Pilekompost – hvad kan det bruges til?
Pilekomposten har en række gode egenskaber - bl.a. et naturligt, højt humusindhold og et aktivt mikroliv, hvilket er med til at give robuste planter og grøntsager. Et godt spagnumfrit alternativ.
Dyrk i pilekompost
I Tylstrup lidt nord for Aalborg ligger virksomheden Ny Vraa, hvor der er femhundrede hektar med pil. Ny Vraa er en familieejet virksomhed, hvor det nu er 3. generation, der har overtaget slægtsgården. Men i stedet for at fortsætte med det de to forrige generationer havde dyrket, nemlig korn og kartofter, så gik 3. generation i gang med at dyrke pil, der når det komposteres indeholder naturlige næringsstoffer, der gør det velegnet til dyrkning.
Ny Vraa er godkendt som en økologisk virksomhed og de har lavet forsøg i samarbejde med Århus Universitet og Teknologisk Institut, der har vist, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke i pilekompost. Pilekomposten består af økologisk pileflis fra danske pilebuske blandet med økologisk kløvergræs og andre næringsrige urter, som mikroorganismer og svampe har nedbrudt naturligt. Pilekomposten har en række gode egenskaber - bl.a. et naturligt, højt humusindhold og et aktivt mikroliv, hvilket er med til at give robuste planter og grøntsager.
Når pilekomposten nedbrydes, frigives næringsstofferne langsomt til jorden, og optages af planterne. Man kan bruge mange forskellige materialer til kompost, men det der er godt ved pilen er, at det er en hurtigvoksende afgrøde, hvor man kan høste år efter år på samme plante - i helt op til 30 år! Det betyder mindre forarbejdning af jorden og håndtering med maskiner og det giver et lavere CO2 aftryk.
NyVraa står bag produktet DYRK – egentlig var produktionen oprindeligt målrettet de professionelle – men nu kan private også få afgang til DYRKs produkter. Sortimentet indeholder plantesække, jordforbedring og pottemuld. DYRK økologisk pilekompost er et naturligt alternativ til spagnumholdige produkter, og fyldt med gode mikroorganismer, der er med til at give dig sunde og robuste planter og grøntsager.
Læs mere om økologi pilekompost lige her