Kæmpebjørneklo kommer oprindeligt fra Rusland og Georgien. Man har kunnet finde planten i Danmark siden 1930’erne, og den var populær i vores haver i 1970'erne, og har sidenhen spredt sig til naturen. Den spredes primært frø som som sætter sig fast i bildæk eller ved hjælp af vind eller vand der transporterer frøene til nye områder. Spredning kan også ske ved flytning af jord som indeholder frø. Kæmpebjørneklo findes overalt i Danmark. Den vokser gerne langs vandløb, i vejkanter og i fugtige enge.

Videnskabeligt navn: Heracleum mantegazzianum
Navnets betydning: Heracleum kommer fra den græske kriger Herakles. Artsnavnet mantegazzianum hædrer den italienske etnograf Paolo Mategazzi, 1831–1910.

Sådan genkender du kæmpebjørneklo

En plante på over to år har store, fligede blade med en grov eller skarpt takket kant. Kæmpebjørnekloens frøplanter minder om ahornblade. Kæmpebjørneklo blomstrer i juli til september. Blomsterne er hvide og sidder i meget store, 15–50 centimeter brede, halvkugleformede hvælvede skærme. De blomstrer først det andet leveår. Frøene modner om efteråret, og falder af i løbet af efteråret og vinteren.

Stænglen på kæmpebjørneklo kan blive op til tre meter høj og næsten ti centimeter tyk. Den er let rillet, stiv og kan være lidt rødplettet eller helt rød nederst.

På EU's liste

Kæmpebjørneklo er på EU's liste over invasive fremmede arter, hvilket betyder, at du ikke må have den i din have, dele ud af frø eller sprede plantedele. I Danmark er du forpligtet til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis du har den på din grund. 
Hvis du finder kæmpebjørneklo i naturen, skal du indberette på www.arter.dk.

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

Kæmpebjørneklo, som tidligere forvildede sig fra haver, har spredt sig over store områder i naturen, og truer nu den biologiske mangfoldighed, og begrænser friluftslivet. Kæmpebjørneklo udgør også en direkte fare for menneskers helbred. 

Effekter på den biologiske mangfoldighed
Kæmpebjørneklo nedsætter mangfoldigheden i naturen, da den spreder sig hurtigt og danner tætte bevoksninger, hvor der ikke er plads til nogen andre planter. Den ændrer også næringsbalancen i jorden, hvilket forhindrer tilvæksten af hjemmehørende arter. I områder, hvor der vokser større bestande, er der også en risiko for jorderosion.

Effekter på samfundet
Kæmpebjørneklo kan reducere værdien af ejendomme. Den kan gøre det sværere at færdes i naturen, for eksempel bade og fiske langs strande. 

Effekter i din have
I Danmark er du forpligtet til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis du har den på din grund. Det er den eneste plante som man ved lov har pligt til at bekæmpe. Det skyldes at der er stor risiko for at den spreder sig til omkringliggende natur. 

Effekter på dit helbred
Plantesaften fra kæmpebjørneklo giver, i kombination med sollys, svære forbrændingslignende sår og blærer på huden. Hud, som bliver beskadiget af plantesaften, kan være følsom over for sollys i lang tid efter skaden.

Sådan udrydder du planten

Det kræver langvarig planlægning og meget stor forsigtighed at bekæmpe kæmpebjørneklo. Det anbefales at overlade bekæmpelsen til eksperter, da planten kan forårsage svære forbrændinger. Det er vigtigt at bære tøj, der dækker hele kroppen, samt handsker til at beskytte hænderne. Det er også en god idé at beskytte håndleddene og bære beskyttelsesbriller.

Bekæmpelsesmetoder til små frøplanter
Små frøplanter kan trækkes op med hånden, hvis jorden er blød. 

Bekæmpelsesmetode til store planter
At rodstikke kæmpebjørneklo er en god metode til at komme af med små bestande eller enkelte planter. Brug en spade til at kappe kæmpebjørneklo af nogle centimeter under jordoverfladen ved pæleroden, dvs. ved overgangen mellem plantens rod og stængel. Det bedste tidspunkt er tidligt på året, men det er fint at gøre det hele året rundt. Hele roden kan også graves op. Hvis planten blomstrer, er det vigtigt af klippe blomsterne af først og destruere dem, så eventuelle frø ikke spredes.

Er det en tæt bestand kan du også foretage en skærmkapning, hvor alle blomsterstande skæres af inden frøene modner. På den måde vil plantetætheden med tiden falde, fordi de skygger hinanden væk. Derefter kan man påbegynde rodstikning. Forsæt med denne metode, indtil ingen nye planter kommer op og overvåg området i et par år derefter. Det er også vigtigt at afmærke området og helst spærre det af, for at forhindre, at mennesker kommer i kontakt med planten.

Bekæmpelse af store bevoksninger
Kæmpebjørneklo kan ikke lide at blive forstyrret, og derfor er det en effektiv metode at bruge en fræser eller en kultivator. Metoden skal tages i brug tidligt om foråret, mens planten er lille, så det undgås, at plantesaften hvirvles op.
En anden metode er at tildække bestanden. Dæk området tidligt på året med sort, kraftig presenning, som ikke slipper lys igennem. Lad presenningen ligge i mindst to år.

Håndtering af plantemateriale

Når planten er blevet gravet op, kan den lægge til tørre i solen eller brænde den på stedet, hvis der ikke er forbud mod afbrænding. Planten kan hakkes eller deles op i mindre dele. Sørg for, at eventuelle frø brændes op. En tørret plante uden frø kan kommes i komposten.
Vær forsigtig med at håndtere planteaffaldet og jord, da det kan indeholde frø. Alle plantematerialer som køres bort skal smides i en affaldssæk, som derefter lukkes forsvarligt og køres på den kommunale genbrugsplads og kommes i containeren til småt brændbart/rest efter sortering. Det må ikke komme i bunken med haveaffald. 

Kemisk bekæmpelse

Kæmpebjørneklo skal ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.

Forvekslinger med kæmpebjørneklo

Der findes tre forskellige arter af bjørneklo, og det kan være svært at skelne dem fra hinanden. Udover den mest almindelige kæmpebjørneklo, Heracleum mantegazzianum (til højre på billedet), som beskrives her, findes der også hårfrugtet bjørneklo, Heracleum persicum (til venstre på billedet) og rundlobet bjørneklo, Heracleum sosnowskyi. De to sidstnævnte er meget sjældne i Danmark men er også invasive.

Der findes hjemmehørende bjørneklo, som ikke bør forveksles eller udryddes. Den store forskel mellem disse er, at de er betydeligt mindre, både hvad angår højde og blomsternes størrelse.
De hjemmehørende arter er:
Almindelig bjørneklo, Heracleum sphondylium, og grønblomstret bjørneklo, Heracleum spondylium subsp. sibiricum.