Udnyt pladsen i majsbedet
I majsbedet kan der blive plads til andre planter end majs både før og efter, at majsen plantes ud i bedet.
Majs er en høj afgrøde, og der kommer en hel del lys ned gennem majsplanterne. Det gør det muligt at dyrke andre planter i bunden af majsbedet eller klatrende planter, der snor sig op ad majsplanterne. Du kan dyrke flere forskellige slags afgrøder, både før -og sammen med majsen.
Dyrk salat, spinat og dild som forafgrøde
Majs skal først plantes ud i bedet sidst i maj eller først i juni. Det gør det muligt at dyrke en afgrøde af fx salat eller spinat i bedet, inden majsen skal bruge pladsen.