Sådan forbedrer du jorden i din køkkenhave
Man kan dyrke køkkenhave i alle danske haver, men det er vigtigt at kende sin jord og vide, hvordan den skal behandles – og ikke mindst forbedres.
Er du heldig, har du en muldet og fin løs jord, hvor der både er ler og sand. Det kaldes sandblandet muldjord. Her skal du bare vedligeholde den gode jord ved at tilføre kompost, bruge jorddække og dyrke efterafgrøder.
Er du knap så heldig, har du en jord, som enten har overvægt af ler eller af sand, eller en jord fuld af flerårigt ukrudt. Jorden kan også være meget vintervåd, have traktose (dvs. være komprimeret), være for sur med lav pH. Eller måske ligger din have på forurenet jord.