Det vil stadig være svært at få godkendt en række af de mest genmodificerede frø og planter, men visse laboratorie-muterede planter kommer til at slippe lettere igennem krav og kontrol, og ud til haveejerne. Det er en af konsekvenserne, når EU ventes at vedtage en række nye regler for kategorisering indenfor nye genteknikker (NGT) på plante- og frøområdet i den kommende tid.

”Det er rigtig godt, at EU har fokus på reglerne for genmodificerede planter og frø, men i og med, at der er lagt op til en opblødning på visse områder, så der er en risiko for, at haveejerne ikke selv kan fravælge planter, der skabt med nye genteknikker, når de står nede i havecenteret”, siger Charlotte Garby, der er direktør i Haveselskabet.

Gamle sorter forsvinder

Ud over mutations- og GMO-reglerne, ændres der også på reglerne for formeringsmateriale og sorter.  Det betyder blandt andet, at kravene til frugttræer strammes, så de skal afprøves og være mere robuste, ligesom det kommer til at være dyrere at registrere og beholde sorter i handlen.

Det kan være en fordel, at havejerne kan købe mere robuste træer, men Haveselskabet påpeger, at EU-reglerne omkring ”sorts-ægthed” også rammer gamle, danske frugttræer – herunder de mange hundrede lokale æblesorter – som risikerer at forsvinde ud af handlen, fordi det bliver for dyrt at registrere dem.

”Et af Haveselskabets vigtigste formål er netop at tale havemenneskernes sag, og det duer ikke, hvis EU’s regler udrydder markedet for gode, danske æbletræer, eller at haveejere ikke har mulighed for at træffe et oplyst valg, om hvorvidt de vil have genmodificerede planter i deres have”, siger Charlotte Garby, der opfordrer politikerne til at sikre, at gode intentioner om sorts-ægthed og GMO, ikke forhindrer haveejerne i at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, eller mindsker muligheden for at skabe haver med stor mangfoldighed.    

GMO og mutationer i plantecenteret?

Men lad os i første omgang dykke ned i de nye mutations- og GMO-regler – eller: ”EU’s forordning om planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af forordning”, som den officielt hedder.

Her er lagt op til at ”målrettet muterede” planter - de såkaldte NGT’er - inddeles i 2 kategorier. NGT står for ”Nye Genomiske Teknikker”, som også kaldes nye genteknikker.

Den første kategori (NGT 1) er de mere ”naturligt” muterede eller forædlede planter, som vil blive behandlet mildere ift. godkendelser, end de er blevet hidtil. Det omfatter fx planter som er blevet krydset med deres naturlige slægtninge.

”Planterne i kategori 1 vil være nogle, der er ”krydset” i et laboratorie, men som er nært beslægtede sorter, hvorved de også ville kunne være skabt naturligt. Naturlig krydsning og mutation ville dog tage væsentligt længere tid”, fortæller Brian Christensen fra Haveselskabets rådgivning.

Haveselskabets rådgivning har gennemgået EU-forslaget, der ventes vedtaget i løbet af første halvår 2026.

”Konkret betyder det, at hvis man udvikler en ny plante ved at overføre gener fra en nærtbeslægtet art, som eksempelvis kål og raps, vil den nye plante tilhøre kategori 1 og vil kunne godkendes langt lettere end i dag”, tilføjer Brian Christensen.

Disse planter vil dog stadig skulle mærkes, så længe der er tale om frø eller andet planteformeringsmateriale, så når du køber en pakke frø i plantecenteret, skal det være angivet, at det er ”Kat 1-NGT”.

Udfordringen bliver, hvis man i havecenteret eller et gartneri sår NGT 1-frøene og sælger de færdige planter – eller hvis de sælges eller forarbejdes til fødevarer. Så vil de nemlig ikke skulle mærkes.

”Så hvis reglerne godkendes, som de er, så vil du kunne risikere at købe en plante i dit lokale havecenter - eller fødevarer - som er genmodificerede i kategori 1, men uden at du har mulighed for at vide det. Der er ikke krav om, at selve planten eller fødevarer skal mærkes”, siger Brian Christensen.

Rådgiveren påpeger, at der nok vil gå nogle år før haveejerne vil skulle bekymre sig, når de står og skal købe planter, og at man til den tid kan sikre sig ved at købe planter, som er økologiske, hvor man fortsat ikke må bruge NGT’er.

