Starter du tidligt med forkultiveringen, er det en god idé at starte med bakker med mange små celler, efterhånden som småplanterne gror til, skal de omplantes til bakker med større huller. Bakker med store og dybe huller kan efter endt brug i forkultiveringen bruges til at formere stiklinger fra stauder og buske. Uanset hvilken spirebakke, du vælger, er det en god idé at have en bakke under, som kan bruges til vanding, når behovet opstår. I bakken kan lægges en vandingmåtte, som gør det lettere at styre vandingen ved små spirer.

Hvilken type bakke skal bruges til hvilke frø?

Overordnet findes der to metoder til forkultivering: bredsåning og cellesåning. Ved bredsåning sås frøene jævnt i en bakke og omplantes som småplanter, når første bladpar viser sig. Fordelen ved bredsåning er, at den er pladsbesparende og det betyder ikke så meget om fremspiringen er ujævn, fordi småplanterne hurtigt skal plantes om. Risikoen er, at rødderne bliver for veludviklede inden omplantning, så de når at filtres ind i hinanden og kan besværliggøre omplantningen. Bredsåning bruges typisk til små frø som løg, kål og mange sommerblomster. Mens større frø og planter, som ikke bryder sig om omplantning, hellere skal plantes i spirebakker med celler. Det er fx agurk, tomat, squash, bønner, ærter og rodfrugter.

Fremspiring af småplanter i bredsåningsbakke. Foto: Pexels/Greta Hoffman

Spirebakke med små celler bruges til små frø. Foto: Haveselskabet

Cellesåning

Ved cellesåning er der især 3 retningslinjer, man kan følge: størrelsen af de enkelte celler, formen på cellerne og antallet af celler.

1. Størrelsen af celler

Størrelsen på frøet giver en god indikation på, hvilken størrelse cellerne i spirebakken skal have. Små celler er gode til små frø som løg, porrer, og mange arter sommerblomster.

Hvor længe skal småplanterne blive i spirebakkerne, afhænger af cellestørrelsen. Jo mindre celle, jo mindre jordvolumen og jo hurtigere skal planterne enten plantes ud eller omplantes. Spirebakker med små celler er gode til de afgrøder, som hurtigt spirer frem. Fordelen ved at plante i små celler til at starte med er, at jorden er lettere at vande op. Er cellerne for store til småplanterne, er der risiko for at drukne planterne inden, de får stort nok rodnet til at optage vandet. Vandingen er lettere at styre i de små bakker, når planterne er små, men så snart rødderne vokser til, tørrer de små celler hurtigere ud. Når det begynder at ske, skal småplanterne ompottes til større celler/enkelte potter.

Er frøene store som ved græskar, squash, agurk, solsikke, bønner og ærter skal cellerne være store og dybe. Her er der plads til, at småplanterne har tid til at udvikle sig i rødderne, inden de skal plantes ud eller omplantes. Arter som bønner og ærter, bryder sig desuden ikke om at blive forstyrret ved rødderne og det kan derfor anbefales at vælge en større og dybere bakke hertil.

De to nederste bakker har dybe celler, som er gode til planter, der sætter dybe rødder. Foto: Haveselskabet