Bjergfyr stammer oprindeligt fra de bjergrige regioner i Central-og Sydøsteuropa og dækker store områder i Alperne. Planten blev introduceret i Danmark i 1700-tallet og senere i resten af Norden. Den blev både plantet i haver, men også i stor stil i læhegn og langs kysterne for at forhindre sandflugt. Den kan trives på mager, tør jord samt på fugtige og næringsfattige områder. Bjergfyr skaber i øjeblikket store problemer i klit- og hedeområder, især i Danmark, hvor den truer følsomme naturområder. I Norge og Sverige er der risiko for, at bjergfyr kan blive et problem i sandede områder.

Videnskabeligt navn: Pinus mugo
Navnets betydning: Arten navn mugo er det rigtige romerske navn for bjergfyr.

Illutration: Lizzie Harper

Sådan genkender du bjergfyr

Bjergfyr er en busk eller et lille træ med flere buede stammer, der kommer fra bunden. Den bliver sjældent over 10 meter høj. Mest almindeligt er til fire meter højt her i Norden og omkring samme bredden. Barken er gråbrun. De grønne nåle varierer i længde fra omkring to til syv centimeter. Koglerne er to til fem cm og kegleformede. Hver kogle producerer mellem 50 og 70 modne frø, og antallet af kogler varierer afhængigt af buskens størrelse, men kan være flere hundrede. Bjergfyr blomstrer i maj–juni. Hanblomsterne er gullige og cylindriske og sidder mange sammen på grenene. Hunblomster er gul-grøn til violet.

Til venstre ses hankoglen med pollen. I midten er det en hunkogle. Til højre er det nålene der sidder to og to. Illustration: Lizzie Harper

Gren af bjergfyr. Illustration: Lizzie Harper.

Bjergfyr er invasiv

Bjergfyr er en invasiv art i Danmark, og udgør et særligt stort problem i hede og klitlandskabet langs den jyske vestkyst. I handelen er der et stort antal sorter af bjergfyr, med meget forskellige spredningspotentialer - flere er sterile, flere er meget langsomt voksende dværgformer, og disse kan plantes.

Hvis du finder bjergfyr i naturen – så meld det til Miljøstyrelsen via arter.dk 

Hvorfor er den uønsket i Danmark? 

I Danmark, Norge og Sverige er bjergfyr en etableret art, især i kystområder med mager, sandet jord. I følsomme naturområder kan den fortrænge de hjemmehørende arter.

Effekter på den biologiske mangfoldighed
Bjergfyr trives i klitter og hedeområder, der er følsomme naturområder. Den er særdeles robust og klarer hård frost og megen vind. Etableringen af bjergfyr kan føre til ændringer i plantesammensætningen, fordi de følsomme arter udkonkurreres. Bjergfyr ændrer også på jordens indhold af, hvilket betyder, at nogle lav, mos og lyngarter ikke længere vil trives.

Påvirkninger på samfundet
Svampeangreb af parasitten Lecanosticta acicola er blevet påvist på bjergfyr i Sverige. Svampeangrebet får spidsen af nålene til at blive brunlig-gul. Gradvist bliver en større del af nålene gule. Træerne mister vækst og risikerer at dø på længere sigt. I værste fald kan sygdommen sprede sig til skovfyr, Pinus sylvestris, som er et værdifuldt træ og en af de mest almindelige træarter i de nordiske lande. 

Påvirkninger i din have
Bjergfyr har sjældent negative effekter i din have, men frø kan sprede sig til nærtliggende naturområder. 

Påvirkninger på dit helbred
Ingen virkninger er noteret.

Sådan bekæmpes planten

Danmark har arbejdet med at begrænse bjergfyr og genoprette klitlandskabet langs Vestkysten. Metoden til udryddelse af bjergfyr er hovedsageligt blevet gjort manuelt ved at fælde med motorsav og buskrydder. Det er en både arbejdskrævende og dyr proces. 

Kemisk bekæmpelse
Bjergfyr bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, da de kan indeholde frø. Plantematerialet kan hugges til flis, hvis der ikke er pollen eller modne kogler.

Forvekslinger med bjergfyr

Bjergfyr kan forveksles med underarten fransk bjergfyr, Pinus mugo subsp. uncinata, som er et træ med cylinderisk krone. Koglernes basale frøskæl har en tilbagebøjet spids. Findes sjældent forvildet i Danmark.  

For det utrænede øje kan de være svært at adskille underarterne af bjergfyr. Men hvis man sammenligner koglerne, fornemmer man forskellen. Illustration: Lizzie Harper. 

Fakta om bjergfyr

• Breder sig ved hjælp af vinden og kan spredes over hundrede meter.
• Trives langs vores sandede kyster.
• Vokser langsomt.