Sådan indretter du en ny køkkenhave
Når du har fundet den bedst mulige placering til køkkenhaven, er næste skridt at finde ud af, hvordan den skal indrettes. Det er en kreativ proces at etablere en køkkenhave, og den udvikler sig år for år. Her får du gode råd fra Karna Maj, der selv dyrker en stor økologisk køkkenhaven, og som har mange års erfaring.
Der er rigtig mange ting at tage stilling til, når man skal indrette en helt ny køkkenhave. Det kan godt virke lidt uoverskueligt. Her er nogle spørgsmål, du skal overveje:
- Skal der være faste bygninger som drivhus og redskabsskur?
- Hvor skal der være kompostplads?
- Skal der plantes frugttræer og bærbuske?
- Skal grønsagerne dyrkes på et stort areal eller i mindre bede?
- Skal der hegnes mod snegle, harer og rådyr?