Allerede forhaven vidner om en stor kærlighed til planter. Man må dukke hovedet, hvis ikke man vil stryges af løvet fra en stor pilebladet pære. En sti af ærtesten smyger sig mellem bede med elefantgræs, buksbom, skovjordbær, kæmpejernurt og alverdens andre vækster.

Snakken begynder, nærmest før gæsterne er steget ud af deres biler: Om de høje græsser, som aftenens vært, Birgit Henriksen, er vild med. Og om planterne ved husmuren, som der nu er kommet styr på. Flere af gæsterne griner højt, da Birgit proklamerer: "Jeg er vist færdig herude foran – nu skal der ikke gøres mere."

Siden sidst havegruppen mødtes, har Birgit Henriksen fået et jernstativ til en ny ‘Astrid Lindgren’-rose. Det er smedet af et af medlemmernes husbond. Foto: Thomas Evaldsen

Havegruppen har set haven i alle stadier

Alle i havegruppen ved, at en have aldrig er færdig, og Birgit ved det også selv. Det er en sensommeraften, og det lave lys ligger smukt over Værløse. Birgit fører havegruppens medlemmer om i baghaven. Her ligger bedene som store organiske øer i græsplænen, og der er godt styr på tingene – også selv om skvalderkålen får lov at udfolde sig frit i bedene længst væk fra huset.

Inden længe bliver hvert et hjørne inspiceret med nysgerrighed og kendermine, og Birgit fortæller om de seneste forandringer i haven. "Jeg synes slet ikke, det er angstprovokerende at få besøg", bedyrer hun.
"Havegruppen har set haven i alle stadier - også dengang, hvor halvdelen var gravet op, og der manglede bede".

Et fællesskab, hvor man gerne giver en hånd med

Gæsterne går hjemmevant rundt. Der peges og spørges og grines, og Steffen Gormsen har taget en bakke med småplanter med, som han deler ud af. Måske er det en lille tak for den hjælp, Steffen selv fik for et par år siden: Der havde han problemer med armene, så havegruppen rykkede ud og gravede alle Steffens georginer op.

Kaffen og æblekagen er en vigtig del af mødet i havegruppen. Her opdaterer deltagerne hinanden om stort og småt.
"Vi er ikke bare havevenner. Efterhånden kender vi også hinandens familier", som Birgit Henriksen siger. Foto: Thomas Evaldsen

Gruppen tæller i alt ti medlemmer. Det er en af de ældste i Haveselskabet, og enkelte har været med fra begyndelsen for snart 20 år siden.  Vejene til at blive medlem har været meget forskellige: Steffen er med, fordi hans chef på jobbet opfordrede ham til det. Birgit er med, fordi hendes og Steffens børn for nogle år siden var kærester. »Da børnene slog op, syntes jeg ikke, vi skulle undvære hinanden, så derfor fik jeg lokket Birgit med i havegruppen«, griner Steffen. Det har Birgit ikke fortrudt: »Det er dejligt, at jeg ikke er alene om at være i haven. Min mand hjælper med det grove, men det er rart at kunne nørde med nogen og tale om planerne for haven«.

Og mens solen går ned bag træerne, dækkes der op i udestuen til kaffe og gammeldags æblekage. Æblerne er naturligvis plukket i haven; det er sæsonens sidste ‘Discovery’.

Mød havegruppen

"Jeg synes det er skønt at være sammen med andre haveinteresserede mennesker. De er generelt meget rolige og rummelige, og jeg tænker, verden ville være et bedre sted, hvis alle var sådan. Det er superhyggeligt når vi mødes i vores lille havegruppe – og efter en tur rundt i haven får vi nogle gode snakke over kaffe/te og kagen. Af og til tager vi på udflugter sammen og oplever noget nyt: Vi har for eksempel været i den sociale have på Bispebjerg Hospital, og vi har set barokhaven på Frederiksborg Slot." 
Jane Mortensen, Måløv

"Jeg er uddannet hortonom med speciale i vegetativ formering, så min haveinteresse er måske lidt anderledes end de øvrige medlemmers. Jeg har dog altid været fascineret af de engelske haver samt den mentale ro, japanske haver udstråler. I havegruppen finder jeg snakken om små og store problemer inspirerende ligesom den store udveksling af viden og materiale. Det er en stor del af det sociale samvær." 
Bjarke Veierskov, Ølstykke

"Det bedste er for mig kammeratskabet og inspirationen. Vi kalder os ”havevenner”, og det, synes jeg, passer godt. Der er god mulighed for at nørde i vores forskellige interesser. Jeg er vild med græsser, mens Steffen kan alle de latinske navne. En tredje holder meget af roser, og vi er gode til at give hinanden råd. Det er ikke sådan, at vi bare siger ’hvor er det flot, det hele’. Vi kan også finde på at spørge, om ikke en plante skal flyttes, eller om belægningen nu er den rigtige. Og så er der hyggen og kaffen bagefter, som er mindst lige så vigtig." 
Birgit Henriksen, Værløse