Hårfrugtet bjørneklo kommer oprindeligt fra Iran. I Norge begyndte man at anvende den som prydplante allerede i 1830-tallet, og den har siden forvildet sig, og volder nu store problemer der. I danske og svenske haver blev den ikke lige så populær som i Norge, og det virker heller ikke som om, at den trives lige så godt her. En forklaring på, at arten er så invasiv på Nordnorges kyststrækninger kan være på grund af klimaet, som er mere fordelagtigt, køligere og fugtigere, og vintrene er mildere end her.

Den spredes primært med frø, og en plante kan producere op til 4.000 frø pr. år. Den er flerårig, og trives bedst på relativt åbne, næringsrige og gerne fugtige områder, som græsarealer, strandkanter, vejrabatter, bakkedrag og skovbryn.

Videnskabeligt navn: Heracleum persicum 
Navnets betydning: Heracleum kommer fra den græske kriger Herakles. Artnavnet persicum henviser til dens oprindelse fra Persien.

Sådan genkender du hårfrugtet bjørneklo

Hårfrugtet bjørneklo kan i enkelte tilfælde blive op til fire meter høj. Det er mest almindeligt, at den er ca. 150 cm høj, især i nyetablerede bestande. Den nederste del af stænglen er tit rødlilla, og en plante kan have op til fem stængler. Stænglen er hul, tre til fem centimeter i diameter. Hårene på stænglen er hvide, og de stritter lige ud i luften. Bladene er tofligede, og kan blive op til to meter lange, især på områder med skygge.

Blomsterne er snehvide. De øverste blomsterskærme kan blive 20–50 centimeter brede, og de er større end de lavere blomsterskærme, som ofte blegner og ikke danner frø. Blomsterskærmene er helt flade eller svagt hvælvede. Hårfrugtet bjørneklo dufter af anis. Frøene har takker langs kanterne, og spredes nemt, når de sætter sig fast i pelsen eller tøj. De kan overleve i jorden i op til syv år.

På EU's liste

Hårfrugtet bjørneklo er på EU's liste med invasive arter, hvilket indebærer at du ikke må have den i din have, dele ud af frøene eller sprede plantedele. 
Hvis du finder hårfrugtet bjørneklo i naturen, skal du indberette det på www.arter.dk.

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

Hårfrugtet bjørneklo, som spreder sig i naturen, er en trussel mod biologiske mangfoldighed, og begrænser friluftslivet. Ligesom sin slægtning, kæmpebjørneklo, udgør den en direkte fare for folks helbred.

Effekter på den biologiske mangfoldighed
Hårfrugtet bjørneklo reducerer mangfoldigheden i naturen og landskabet, da den kan sprede sig hurtigt, og danne tætte bevoksninger, hvor der ikke er plads til nogen andre planter. Den ændrer også næringsforsyningen i jorden, hvilket gør det sværere for hjemmehørende arter at gro. I områder, hvor der gror større bestande, er der også en risiko for jorderosion. De udskiller også et stof, der forhindrer andre planter i at etablere sig.

Effekter på samfundet
Hårfrugtet bjørneklo kan reducere værdien af ejendomme. Den kan gøre det sværere for folk at færdes i naturen, f.eks. bade og fiske langs strande og udforske naturen.

Effekter i din have
Hårfrugtet bjørneklo kan danne tætte bevoksninger, som udkonkurrerer andre planter. Jo længere tid, den har spredt sig, desto sværere er den at bekæmpe.

Effekter på dit helbred
Plantesaften fra hårfrugtet bjørneklo giver i kombination med sollys svær forbrændingslignende sår og blærer på huden. Der skal bæres beskyttelsestøj ved kontakt med planten. Hud, som bliver beskadiget af plantesaften, kan være følsom over for sollys i lang tid efter skaden.

Sådan udrydder du planten

Det er betydeligt sværere at bekæmpe hårfrugtet bjørneklo end dens slægtning, kæmpebjørneklo. Valg af metode afhænger af omfanget og voksepladsen. For alle metoderne gælder det, at de skal udføres flere gange pr. sæson, og i flere år. Det anbefales at overlade bekæmpelsen til fagfolk, da planten kan forårsage svære forbrændinger.

Bekæmpelsesmetoder til små frøplanter
Små frøplanter kan trækkes op med hånden, hvis jorden er blød. Planterne og især deres rødder bør ligge og tørre ud eller brændes. Det er vigtigt at bære tøj, der dækker hele kroppen, samt handsker til at beskytte hænderne. 

Bekæmpelsesmetode til store planter
Den mest effektive metode til at fjerne hårfrugtet bjørneklo på, er at grave den op med roden. Det bedste tidspunkt at gøre dette på, er når stænglerne er veludviklede, og blomstringen er i gang, men inden den sætter frø (maj-juni). Begynd med at grave rundt om planten for at se, hvor alle skuddene er. Grav cirka 15–20 centimeter under vækstpunkterne, dvs. under den store rodklump. Klip eventuelt toppen væk, og del rodklumpen, hvis den er for stor til at løfte op. Læg rodklumpen og toppen til at tørre i solen, eller smid det i en affaldssæk og kør det på genbrugspladsen. Affaldet kan også brændes.
Gentag proceduren, så snart en ny plante skyder op. Frøene er standhaftige, og kan ligge i jorden i flere år, inden de begynder at spire.

En anden metode, som dog ikke er lige så effektiv, er at slå planten tre til fire gange i løbet af vækstsæsonen. Gentages i flere år, indtil planten er væk. 

Bekæmpelse af store bevoksninger
Det er en god metode at slå planten, hvis der er tale om en større bevoksning. Slå den mindst tre gange årligt for at forhindre, at planten samler næring. Slå første gang i juni, og sidste gang i slutningen af september. Gentages hvert år, indtil der ikke længere skyder nye planter op. Det kan tage flere år. 

Håndtering af plantemateriale

Når planten er gravet op, kan den lægges til tørre i solen, eller den kan afbrændes på stedet, hvis der ikke er forbud med afbrænding. Planten kan hakkes eller deles i mindre dele. Sørg for, at eventuelle frø brændes. En tørret plante uden frø kan kommes i komposten.
Vær forsigtig med at håndtere planteaffald og jord, da det kan indeholde frø. Lader man ikke affaldet tørre kan man smide det i affaldssække, som derefter lukkes forsvarligt og køres på den kommunale genbrugsplads, og kommes i containeren med småt brændbart/rest efter sortering, og ikke i bunken med haveaffald.  

Kemisk bekæmpelse

Hårfrugtet bjørneklo skal ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Forvekslinger med kæmpebjørneklo

Det kan være svært at artsbestemme de forskellige typer, der findes i Danmark, da de gerne krydser sig med hinanden. Hårfrugtet bjørneklo er sjælden i Danmark, Det samme gælder den invasive rundlobet bjørneklo, Heracleum sosnowskyi. Begge kan forveksles med kæmpebjørneklo og andre store og grove skærmblomstrende planter, som for eksempel:
• Strandkvan, Angelica archangelica subsp. litoralis
• Kvan, Angelica archangelica
• Almindelig bjørneklo, Heracleum sphondylium
• Grønblomstret bjørneklo, Heracleum sphondylium subsp. sibiricum
• Almindelig angelik, Angelica sylvestris

Det er kun hårfrugtet bjørneklo, rundlobet bjørneklo og kæmpebjørneklo, der skal bekæmpes.