Kæmpebalsamin stammer oprindeligt fra det vestlige Himalaya. Arten blev introduceret i Europa i 1839, da frøene blev sendt fra Kashmir til Kew Gardens i London, og den blev hurtigt en populær haveplante. Kæmpebalsamin blev første gang registreret i den danske natur 1888. Den har siden spredt sig, og findes nu i hele landet, dog er den mest almindelig på Øerne og i Østjylland. 

Videnskabeligt navn: Impatiens glandulifera
Navnets betydning: Impatiens kommer fra det latinske ord impatient, med henvisning til, hvor nemt frøkapslerne brister. Glandulifera betyder at have blomster med kirtler.

Sådan genkender du kæmpebalsamin

Kæmpebalsamin er en etårig urt med en kødfuld stilk. Bladene er lancetformede og har takket bladrand. Den har store, tvekønnede blomster, der kan blive op til fire centimeter. Blomsterne sidder i en opret klase og er oftest lyserøde, sjældnere hvide. Frugten er en aflang kapsel, som let sprænger, når den modnes, og slynger frøene flere meter væk.
Som det fremgår af navnet, kan planten blive meget høj, over to meter. I gennemsnit når den imidlertid en højde på cirka halvanden meter. Der findes til og med små eksemplarer på under 10 centimeter, som blomstrer og sætter frø. De største eksemplarer vokser på frodige og fugtige områder, hvor kæmpebalsamin er meget konkurrencedygtig, og overtager området fra den oprindelige vegetation. Kæmpebalsamin tåler ikke tørke, og trives dårligt på næringsfattig jord.

Raketfrø
Kæmpebalsamin kan danne cirka 800 frø på en plante. De modne frøkapsler reagerer på den mindste berøring, hvilket får de fem segmenter i frøkapslen til at dele sig på langs, og derefter rulle sig op dreje eksplosivt og slynge indholdet op til syv meter væk. De sorte, runde frø er ca. to til tre millimeter store, og er levedygtige i jorden i cirka to år. De kan flyde og transporteres over lange afstande ad vandveje for at indtage nye område. De kan endda spire under vand.

På EU's liste

Kæmpebalsamin er på EU's liste med invasive fremmede arter, hvilket indebærer at du ikke må have den i din have, dele ud af frøene eller sprede plantedele. På trods af det, kan den stadig købes hos enkelte froforhandlere og på planteskoler. Hvis du finder kæmpebalsamin i naturen skal du indberette på www.arter.dk.

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

Kæmpebalsamin vokser hurtigt, spreder sig let, danner tætte bestande og udkonkurrerer anden vegetation. Når planterne visner ned om vinteren, efterlader de store områder med bar jord, med øget risiko for erosion til følge.

Effekter på den biologiske mangfoldighed
Kæmpebalsamin er med sine nektarrige og duftende blomster meget vellidt af de bestøvende insekter, hvilket er et problem for de hjemmehørende planter som ikke bliver bestøvet i samme grad og derved har vanskeligere ved at sætte frø og sprede sig. Kæmpebalsamin udkonkurrerer hurtigt andre planter, og ændrer også næringsindholdet i jorden, hvilket gør det sværere for vores hjemmehørende plantearter at trives der.

Effekter på samfundet
Når planten visner om efteråret, øges risikoen for jorderosion og det kan have store økonomiske følger at rette op på. 

Effekter i din have
Kæmpebalsamin er en smuk plante, men fortrænger nemt andre planter i din have. Det gør den både ved at kvæle alt i nærheden af den, og ved at lokke alle humlebier og bier til sig, hvilket forårsager, at andre planter bestøves i mindre grad.

Effekter på dit helbred
Nogle personer kan udvikle allergi mod kæmpebalsaminens pollen.

Sådan udrydder du planten

I Himalaya begrænses kæmpebalsamin af flere andre organismer, for eksempel af en rustsvamp og af biller. Disse arter findes ikke her, og derfor må vi udrydde planten manuelt. 

Bekæmpelsesmetoder til små områder
Kæmpebalsamin er forholdsvis nem at bekæmpe. Du kan enten slå planten i jordhøjde, eller
trække planten op, da rødderne er overfladiske. Det er dog yderst vigtigt, at det gøres på det rette tidspunkt. Hvis du slår den for tidligt på sæsonen, vil planten skyde nye skud. Hvis du gør det for sent, har den haft tid til at sprede sine frø. Derfor bør du fjerne dem netop som de begynder at blomstre. Hvis planten allerede har blomstret, kan du forsigtigt trække en
plasticpose over toppen af planten hvor frøkapslerne sidder, lukke den til og derefter trække planten op.
Da frøene er levedygtige i flere år, bør du kontrollere området i to til tre år for at være
sikker på, at planten er bekæmpet.

Bekæmpelsesmetode til større bevoksninger
Slå planterne ned til jordniveau før blomstringen. Slå dem igen senere på sæsonen, for at fjerne planter, som på ny er kommet op, eller som har spiret senere. Husk at kontrollere området i to til tre år og gentag proceduren, hvis der kommer nye planter op. 
Der kan også anvendes græssende dyr.

Kæmpebalsamin i bedet
Hvis du har fået kæmpebalsamin i bedet sammen med andre planter, kan du bare trække planten op med hånden. Så skader du ikke de andre planter.

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig ved håndtering af planteaffaldet og jord, da det kan indeholde frø. Alle plantematerialer skal smides i en affaldssæk, som derefter lukkes forsvarligt og køres på den kommunale
genbrugscentral, i containeren til småt brændbart/rest efter sortering, og ikke i bunken med haveaffald. 
Kun hvis planterne er helt uden blomster og frøkapsler kan affaldet komposteres. Anvend gerne en lukket kompostbeholder, så planten ikke blæser væk, og føre til nyetableringer.

Kemisk bekæmpelse

Kæmpebalsamin skal ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Forvekslinger med kæmpebalsamin

Planten er meget speciel, og den bør ikke være svær at identificere eller forveksle med andre planter. Der er dog slægtningen småblomstret balsamin, som også er klassificeret som en invasiv art. Blomsterne på småblomstret balsamin er mindre og gule, og planterne skal udryddes på samme måde. Planten er også betydeligt lavere, den bliver ofte ikke mere end en meter høj. Se småblomstret balsamin.

Fakta om kæmpebalsamin

• Kæmpebalsamin spreder sig hurtigt med frø, og danner hurtigt meget store bevoksninger.
• Trives i fugtige og næringsrige områder.
• Mange bevoksninger er begyndt som haveaffald, som er blevet smidt ud i naturen.
• Nye bevoksninger kan starte ved, at frøene transporteres af vandveje.
• Når den visner om efteråret, er der stor risiko for jorderosion.
• Kæmpebalsamin er nem at kontrollere og bekæmpe.
• Planten er ikke giftig for mennesker og dyr.