Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Hegn i haven

Der findes vel næppe nogen have uden hegn eller hække. De er havens vægge, og ganske som husets mure og indre vægge tjener hegn og hække mange formål.

En smuk rose 'Westerland' læner sig op af et raftehegn. Foto: Nina Ewald

En smuk rose 'Westerland' læner sig op af et raftehegn. Foto: Nina Ewald

Med hegnet kan man omkranse sin grund og fortælle, at hertil går parcellen – og man kan skabe adskillelse til naboerne. Disse “ydervægge” er med til at sikre privatlivets fred. De hindrer nysgerrige blikke fra forbipasserende og fra nabohuse og -haver, ligesom de kan være med til at skærme for en trist udsigt. Et hegn mod vejen hindrer ligeledes, at små børn og husdyr kan løbe ud.

Kært barn har mange navne, men i det følgende kalder vi dem allesammen for “hegn”. Fælles for dem er, at de er bygget af “døde” materialer, først og fremmest træ, metal og mursten, og det er dem, denne artikel handler om. 

Et hegn i tråd med omgivelserne

Når man står over for at skulle etablere et hegn, er det godt at overveje, hvilken type man skal vælge, så det passer til området som helhed og til huset i særdeleshed. Måske skal man fravælge et højt stakit eller plankeværk i forhaven, hvis resten af kvarteret har helt åbne forhaver. Bor man på landet, skal det hegn, der omkranser haven, måske være en tæt bevoksning, som danner en glidende overgang til det omkringliggende landskab. Bor man derimod et sted med meget trafikstøj, er et højt hegn og fyldig beplantning en god, lyddæmpende løsning.

Skab intime rum, og skjul en øjebæ

Man kan også placere hegn forskellige steder inde i selve haven, som en slags indre skillevægge. Med dem kan man skabe rum og opdele grunden i flere afsnit, og de kan omslutte et område, så det bliver mere intimt og hyggeligt. 

Et hegn kan også skjule grimme ting, som for eksempel affaldsstativer, og de kan skabe læ omkring terrasser og andre steder, hvor man typisk opholder sig meget. En anden måde at bruge dem på er som et visuelt trick, for eksempel som baggrund for noget, man gerne vil fremhæve. Der er altså masser af gode grunde til at bygge hegn og på den måde give haven et nyt design. 

Pift hegnet op 

Måske overvejer man at opføre et eller flere helt nye hegn i eller omkring haven – måske har man en ældre have, hvor der allerede er flere af slagsen. I begge tilfælde kan man med nogle forholdsvis enkle midler få hegnene til at fremstå frodige og få dem til at passe bedre til havens stil og farveholdning. Et hegn, der er helt bart, virker nemt som et kedeligt fremmedelement i de grønne omgivelser. Og et ældre hegn, som var smukt som nyt, trænger måske til at blive frisket op efter at have været udsat for vind og vejr i nogle år.

Hvad siger Hegnsloven?

Der gælder ganske bestemte regler, når man vil etablere et nyt hegn i skel mod vej eller nabo. Det gælder fx højde, placering og vedligeholdelse. Alt dette er beskrevet i Hegnsloven.

Hvis hegnet derimod opføres mere end 1,75 meter fra skel, er det et såkaldt indre hegn, som ikke er omfattet af hegnsloven (gælder ikke i Københavns Kommune). Til gengæld kan der være andre forhold, der spiller ind – specielle servitutter, lokalplaner og politivedtægter. Ud over det lovmæssige er det altid et godt første træk at tale med sine naboer og tage dem med på råd, før man går i gang. Et hegn mellem naboer er jo et fælles anliggende, og samtale fremmer forståelsen! 

Læs mere om reglerne i Hegnsloven

Læs mere

Hegn kontra hæk

Der findes både fordele og ulemper ved at vælge hegn frem for hæk.

Fordele 

  • Det er en her og nu-løsning. Når man opfører et hegn, får man lynhurtigt skabt en skillevæg i eller omkring haven. I modsætning til en hæk skal man ikke vente på, at planterne vokser til, og hækken bliver tæt. 
  • Det fylder ikke så meget i bredden som en hæk. På den måde kan man spare plads. Det er smart, hvis haven er lille, eller hvis det drejer sig om et snævert område, der skal hegnes ind. 
  • Man udnytter pladsen i højden. Lodret beplantning op ad et hegn sparer kvadratmeter.
  • Det er enkelt og stilrent. I en moderne og evt. minimalistisk have gør et hegn sig måske bedre end en romantisk, blomstrende hæk.
  • Det sparer dig for arbejde. Hegnet kræver ikke så meget arbejde som en hæk, der skal klippes en eller flere gange om året. 
  • Det sikrer privatliv. Et hegn kan være helt tæt, så det fuldstændig hindrer indkig. 

Ulemper 

  • Det har en begrænset levetid. Hvor længe det kan holde, afhænger først og fremmest af, hvilket materiale det er bygget af, men alle hegn skal udskiftes eller renoveres af og til. 
  • Det kan være dyrt. Anskaffelsesprisen på et hegn inklusive opførelse kan være højere end for en hæk – selvom hækplanter dog også kan være kostbare. 
  • Det kan skæmme. Står hegnet mutters alene, kan det virke ret dødt og trist i en ellers smukt anlagt have. 
  • Det kan danne turbulens. En helt glat overflade giver mindre læ end en levende beplantning. Når vinden rammer en bar flade, tvinges den op over og fortsætter om på den anden side. Beplantning “slår vinden i stykker” og mindsker vindstyrken på den anden side.