I mange haver kan man finde invasive arter som canadisk gyldenris, kæmpebalsamin og glansbladet hæg. De spreder sig nemt til naturen, hvor de udkonkurrerer hjemmehørende arter. 

Det er ikke ulovligt at have dem i haven, men der er god grund til at undlade at plante dem og i stedet plante alternativer, der ikke spreder sig lige så voldsomt. Her får du vores bud på, hvad du kan plante i stedet for.

1. Plant ikke canadisk og sildig gyldenris.

Det svirrer med insekter omkring staudebedets gyldenris i sensommeren, for der er masser af proteinrigt pollen og sukkerholdigt nektar i de bittesmå blomster. Men medaljen har en bagside, for både canadisk gyldenris, Solidago canadensis, og sildig gyldenris, Solidago gigantea, har spredt sig fra haver til naturområder i hele Europa. 

Her giver de problemer, da der kun kan vokse få andre plantearter i en tæt bestand af gyldenris. Der kan nemlig være op til 300 skud pr. m2, og de op til 2 m høje planter skygger.  Desuden udskiller rødderne kemiske stoffer, der hæmmer andre planters vækst. Begge arter kommer oprindeligt fra Nordamerika, hvor de danner meget store kolonier.

Trods de gavmilde blomster påvirkes flere arter af løbebiller og myrer i negativ retning, for de mistrives i en monokultur af gyldenris. 

Også visse dagsommerfugle, fx flere arter af blåfugle, Lycaenidae, kan påvirkes negativt, for deres sædvanlige værtsplanter bliver fortrængt, og de er helt afhængige af at specifikke myrearter opfostrer sommerfuglens larver i deres bo.  

Plant i stedet 

Almindelig gyldenris

 Foto: Flickr / Gertjan Van Noord

Foto: Wikimedia

Hvis du godt kan lide gyldenris, kan du i stedet plante almindelig gyldenris, Solidago virgaurea, som er hjemmehørende i Europa og findes naturligt i den danske natur. Denne art er et oplagt alternativ til de indførte slægtninge. 

Man kan købe frø af de vilde planter, der bliver op til 80 cm høje, og der findes også navngivne sorter, men de kan være svære at finde.

Solidago ‘Fireworks’

Du kan også plante Solidago rugosa ‘Fireworks’, som er en forædlet sort af ru gyldenris, der er hjemmehørende i Nordamerika. Denne sort har stor prydværdi, og den danner en afgrænset klump i staudebedet og anses ikke for at være invasiv. 

Rejnfan

Rejnfan, Tanacetum vulgare, er hjemmehørende i Europa og er er til stor gavn for mange blomstersøgende insekter. Den blomstrer typisk fra juli til september, hvor den vil pynte med sine talrige gule knapformede blomsterstande.  

Rejnfan er meget almindelig i den danske natur, og måske netop derfor er den sjælden i havernes staudebede.

2. Bekæmp kæmpebalsamin

Kæmpebalsamin, Impatiens glandulifera, regnes for at være blandt de værste invasive plantearter i Danmark.

Den er en enårig plante, som får op til 4 cm store lyserøde blomster. Den vokser hurtigt og kan blive op til 2 m høje. Den danner tætte bestande, som skygger for stedets hjemmehørende arter. Arten har etableret sig i fugtige, næringsrige områder i hele landet.

Kæmpebalsamin stammer fra Himalaya, og blev indført som prydplante i første halvdel af 1800-tallet. Allerede i 1888 blev der registreret forvildede eksemplarer. 

Også småblomstret balsamin, Impatiens parviflora, er invasiv. Begge arter har saftige frøkapsler, der springer op ved den mindste berøring, så frøene spredes som ved en eksplosion. 

Plant i stedet

Springbalsamin

Frøkapslerne på kæmpebalsamin giver smil på læben hos børn og barnlige sjæle, for det er en sjov fornemmelse, når de springer op mellem fingrene. Men det er bedst at lege med kapslerne på springbalsamin, Impatiens noli-tangere, i stedet for, for denne art er hjemmehørende i Danmark. 

Duehoved

Hos stauden almindelig duehoved, Chelone obliqua, finder man blomster, der minder om kæmpebalsaminens blomster i størrelse og farve, men planten bliver på sin plads i staudebedet. Den bliver omkring 80 cm høj. 

Rød duehoved, Chelone lyonii ’Hot Lips’, minder om den, men bliver kun ca. 60 cm høj. 

Løvemund

For humlebierne er de farverige blomster hos haveløvemund, Antirrhinum major, mere interessante. Denne art er egentlig en staude, men er ikke hårdfør og dyrkes som enårig sommerblomst. Haveløvemund får i mange farvevarianter og i forskellige højder.

3. Undgå glansbladet hæg

Glansbladet hæg, Prunus serotina, blomstrer fra sidst i maj og ind i juni med hvide blomsterklaser, og i september modner de små stenfrugter, som fuglene holder af. 

Desværre trives den lidt for godt og regnes for at være en af de værste invasive arter i Danmark. Den stammer fra Nordamerika, men blev indført i begyndelsen af 1800-tallet. 

Glansbladet hæg er meget vindstærk og tolerant overfor forskellige jordbundsforhold, og den vokser godt på mager og tør jord. Den er derfor især blevet plantet i læhegn og nåletræsplantager i Nord- og Vestjylland, men arten har også fundet vej til en del danske haver.

Helt unge frøplanter er nemme at fjerne, men den vokser hurtigt, og når træet har etableret sig, er det svært at slippe af med igen, selvom det fældes. Det skyder hurtigt fra både stub og rodnet, og det tager mange år at udsulte rødder og rodskud fra et fældet træ.   

Plant i stedet

Der findes mange arter, der er mere velegnede som prydtræ i haven. Hos alle de nævne giver blomsterne føde til mange slags insekter, og de får alle frugter, som værdsættes af havens fugle.

Engriflet hvidtjørn

På sandet jord kan man fx plante engriflet hvidtjørn, Crataegus monogyna, Den bliver ca. 10 meter høj og får hvide blomster og røde tjørnebær.

Sejlerøn

Seljerøn, Sorbus intermedia kan også trives på sandet jord. Den kaldes også Bornholmsk Røn. Træet bliver op til 15 meter højt, får hvide blomster i skærme og orangerøde rønnebær.

Fuglekirsebær

Fuglekirsebær, Prunus avium, er velegnet på en mere leret jord. Træet bliver op til 20 meter højt, og får hvide blomster og små, sortrøde kirsebær.

Fem gode råd mod spredning af invasive arter

• Plant ikke invasive arter i din have.
• Smid ikke haveaffald eller jord fra haven ud i naturen.
• Undlad at forære/bytte invasive planter og deres frø til/med andre.
• Smid ikke invasive planter og plantedele på kompostbunken i haven, men i stedet på genbrugspladsen.
• Bekæmp invasive arter tidligt på året.