Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Haveselskabets 5 gode gøremål i april

Det spirer frem med grønt i haver landet over, og det får det til at krible i fingrene på de fleste havemennesker for at tage hul på både havearbejde og ’have-nydning’. Traditionelt er april store plantemåned, hvor mange sætter ny hæk, planter buske eller træer og tilføjer nyt til staudebedene. Men med de ekstreme nedbørsmængder, som 2024 allerede har budt på, er det en god idé at tjekke havens tilstand en ekstra gang, før du går i gang.

Kartofler. Foto: Pixabay

Kartofler. Foto: Pixabay

Agurkeplanten er på vej op med de store kimblade. Foto: Karna Maj

Agurkeplanten er på vej op med de store kimblade. Foto: Karna Maj

Løg på række. Foto: Karna Maj

Haven i april

Dagene er blevet længere, og fuglene synger fra tidlig morgen. Foråret er for alvor over os, og tusindvis af danskere har tilbragt påsken i haven og taget hul på en ny havesæson. Lige nu er det nemt at lade sig friste af havecentrenes bugnende udvalg af farvestrålende blomster, men det er også en god idé at tænke fremad i sæsonen.

Hvis man gerne vil gøre noget for dyrelivet i haven, er det nu man kan gå i gang med at så blomster, forklarer Anja Kelvin, gartner i Haveselskabet.

”Vi skal huske at tænke fremad og tænke havens dyreliv med i vores haver. Jo flere forskellige slags blomster man har, jo flere forskellige insekter kan man tiltrække og give levegrundlag."

Hvis man vælger blomster, som er åbne i stedet for fyldte, Har insekterne mulighed for at samle pollen og nektar. Har man et rigtig insektliv, tiltrækkes også et rigt fugleliv og særligt småfuglene hjælpe med at holde bestanden af bladlus og andre skadedyr nede. Der kan også være fordele i at gå efter de hjemmehørende plantearter som fx stor knopurt eller almindelig blåhat som samtidig er dyrkningsværdige i haven. De er tilpasset vores klima og har stor værdi som insektplanter. Desuden er det eksempler på planter som er ekstrem tørketålende og de vil kunne modstå de tørre perioder, vi de seneste år har oplevet flere af hen over sommerhalvåret.  

Hav klimaforandringerne med i overvejelserne

I 2023 og de første måneder af 2024 har vejret vist sig fra sine mest ekstreme sider. Det skal vi forberede os på mere af i fremtiden – både mere tørke og flere heftige nedbørsperioder. Derfor anbefaler Haveselskabet, at vi gør vores haver mere robuste. Det gælder om at have mange forskellige planter i haven og huske de hjemmehørende arter, som er mere hårdføre, men også om at huske at skabe skygge for både mennesker, dyr og planter. Når vi her i foråret tager hul på en ny havesæson, er det derfor en god ide at have et forandret klima med i overvejelserne.

Mange haveejere har denne vinter haft store problemer med vand. Mange steder er jorden stadig meget våd, og her er det en god idé at tjekke jorden i et spadestiks dybde. Er jorden meget våd, er det bedst at vente lidt endnu med planteprojekter. Heldigvis er der mange andre ting, vi kan lave i haven.

Her får du Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i april

Så agurker

Hvis du er en af de mange, der foretrækker hjemmedyrkede agurker, er det her i april, du skal i gang med at forkultivere dine agurkeplanter. Det gør sig gældende, hvad enten du har dem i drivhus eller på friland. Hvis du dyrker dem fra frø, får du et større udvalg af sorter at vælge imellem fremfor at købe planterne i havecenteret senere på sæsonen. Smagen varierer lidt fra sort til sort, men der er ikke den store forskel. Den store forskel er, at dine hjemmeavlede og nyhøstede agurker smager af meget mere end dem fra supermarkedet. Så agurkeplanterne fra den 15. april indenfor et lunt sted. Du kan så agurker til drivhuset helt frem til juni.

Gød i haven

I starten af april kan du give gødning til de områder af haven, der har brug for ekstra gødning. Mange områder af haven klarer sig fint uden, men roser og køkkenhave skal have ekstra næring – uanset om du anvender organisk gødning, kompost eller kunstgødning. Det er fornuftigt at gøde lige inden regn, så gødningen hurtigt bliver opløst og ført ned til planternes rødder.  Men det er ikke godt at gøde, når planterne har våde blade, for gødningen kan blive liggende på bladene og lave svidningsskader. Gød derfor, når planterne er tørre – eller inden de sætter blade. Fordel gødningen over hele jordarealet, og ikke kun lige rundt om planterne. Følg altid doseringsvejledningen på pakken så du undgår at gøde for meget og husk at sprede gødning godt ud, så den ikke ligger i klumper. Det kan skade planterne.

Sæt løg

De løg, vi køber i havecentrene for at sætte i jorden for at få en dejlig høst af store løg senere på sæsonen, kaldes stikløg eller sætteløg. Dem kan du som oftest sætte i løbet af april. Tidspunktet afhænger af det aktuelle vejr, da der er større risiko for, at løgene går i stok (blomstrer i stedet for at udvikle et stort løg), hvis de udsættes for en kold periode, f.eks. med nattefrost, efter de er sat. Det er ikke længere særlig sandsynligt, men for en sikkerheds skyld kan det være en god idé at holde øje med vejrudsigten på en lidt længere bane end bare i morgen. Dæk evt. med fiberdug ved tidlig sætning. Er du i tvivl om frostrisiko, kan du sætte løgene i spirebakker opdelt i små celler i et frostfrit miljø. De vil da påbegynde rodudviklingen, og når al risiko for frost er ovre, kan du plante de små ”plugs” ud – løgene har nu måske fyldt hele cellen ud med rødder og er i god vækst.

Tag kampen op mod skvalderkålen – f.eks. ved at spise den

Skvalderkål danner et vidtforgrenet net af underjordiske udløbere, der ligger ret øverligt. Den kan bekæmpes ved at grave rødderne op. Det bedste er at bruge en lugegaffel eller greb, da man på den måde får løftet rødderne op og ikke skåret dem lige så meget over, som hvis man bruger en spade.  Selv en lille rodstump på et par cm kan vokse videre, så enten må man være konsekvent i sin bekæmpelse eller lære at leve med den, og glæde sig over, at den også giver mad til mange insekter – og også i sit tidlige stadie smager godt i f.eks. salat og pesto.

Læg kartofler

Mange haveejere forspirer deres kartofler indendørs, hvilket giver dem et lille forspring. Men du kan sagtes lægge dem direkte i jorden i april og stadig høste masser af nye kartofler sidst i juni. Du kan lægge kartoflerne, når jorden blot er ca. 8 grader. Læg kartoflerne, så de er ca. 4 cm under jordoverfladen, med spirerne/øjnene opad og med en afstand på ca. 30 cm. Rækkerne skal have ca. 60 cm afstand, for at der er jord nok til hypning. Der er spirer/øjne hele vejen rundt om knolden, men vælg den side, der har flest spirer, og vend den opad. Har kartoflerne ligget til forspiring, er der en tydelig ”overside”. Hvis du vil have ekstra tidlige kartofler, kan du nu lægge et lag plastik eller fiberdug over kartoffelbedet. Det fjernes igen, når spirerne kigger op af jorden – ellers risikerer de at blive ”kogt” på en varm dag.