Mange haveejere har altid fået at vide, at det første, man skal gøre, når man vil anlægge en ny have, er at rydde området for ukrudt og grave det hele igennem. For at give planterne de bedst mulige vækstforhold er det nødvendigt at grave velomsat dyregødning ned i bedene. Og gør vi det ikke på denne måde, er det som om, vi bryder ukrænkelige regler.

Charles Dowding. Foto: Haveselskabet

Men der er en alternativ tilgang, som de seneste år har vundet indpas, fordi den virker. Metoden hedder gravefri køkkenhave, eller No-dig som det hedder på engelsk, og en af metodens store fortalere er englænderen Charles Dowding. Han er gartner og dyrker økologiske grøntsager (til videresalg) i Somerset. Han stødte på metoden i 1982, da han var ved at undersøge, hvordan man kunne spare tid og penge, når man dyrker i højbede. Han prøvede metoden af og blev overbevist om, at det virkede. Han har brugt ca. 35 år på at forfine sine færdigheder og eksperimentere, og nu underviser han andre i fordelene ved at dyrke gravefri køkkenhave

Hvad er gravefri have?

»Gravefri have er en måde at dyrke have på, der, som navnet antyder, ikke kræver at man graver i jorden. Faktisk skal man helt holde sig væk. Man kan bruge metoden i prydhaven, og den er perfekt til køkkenhaven.

Hvordan skal man så behandle jorden?

»Metoden forstyrrer ikke jorden, men tilskynder de naturlige processer til at tage sig af den. Man kan sammenligne det at grave i jorden med mennesker, der har haft en voldsom følelsesmæssig oplevelse. I den situation har vi brug for tid til at komme os, og det er det samme med jorden. Hvis den forstyrres, tager det tid for den at komme sig, og ukrudt er en del af jordens helingsproces«

Hvad er fordelene ved metoden?

»Nogle kalder metoden for doven. Det er den ikke. Det er faktisk en smart måde, og jeg kan ikke se nogen ulemper ved den. Det er en total win win-tilgang, fordi den ikke alene sparer dig for masser af tid og kræfter, når det handler om at præparere og vedligeholde bede, men metoden reducerer også kraftigt mængden af ukrudt, og derved spares endnu mere tid, fordi man ikke skal luge så meget. Og den sidste fordel er selvfølgelig, at man ikke får ondt i ryggen af al den lugning og gravning. De eksperimenter og sammenligninger af metoderne (at grave eller ikke at grave), jeg har lavet gennem årene, viser, at ved den gravefri metode får man sundere planter og højere udbytte af frugt og grøntsager.

Der er også en psykologisk fordel, idet haven ser smukkere ud, når der er mindre ukrudt, og hos mine studerende har jeg bemærket, at det sætter gang i en positiv spiral, for hvis haven ser godt ud, så får man det selv godt, og man får lyst til at gå ud og arbejde i haven i stedet for at føle sig nedtrykt og umotiveret ved synet af en have, der er ved at kvæles i ukrudt.«

Hvor stor en køkkenhave skal man lægge ud med, hvis man vil prøve det af?

»Når jeg bruger metoden, giver det mig mulighed for at dyrke grøntsager ret intensivt, hvilket betyder, at det er muligt at producere en stor høst på et relativt lille område. Det at dyrke sin have efter denne metode er en læringsproces, og for en nybegynder er der ting, man skal lære, og man må gøre sig sine erfaringer og fejltagelser. For at det ikke skal blive for overvældende, anbefaler jeg, at man anlægger en køkkenhave på 30-40 m². Den kan fint forsyne en familie på fire. Og man kan altid tilføje flere bede, når man har opnået en vis erfaring og rutine.«

Hvordan kommer man i gang?

»Det er nemt at komme i gang med gravefri køkkenhave, da du jo ikke behøver at præparere jorden. Alt, du behøver at gøre, er at markere det område, hvor du vil have dine bede og gangstier. Derefter gælder det i det første år om at slå ukrudtet ihjel, og det gør man ved at dække jorden med organisk materiale som for eksempel visne blade, halm, græsafklip eller lignende, der dækker for lyset, så ukrudtet ikke kan gro.

Det første år dækker man jorden med pap, de steder, hvor man gerne vil have sine stier. Det vil forhindre ukrudtet i at gro, og pappet vil blive nedbrudt efter nogle måneder. Til den tid skulle ukrudtet gerne være dødt. Den nemmeste måde er at dække stierne med pap og dernæst organisk materiale, fx hø, halm eller flis.

Når det gælder selve bedene, så lægger man også her det første år pap ud – det er ikke strengt nødvendigt, men det hjælper. Derefter dækkes pappet med et 10 cm lag velomsat dyregødning fx komposteret hestegødning. Til slut lægges et fem centimeter lag af fin kompost som fx egen velomsat kompost, champignonmuld (fin C-muld red.) eller anden færdigblandet produkt til jordforbedring.

Det kan være en fordel at lave nogle midlertidige kanter omkring bedene for at holde jorddækket på plads, og så blot fjerne dem, når jorddækket er begyndt at blive nedbrudt. Selv har jeg ikke permanente kanter omkring mine bede, for det er blot endnu et sted, hvor sneglene kan gemme sig.

Når først du har etableret bedene, kan du så med det samme, selvfølgelig afhængigt af vejret. Er bedene bygget om vinteren eller i det tidlige forår, må man selvfølgelig vente på den rette jordtemperatur. Og i en Gravefri køkkenhave er arbejdsgangen ellers den samme som i en hvilken som helst anden køkkenhave. I de efterfølgende år skal man i vintermånederne lægge et fem centimeter lag kompost eller champignonmuld (fin C-muld red.)«.

Forkultiver i polytunnel, mistbænk eller drivhus

Selvom Charles Dowding dyrker sin køkkenhave i et lunere klima end det danske, så oplever han alligevel frostgrader. Derfor forkultiverer han i det tidlige forår i en polytunnel, som han opvarmer ved hjælp af varmebede (en træramme fyldt med lige dele hestemøg og hø/halm). Han flytter småplanterne ud, så snart der viser sig ukrudt i bedene udenfor. Han dækker planterne med fiberdug for at beskytte dem mod kulden. Har man ikke en polytunnel, kan man også forkultivere i en mistbænk eller i drivhus.

Til kamp mod skadedyr

Charles Dowding dyrker sin køkkenhave økologisk og siger, at den bedste måde at holde sneglene væk er ved at sørge for, at der ikke er steder, de kan leve. Og det betyder, at man skal holde køkkenhaven fri for ukrudt og placere den så langt væk fra steder, som sneglene kunne tænkes at gemme sig fx i kompostbunken eller fugtige steder i skyggen

For at holde kålene fri for skadedyr bruger han et insektnet, og et biologisk bekæmpelsesmiddel, der hedder Larvex, (baseret på bakterien Bacillus thuringiensis), som er godkendt til økologisk dyrkning.