Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Bedplan: Romantisk bed

Mange haveejere drømmer om en romantisk have med skønne, blomstrende stauder, der boltrer sig frodigt mellem hinanden. Dette klassiske bed passer lige ind i drømmen.

Illustration: Finn Jørsboe

Et romantisk bed er indbegrebet af idyl, skønhed og skødesløs charme, og stilen har overlevet flere generationer, så den har vist sig yderst levedygtig.

Vores klassiske udgave af det romantiske bed er sammensat af syv gammeldags stauder, som er nemme at dyrke, og som giver bedet en lang blomstringstid. Blomsterfarverne er holdt i hvid, blålilla og forskellige lyserøde nuancer, som understreger stilen og giver bedet en rolig og lidt drømmende stemning.

Det kan helt klassisk indrammes af en lav, klippet buksbomhæk, eller du kan at sætte flere, store klippede buksbomkugler inde i bedet. Det giver form og facon, og skaber dermed en god kontrast til de frodige stauder. Det er også helt oplagt at supplere de syv klassiske stauder med en gammeldags rose for eksempel rosen, Rosa 'Comte de Chambord', som med sin lidt kølige lyserøde farve vil passe fint sammen med farverne hos storkenæb og høstanemone. 

Selvsåning fremmer romantikken

Blomstringen starter i maj, når almindelig akeleje, Aquilegia vulgaris, springer ud med yndige balletskørtagtige blomster. Akeleje selvsår sig gerne, og de forskellige arter og sorter krydser villigt med hinanden, så selv om man starter ud med en bestemt sort, ender man ofte med en broget og yderst charmerende forsamling af planter i forskellige pastelfarver.

Digitalis purpurea 'Alba' er en hvidblomstret udgave af den almindelige fingerbøl, som her og der vokser vildt i skovbryn og lysninger forvildet fra haverne. Fingerbøl selvsår sig også gerne, men det er kun en fordel, da den normalt er toårig, og ellers ville forsvinde i løbet af få år.

Selvsående planter som akeleje og fingerbøl, der dukker op hist og her, er helt uundværlige, når man vil skabe et bed i den romantiske stil.

Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea 'Alba' får flotte klokkeformede blomster fra juni til juli.

Buskede skønheder

Tre høje stauder danner overetage i bedet: den blålilla mælkeklokke, Campanula lactiflora 'Prichard’s Variety', den hvide høstfloks, Phlox x arendsii 'Casablanca' og den sartlyserøde høstanemone, Anemone x hybrida 'Königin Charlotte'. 

Det er frodige, buskede planter, der fylder godt både i højden og drøjden. De blomstrer i sensommeren, og for høstanemones vedkommende helt frem til frosten kommer. Selvom planterne er meterhøje, er de flere steder plantet helt fremme i forkanten, da det giver dybde, og får bedet til at virker større.

Som en frodig bund under de høje stauder, har vi valgt lodden løvefod, Alchemilla mollis, og storkenæb, Geranium x oxonianum 'Rosenlicht'. Lodden løvefod har store, lidt lodne, grågrønne blade, som udskiller små dugdråber, der glimter i solen, og de gulgrønne blomster holder sig smukke længe. Også den valgte storkenæb blomstrer meget længe fra juni til september.

En stil med historie

Den romantiske stil har sine rødder i den engelske cottagehave, hvor køkkenurter, frugttræer og blomster voksede i skøn forening i de små landsbyhaver.

Havernes hovedformål var at forsyne familien med fødevarer, men de rummede også blomstrende lægeplanter og krydderurter. Den uprætentiøse stil gav i slutningen af 1800-tallet inspiration til den engelske Arts and Crafts-bevægelse, som udviklede en mere romantisk udgave med flere blomster, som nu primært var i haverne for deres skønhed.

Den romantiske cottagehavestil  har vist sig at være utrolig slidstærk, formentlig fordi den passer så godt til små villahaver. I cottagehaven tilstræber man et vildt og frodigt udtryk, hvor blomster, urter, roser og blomstrende buske får lov til at gro imellem hinanden, og klatreplanterne kravler dekorativt hen over hegn og mure.

Klipning forlænger blomstringen

Det er ikke svært at anlægge et romantisk bed i haven. Den ideelle placering til stauderne i vores bed er i lys halvskygge, men planterne klarer også fint et mere solrigt voksested. Det er vigtigt, at jorden er næringsrig og fugtig, da både høstfloks og mælkeklokke har tendens til at få meldug, hvis jorden er for tør.

De høje stauder kan have brug for støtte, så de ikke vælter. Man kan dog nedsætte risikoen, for at de vælter, ved at klippe omkring halvdelen af stænglerne halvt tilbage, når planterne er cirka 50 cm høje. Det giver en stivere og mere busket vækst, og som bonus blomstrer stauderne længere, fordi de nedklippede stængler går senere i blomst. Også storkenæb og lodden løvefod kan med fordel klippes hårdt tilbage midt på sommeren for at få ny blomstring og friskt løv. 

Lugning med måde

Et romantisk bed skal virke lidt skødesløst og tilfældigt, men tag ikke fejl. Det kræver en del pasning at opretholde det rette niveau af charmerende uorden. Bedet skal luges, men med nænsom hånd, så man ikke fjerner alle de små akelejer og fingerbøl, der er på vej.

Du kan eventuelt klippe nogle af de visne blomsterstilke af efter blomstringen for at undgå for megen selvsåning, men der er også fordele ved at lade planterne dukke op, hvor de selv synes, og så luge dem væk, der vokser på forkerte steder. Det giver et mere tilfældigt udtryk i bedet, når planterne sår sig selv.

Tilføj gerne roser og forårsløg

Roser er næsten selvskrevne i et romantisk bed, så hvis du har plads til det, kan du supplere med en rosenbusk eller tre. Alle typer af gammeldags roser vil passe i stilen. For at få så lang blomstringstid som muligt, kan du vælge en af de gammeldags roser, som remonterer. De historisk buskroser 'Rose de Rescht' eller 'Comte de Chambord', kan begge varmt anbefales. Også engelske roser eller hvide eller lyserøde pæoner som fx silkepæonen 'Duchesse de Nemours' og 'Sarah Bernhardt' vil passe fint.

Det er også oplagt at lægge en masser forårsløg, så bedet har blomster tidligt på sæsonen. Et godt havedesignerråd er at vælge forårsløg i de samme farver som de senere stauder, altså lyserød, blålilla og hvid. Det kan for eksempel være perlehyacinter, hyacinter, tulipaner eller hvide narcisser. Løgplanternes nedvisnede blade vil hurtigt blive dækket af staudernes løv.

Bedplan og planteliste til et romantisk bed