Sådan dyrker du spinat
Spinat er let at dyrke, men den lykkes bedst forår og efterår. Få Haveselskabets guide til dyrkning.
Spinat, Spinacia oleracea, er en enårig plante, der blev dyrket allerede for 2000 år siden i Persien. Derfra er arten blevet spredt til hele verden.
De mest velsmagende spinatblade får du ved at dyrke din egen spinat og høste dem helt friske ude i haven.
Dyrk spinat forår og efterår
Spinat er nem at dyrke i forår og efterår, mens det stort set er umuligt at dyrke spinat i sommermånederne.