Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Heden truer haven – vand smart og lad bare græsset blive gult

Weekenden lover rekordvarmt vejr, og din have mærker det allerede. Du hjælper dog planterne bedst ved at vande smart, fremfor bare at pøse på, uden en plan. Her får du Haveselskabets gyldne råd til at få haven sikkert gennem tørken.

Haveselskabet hjælper: Sådan vander du smart når vi har tørke

Gult græs og blomster der hænger med hovedet, er nogle af de tydelige tegn på den varme og tørke, som vælter ind over landet lige nu, og som vi også må forvente at se oftere i fremtiden.

Og så er det bare om at komme ud og redde plænen og planterne, tænker de fleste af os nok, inden vi griber ud efter haveslangen og lade vandet pøse ud over den tørre jord.

Men det er altså langt fra den bedste hjælp du kan give haven, fortæller Brian Christensen, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Han opfordrer i stedet til at man vander smart – og eksempelvis lader græsplænen være i fred og blot blive gul.

”Når det bliver varmt og tørt, går græsset i en slags dvale, hvor det bliver gult eller brunt og ser dødt ud – men rødderne lever stadig. Når der igen kommer regn, kan plænen blive grøn igen på få dage. Det er generelt en dårlig idé at sætte sprinkler eller vandspreder op for at vande, når det er tørt. Meget af vandet fordamper eller går til spilde, fordi det lander alle mulige andre steder end planternes rødder,” forklarer Brian Christensen.

Drop sjatvanding

Men der er andre planter der godt kan bruge vand, og her er det vigtigt, at du lægger en plan og finder den rigtige måde at vande på – og også det rigtige tidspunkt.

”Det er bedst at vande tidligt eller sent på dagen – så får planterne mest glæde af vandet. Jo varmere det er, jo mere vand vil fordampe, før det når at trænge ned i jorden, og en masse vand vil gå til spilde, når temperaturen er 35 grader. Det gælder også for sjatvanding, at meget vand fordamper, før det når at sive ned. Vand hellere lidt sjældnere, men grundigt,” forklarer Brian Christensen.

Man bør også sørge for at vande direkte på jorden, så vandet kan trænge ned til rødderne, for planterne behøver ikke at få bruset bladene – det er bare spild af vand.

Tjek jorden, før du vander

Og aprospos spild af vand, så skal du kun vande de planter, hvor du kan se, at det er nødvendigt.

”Selv om jorden ser tør ud på overfladen, kan den sagtens være fugtig længere nede, hvor planterne har deres rødder. Grav et spadestik ned, og mærk om jorden er fugtig eller meget tør. Nogle stauder kan godt ”sove til middag”. Det vil sige, at bladene bliver slappe, men at de vil rejse sig igen til aften, når solen går ned, og det bliver køligt, siger den havefaglige rådgiver.

Han påpeger dog, at man lige bør holde øje.

"Rejser bladene sig ikke om aftenen, kan det være en god idé at vande de enkelte planter. Men det er ikke nødvendigt at vande resten af bedet, hvis der ikke er tydelige tegn på vandmangel. Veletablerede staudebede, træer og buske behøver normalt ikke vand - selv i tørkeperioder,” forklarer Brian Christensen, der påpeger at køkkenhaven dog bør vandes nu her, hvis man vil sikre sig et ordentligt udbytte.

Her får du Haveselskabet 8 gyldne råd til at vande haven i tørken:

 

1) Undgå sjatvanding – vand grundigt

Hvis du vander lidt, men ofte, vil meget vand nå at fordampe, inden det siver ned i jorden. Du kan med fordel vande færre gange, men give en grundvanding hver gang. En grundvanding svarer til 30 mm vand - dvs. 30 liter - pr. m2.

2) Vand morgen eller aften og undgå vandspild

Planterne får mest glæde af vandet først eller sidst på dagen eller om natten, hvor fordampningen er mindst. Brug vandkande, sive- eller drypslange for at mindske fordampning og vandspild. Undgå vandspredere.

3) Stik en finger i jorden

Vand kun hvis det er nødvendigt. Selv om jorden ser tør ud på overfladen, kan den sagtens være fugtig længere nede, hvor planterne har deres rødder. Grav et spadestik ned, og mærk om jorden er fugtig eller meget tør.

4) Brug regnvand

Så sparer du både på vores dyrebare grundvand og din egen vandregning. Du kan med fordel opsamle regnvand til vanding af krukker og køkkenhaven. Brug dog ikke regnvand til vanding af drivhuset, da det kan give problemer med griffelråd på nogle afgrøder – eller bland regnvandet med postevand for at sikre, at der er kalk nok i vandet.

Læs mere

5) Tilpas beplantningen

Har du steder i haven, hvor jorden hurtigt tørrer ud, bør du på sigt vælge planter, der kan trives i tør jord. Så slipper du for at vande.

6) Spar på vandet

Vand er en ressource, så vand kun de planter, der ikke kan klare sig uden. Planter har vidt forskellige behov. Prioritér udelukkende at vande krukker, køkkenhaven, drivhuset samt nyplantede stauder, træer og buske, som ikke kan klare sig uden at blive vandet. Vand som udgangspunkt ikke græsplæne eller veletablerede beplantninger.

Læs mere

7) Hold på vandet

Bar jord i køkkenhaven, i bede og rundt om nyplantede træer, buske og hække kan med fordel dækkes med halm, græsafklip, flis eller lignende. Det holder på jordens fugtighed og nedsætter behovet for vanding. Det begrænser samtidig også mængden af spirende ukrudt.

8) Lad nogle planter dø

Måske er det ikke alle planter, der skal overleve? Hvis planterne ikke kan klare sig uden vanding i din have, er det nok ikke de rette planter til din jord og dit lokale klima, Udskift dem til nogle, der egner sig dine lokale forhold.

Få flere tips og vejledning fra Haveselskabet til, hvordan du bedst vander i haven:

 

Sådan vander du i haven

 

Guide til græsplæne og tørke