Test: Spagnumfri jord i krukkerne
Kompost, grus eller havejord - hvordan erstatter du det problematiske spagnum i dine krukker? Vi har fået lavet en lille testdyrkning af tomater og pelargonier i forskellige jordblandinger. Se resultatet i artiklen her.
Sunde planter og flotte krukker sæsonen igennem kræver, at man anvender en god jord til at dyrke dem i. Hvad er så en god jord? Den skal blandt andet indeholde tilstrækkeligt med luft til, at planternes rødder kan trives. Det vil sige, at der skal være en passende mængde luftfyldte porer i jorden. Den skal også have en god evne til at holde på vandet, så man ikke skal vande hele tiden. Disse krav opfylder de spagnumbaserede dyrkningsmedier til fulde. De indeholder ovenikøbet også gødning til den første tid, og det er derfor ikke mærkeligt, at vi har vænnet os til at bruge dem. Stort set alle traditionelle poser med dyrkningsjord til havebrug er baseret på spagnum, og det er et problem. Der er dog på det seneste kommet en del spagnumfrie produkter på markedet.
6 forskellige typer jord - 4 af dem er hjemmelavede:
Haveselskabet har fået lavet en testdyrkning i seks forskellige dyrkningsmedier med og uden spagnum:
1: 33 % kommunekompost, 33 % grus og 33 % havejord
2: 100 % kommunekompost
3: 50 % kommunekompost og 50 % havejord
4: 50 % kompost og 50 % grus
5: Indkøbt spagnumfri pottemuld
6: Indkøbt pottemuld med spagnum
Få flere detaljer om dyrkningen og resultaterne i magasinet Haven fra april 2024