Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Haveselskabet inviterer Stefano Marinaz, internationalt stjernefrø, til Danmark:

”Han tager os med ind i fremtiden og viser os, hvad vi som haveejere er nødt til at tage alvorligt”

Han er en ’rising star’ i den internationale haveverden og har længe været en af de mest efterspurgte havedesignere i London. I oktober kommer Stefano Marinaz til Danmark på en foredragsturné, hvor han fortæller om, hvordan vi kan indrette vores haver til at håndtere fremtidens klima og styrke biodiversiteten.

Oversvømmelse, tørke, varmere temperaturer – og planter, der dør eller mistrives. Haven er et af de steder, hvor danskerne tydeligst mærker klimaforandringerne og de seneste års mere ekstreme vejr. Men vi kan selv gøre en masse for at ruste vores haver til at kunne modstå fremtidens udfordringer. Det er budskabet fra den prisbelønnede havedesigner Stefano Marinaz, som har tegnestuer i både London og Utrecht, er kåret som en af de 50 bedste havedesignere af det engelske House and Garden og har modtaget adskillige priser for hans innovative tilgang til bæredygtigt havedesign.

I oktober lægger han vejen forbi Danmark for at holde foredrag i Roskilde, Vejen og Viborg om fremtidens have, bæredygtighed og biodiversitet. Her vil have give konkrete tips til danske haveejere om bl.a. håndtering af regnvand, valg af planter og skabelsen af en have, der kan modstå fremtidens udfordringer. 

Køb billet til foredraget her

 

Det er Haveselskabet og Landskabsarkitekternes Forening, der har inviteret Stefano Marinaz. Ifølge Louise Møller, der er landskabsarkitekt, gartner og fagredaktør i Haveselskabet, er Stefano Marinaz et fremadstormende navn i haveverdenen – en ’rising star’, som haveejere i England og Holland allerede kender særdeles godt for sin kreative og innovative måde at indrette haver på. Danske haveejere bør derfor skrive sig hans navn bag øret.

”Vi kommer ikke uden om, at klimaet ændrer sig, og derfor kommer vi heller ikke uden om, at vores måde at designe haver på vil ændre sig. Stefano Marinaz er relativt ung, og han har en helt særlig måde at kombinere havedesign og æstetik med natur og biodiversitet. Han kan tage os med ind i fremtiden og se, hvad det er for udfordringer, vi som haveejere står over for og bliver nødt til at tage alvorlige,” siger Louise Møller.

Hun påpeger, at en vild have fra Stefano Marinaz’ hånd ikke nødvendigvis ligner vild natur, men netop en designet have. Hans tilgang til indretning af haven er nemlig, at der skal være plads til insekter og natur, men også til mennesker.

 

Når bare vi skaber levestederne, skal naturen nok komme

Stefano Marinaz har forud for sit besøg til Danmark givet et interview til Haveselskabets magasin HAVEN. Her forklarer han, at han ofte ser tilbage i tiden for at finde svar på fremtidens udfordringer.

”Jeg synes, vi skal se tilbage til dengang, hvor teknologien endnu ikke fandtes. Man kan skabe vidunderlige haver med enkle materialer. Og når vi holder det enkelt, kan vi samtidig skabe komplekse beplantninger, som fanger øjet” - Stefano Marinaz

 

Han peger også på, at klimaforandringerne vil give os varmere somre, og at vi derfor bør plante flere træer, som kan give os skygge og køle omgivelserne ned.

”Haver skal bidrage til, at mennesker har det godt – både fysisk og psykisk. Men vi må samtidig huske, at vi ikke er havens egentlige beboere. Vi låner bare området. Haver er hjem for bier, guldsmede og alle de andre skabninger. Så for mig handler det meget om at skabe levesteder. Så skal naturen nok indfinde sig, og en have er langt smukkere, når den er fuld af liv,” siger han.

Køb billet til foredraget her

 

 

Marinaz’ løsninger kan overføres direkte til danske haver

Ifølge Louise Møller er noget af det, der adskiller Stefano Marinaz’ havedesign fra mange andre og giver det en ekstra spændende dimension, at han arbejder med haver i alle størrelser – fra helt store, næsten parkagtige haver til helt små, kompakte byhaver. Alle steder formår han at tænke både klima og biodiversitet ind. Og så kan de fleste af hans ideer tænkes direkte ind i danske haver, påpeger hun.

”Han arbejder i klimazoner, som vi kan relatere til i Danmark. Forholdene i både England og Holland ligner vores klima i Danmark, og derfor kan vi sagtens bruge hans ideer og tanker i vores haver. Samtidig er der i hans design noget genkendeligt fra de smukke, engelske haver, men også en tydelig inspiration fra store hollandske havedesignere som Piet Oudolf. Det er et meget spændende mix af forskellige lande og kulturer,” siger Louise Møller.

Selv glæder hun sig især til at høre, hvilke tanker Stefano Marinaz’ gør sig om at indrette haven til at modstå ekstremt vejr.

”Det er spændende, fordi det er noget, vi allerede mærker meget i vores egne haver, og jeg glæder mig til at høre, hvordan han synes, at vi skal arbejde med design og plantevalg, både når det gælder det ekstremt våde og det ekstremt tørre vejr,” lyder det fra Louise Møller.

3 foredrag med Stefano Marinaz i Danmark

Til oktober besøger den prisvindende landskabsarkitekt Danmark og holder foredrag om "Fremtidens bæredygtige og biodiverse have". Haveselskabet har i samarbejde med Landskabsarkitekternes Forening inviteret ham til at holde foredrag tre steder i landet. Du kan møde ham i:

Foredraget koster kun 150 kr. for medlemmer (300 kr. for andre).

Klik her for at læse mere, og køb din billet


Stefano Marinaz vil fortælle om, hvordan han ser fremtidens haver. Her vil han blandt andet vise eksempler på havedesign, hvor bæredygtighed, biodiversitet og æstetik går hånd i hånd. Han vil give konkrete tips til håndtering af regnvand, plantevalg, og hvordan vi bedst udnytter vores haver til at skabe forskellige typer plantesamfund. Gennem smukke og nytænkende eksempler er det målet at inspirere til, at vi kan se nye muligheder i vores egne haver og gøre dem mere robuste over for den fremtid, der venter.
Læs mere