Sådan gøder du køkkenhaven
Afgrøderne bliver større, flottere og sundere, hvis du gøder. Så enkelt er det. Men med hvad og hvor meget skal du gøde de forskellige planter i køkkenhaven?
Struttende, sunde salater, kål og gulerødder er drømmen for enhver køkkenhaveejer, og hvis jorden er frugtbar, kan du godt få et pænt udbytte uden at gøde i nogle år.
Men i en køkkenhave fjerner du hvert år næringsstoffer fra jorden, når du høster grøntsagerne, og efterhånden vil der blive mangel på de vigtige næringsstoffer.
Det betyder, at planterne vil gro dårligere, og udbyttet vil blive ringere. Derfor er der brug for at tilføre næringsstoffer med en eller anden form for gødning, hvis jorden ikke skal blive udpint med tiden.
Doserer du gødningen rigtigt, vil planterne trives og give et stort udbytte af høj kvalitet. Af de 3 essentielle næringsstoffer, kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), er kvælstof det vigtigste.
Læs her mere om, hvordan de forskellige næringsstoffer virker