Øst-Vest pulje
Går du med drømme om et projekt, en uddannelse eller andet inden for vores grønne verden, er Haveselskabets Øst-Vest pulje måske det sted, der kan få den til at gå i opfyldelse.
Øst-Vest puljen: Støtte til grønne projekter med mangfoldig haveglæde
Haveselskabet har etableret Øst-Vest puljen for at støtte grønne initiativer, der fremmer en mangfoldig interesse for haveliv og glæden ved at dyrke jorden.
Puljen har til formål at støtte projekter, der bidrager til udbredelse af en mangfoldig viden, inspiration og glæde ved havedyrkning. Der lægges vægt på, at projekterne når ud til og engagerer så mange som muligt. Projekter kan være forankret i alle dele af landet.
Baggrund og midler
Øst-Vest puljen er oprettet på baggrund af tidligere donationer fra lokale bidragsydere i Haveselskabets tidligere afdelinger i Vestjylland, Nordvestjylland og Nordsjælland. Midlerne er nu samlet i en fælles pulje, der afspejler Haveselskabets værdisæt om mangfoldighed, haveglæde og videndeling.
Puljen støtter en bred vifte af projekter, der fremmer mangfoldig haveinteresse, formidling af haveviden og glæde ved havedyrkning.
Der ydes ikke støtte til udvikling af projekter i enkeltpersoners private haver medmindre, det er helt særlige og målbare forsøg til gavn for udvikling af ny viden inden for dyrkning af den levende have. Puljen yder ikke støtte til erhvervsrettede formål.
Projekter, der har potentiale til at inspirere og engagere en bred målgruppe samt styrke havekulturen, prioriteres. Enkeltpersoner kan opnå støtte til faglig udvikling inden for det grønne område, forudsat at den opnåede viden efterfølgende formidles til gavn for flere.
Ansøgere skal i tilfælde af bevilget støtte indvilge i en formidling af projektet på udvalgte platforme i Haveselskabets regi.
Formidling som forudsætning
For at modtage støtte forpligter man sig som ansøger til at formidle projektet via udvalgte kanaler i Haveselskabets regi. Det kan være i form af artikler, oplæg, billedmateriale eller andre former for offentlig deling, der sikrer, at inspiration og erfaringer når videre ud i havefællesskabet.
Ansøgning og støttebeløb
Ansøgninger behandles fire gange årligt, med frister den 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december. Bevilgede midler udbetales umiddelbart efter det pågældende kvartal.
Puljen kan støtte både mindre og større projekter, men det maksimale støttebeløb per projekt er 30.000 kr.
Er du i gang med et projekt, der fortjener at blive delt og støttet?
Så send os din ansøgning og vær med til at styrke en mangfoldig og levende havekultur i hele Danmark.












