter frø i plantens andet leveår.
Så eller sætte løg
Der er to måder at dyrke løg på. Du kan så løg fra frø, eller du kan købe stikløg – også kaldet sætteløg.