Firkløft er en sydafrikansk kurvblomst, der kom til Europa allerede i det 18. århundrede, sandsynligvis med fragtskibe. Siden har den spredt sig og naturaliseret på kyster i Syd- og Vesteuropa som en pionerplante på næringsrige vådområder og langs kyster, i både saltvand og ferskvand. Det første fund i Europa blev gjort på den tyske Nordsøkyst tilbage i 1739, og arten kom til Danmark i 1806. I Sverige er der dokumenteret fund fra 1853. 

Videnskabeligt navn: Cotula coronopifolia
Betydningen af navnet: Navnet Cotula kommer fra den græske kotule, hvilket betyder lille kop, med henvisning til den lille fordybning der er ved basis af de stængelomfattende på arterne i denne slægt. Navnet coronopifolia betyder "med blade som Coronopus". Coronopus betyder ravnefod, der henviser til bladets form.

Sådan genkender du firkløft

Firkløft er en enårig plante. Stænglerne er tykke, kødfulde og op til 30 cm lange. De lancetformede blade sidder spredt og er 4-6 cm lange. De kan både være lysegrønne, mørkegrønne med lilla toner. Basis af bladene omslutter stænglen. De gule skiveblomster, danner et tæt blomsterhoved, som en knap. Blomsterhovederne er 6-15 mm i diameter.

Der er data der viser at hver plante producerer 20.000-50.000 frø årligt. Frøene spirer let i mange forskellige jordtyper og er levedygtige i et til to år. Frø spredes hovedsageligt med vand. 

Firkløft, Cotula coronopifolia, er enårig men spreder sig kraftigt med frø. Illustration Lizzie Harper. 

Er den invasiv?

Firkløft er ikke invasiv i Danmark. Den findes enkelte steder neutraliseret i naturen, men er dog i fremgang. I Sverige vurderes den at være en alvorlig trussel mod den hjemmehørende flora langs kyster og på strandenge. Derfor er der god grund til at holde øje med dens spredning i Danmark. 
Hvis du finder firkløft i naturen, kan du registrere dit fund på www.arter.dk 

Påvirkninger på den biologiske mangfoldighed
Firkløft kan danne tætte, tuelignende tæpper og dens hurtige spredning får det til at fortrænge andre arter og derved true den biologiske mangfoldighed. Planten indeholder også en citronduftende olie så græssende dyr går uden om planten.

Påvirkninger på samfundet
Som alle invasive arter kan det være dyrt for samfundet at bekæmpe dem og derefter genoprette naturen. 

Påvirkninger i din have
Firkløft kan købes som vandplante til havedamme. Den kan sprede sig meget og bør holdes i ave. 

Påvirkninger på dit helbred
Ingen påvirkninger er noteret.

Firkøft er lavtvoksene og bliver sjældent mere end 20 cm høj. Illustration Lizzie Harper.

Sådan bekæmpes planten

Svenske erfaringer viser at firkløft er særdeles besværlig at bekæmpe og begrænse. I områder, hvor den har fået fodfæste, er den svær at holde tilbage og der forsøges både med opgravning, nedskæring og afbrænding. I Danmark er der ikke grund til at bekæmpe planten. 

Kemisk bekæmpelse
Firkløft bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler, da den vokser i umiddelbar nærhed af vandmiljø.

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, så planten ikke spreder sig yderligere i naturen. 

Forvekslinger med firkløft

I Sydafrika findes der syv arter i Cotula-slægten som lever i vandmiljø, men ingen af disse er fundet i Norden endnu. Slægten er kendetegnet ved sine stængelomsluttende bladbaser og knaplignende blomsterhoveder. I Norden, kan det den næsten kun forveksles med den invasive almindelig søblad, Nymphoides peltata. Det er en flydeplante som også findes i havedamme og forvildet i naturen. Blomsterne har gule kronblade, bladene er grønne og den ligner mere en nøkkerose/åkande.

Fakta om firkløft

• Spreder sig hurtigt ved hjælp af sine frø. 
• Trives langs kyster og på strandenge.
• Sjælden i den danske natur og ikke invasiv.
• Svenske erfaringer viser den er vanskelig at kontrollere og bekæmpe.

Illustration: Lizzie Harper