Haveselskabet mener:

Stadig stramt

Den anden kategori (NGT 2) af genmodificerede planter får til gengæld fastholdt stramme krav og godkendelsesprocedurer. Det er dem, som man normalt vil betegne som GMO-planter.
Her er tale om planter - og andre organismer - som man overfører gener mellem, selvom de ikke er beslægtede, og hvor ændringen ikke ville kunne finde sted i naturen. Det gælder fx planter der får tilført nye gener, så de bedre kan tåle ukrudtsmidler.  
Der kunne eksempelvis være tale om roundup-resistent majs, der har fået overført et roundup-resistent gen fra en jordbakterie.
NGT 2-planter – eller GMO-planter – er ikke til at købe i handlen i dag, når det kommer til planter og frø til havebrug, men vil kunne være i visse fødevarer. Hvis EU godkender nye GMO-planter skal både frø og planter mærkes.

Forordningen for færre frugttræer?

De andre EU-regler, der er på vej, hører under ”forordningen om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale”.

Umiddelbart er formålet at samle 10 direktiver til 1 og sørge for plantesundhed, renhed og sorts-ægthed, når det kommer til kommercielle planter - altså dem som produceres med henblik på salg til plantecentre, gartnerier og landmand.

Hidtil har fokus været på landbruget - altså markafgrøder og lignende - men med den nye forordning omfattes frugttræer og frugtbuske også. Det gælder dog stadig ikke for prydplanter.

For haveejerne er det især den del af forslaget, der handler om sorts-ægthed, afprøvning og registrering af sorter, der kan få betydning.
Fordelen ved de nye regler er, at når sorterne skal afprøves og registreres, bliver det mere robuste, bæredygtige og klimatilpassede planter, der kommer i handlen.
Til gengæld er det en ulempe, at fx gamle sorter af frugttræer ikke nødvendigvis vil kunne undtages fra at skulle vurderes og registreres på ny, og visse krav til træernes ensartethed og stabilitet, kan være svære at leve op til.

Det kan især blive en udfordring ift. de mange danske æblesorter, hvor eksempelvis Pometets samling rummer flere hundrede lokale og særlige sorter.
Her er en ting papirarbejdet og ansøgningsprocessen, men der skal også betales et registreringsbeløb og en årlig afgift pr. registrerede sort.

Færre bevares

”Vi ved endnu ikke præcis, hvordan det vil ramme. Der er nogle sorter, der skal registreres på ny - og endda også skal dyrkningsafprøves - for at se om de lever op til krav om sundhed, udbytte og tolerance ift. eksempelvis klimaændringer. Det er et stort - og dyrt - arbejde, som kan betyde, at vi fremover kommer til at se færre sorter i handlen. Til gengæld vil de sorter, der vil være i handlen, være mere robuste”, siger Brian Christensen fra Haveselskabets rådgivning.

Han påpeger dog, at visse sorter vil kunne gå under betegnelsen ”bevaringssorter”, der skal registreres, men ikke behøver at leve op til de samme skrappe krav, fordi de er lokalt tilpassede, særligt bæredygtige eller vigtige ift. at bevare plantegenetiske ressourcer.

”Det er også vigtigt at sige, at registreringerne og reglerne er lavet ift. kommercielt brug, salg og markedsføring. Det betyder, at almindelige haveejere stadig godt kan bytte planter og sælge træer til hinanden, selvom sorterne ikke er registrerede”, siger Brian Christensen.  

Han fortsætter:
”En planteavler kan også godt sælge sine planter direkte til ”slutbrugeren” - altså private haveejere - men hvis en avler vil sælge sine æbletræer til en planteskole, der sælger træerne videre, så skal sorten være registreret”, siger han.

De stærkeste overlever

På den måde vil det kun være de allerstærkeste sorter, og dem der er bedst salg i, som det vil kunne betale sig at dyrke. Det kan betyde planteskoleejere ikke vil tage de samme chancer med særlige lokale sorter, men vil koncentrere sig om færre, men robuste sorter. På den måde får haveejerne i sidste ende et mindre udvalg, når de skal købe ind hos plantecentrene, og nogle sorter vil på sigt forsvinde fra handlen.

Den endelige lovtekst skal forventeligt forhandles på plads i løbet af de første par måneder af 2026.

Haveselskabet mener:

Læs mere om de nye regler og Haveselskabets holdning i Haven #2 der udkommer 23. marts 2026 og her på nettet.