Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Invasive planter: Kæmpeturt

Kæmpeturt er nok bedre kendt som kæmpesalat. Den kan opføre sig som problematisk ukrudt og i Sverige er den invasiv. Den kan på kort tid danne store bestande, der ofte kvæler anden vegetation. Kæmpeturt spredes både med frø og ved hjælp af underjordiske udløbere. De lysegrønne blade ses om foråret, og om sommeren skyder høje blomsterstilke op med blå-lilla, asterslignende blomster.

Kæmpeturt stammer fra Ural og Kaukasus men blev introduceret som en prydplante til både parker og haver så tidligt som i det 19. århundrede. Det findes i dag vildt i naturen hovedsageligt i byområder. 

Videnskabeligt navn: Cicerbita macrophylla (syn. Lactuca macrophylla subsp. uralensis)
Betydningen af navnet: Macrophylla betyder med store blade og kommer fra det græske ord makros, der betyder store og phylla der betyder blade. 

Sådan genkender du kæmpeturt

Kæmpeturt er en stor flerårig urt, der bliver 100-150 cm høj. Bladene er hårede, og har en mat lysegrøn farve. De har 2 butte flige, stængelomfattende ører og et stort hjerteformet endeafsnit. De varierer lidt i form. De mange bægerblade omkring bunden af blomsten har forskellige længder og kan være lilla i enderne. På den øverste del af stænglen og på de uåbnede blomsterknopper findes klistrede kirtelhår. Kæmpeturt blomstrer fra juli til september med blege lilla blomster, som ligner cikorie. Blomsterne er omkring 2 cm brede og samlet i kvastlignende stande.



Bladene på kæmpeturt skifter form alt efter hvor på planten de sidder. Helt oppe omkring blomsten er de små og lancetformede. Ved basis er de hjerteformede med butte flige. Illustration: Lizzie Harper

Er planten invasiv?

Kæmpeturt er ikke invasiv i Danmark, men det er den i Sverige. Har du den i haven er det en god ide at holde øje med at den ikke spreder sig uden for haven. 
Hvis du finder kæmpeturt i naturen kan du indberette dit fund på www.arter.dk 

Hvorfor er den et problem i Sverige?

Kæmpeturt kan hurtigt sprede sig uden for haver og danne store tætte bestande. I Sverige vokser den i ældre parkmiljøer, boligområder, langs veje, på legepladser og skovkanter, og er sandsynligvis blevet spredt når haveaffald er blevet tab i naturen. Den udkonkurrerer andre mindre konkurrencestærke arter.

Påvirkninger på biodiversiteten
Kæmpeturt er en meget konkurrencedygtig plante, der kan fortrænge hjemmehørende arter, hvor den etablerer sig.

Påvirkninger på samfundet
Som alle med alle invasive arter kan det være dyrt for samfundet at bekæmpe dem og derefter genoprette naturen. 

Påvirkninger i din have
Kæmpeturt kan opleves som problematisk ukrudt i haven. 

Påvirkninger på dit helbred
Ingen virkninger er noteret.

Sådan bekæmpes planten

Kæmpeturts evne til at sprede sig skyldes det faktum, at den har et tæt rodsystem og danner lange underjordiske udløbere. Så snart den har etableret sig, spredes den hurtigt, og den spredes også med frø. Derfor er det først og fremmest vigtigt at forhindre frøspredning ved at slå planten ned før blomstringen. Hvis man forsøger at grave planten op eller fræse den ned, stimuleres væksten, og det bør derfor undgås. 
I Danmark er der ikke grund til at bekæmpe kæmpeturt. 

Kæmpeturt i græsplænen
Brug plæneklipperen til at jævnligt at klippe kæmpeturten ned. Det er effektiv hvis man er vedholdene. Med regelmæssige klipninger og med konkurrence fra græsset, er det muligt at bekæmpe planten. Men forvent, at det tager et par år. 

Kæmpeturt i bedet
Det er svært at udrydde kæmpeturt som står i et bed med andre planter. Flyt aldrig planter, der vokser i umiddelbar nærhed af kæmpeturt, fordi risikoen for at få rodstumper fra kæmpeturten med er meget høj. Det bedste man kan gøre at kontinuerligt at fjerne planterne når de skyder op ad jorden. 

Store bestande
Større bestande af kæmpeturt kan bekæmpes ved at dække med jorden en ukrudtsdug. Det er dog vigtigt at dække et par meter uden for området. Ellers kan planten sprede sig yderligere, hvis den ikke er dækket. Forvent, at ukrudtsdugen skal ligge i et par år. Udskift dugen, hvis den begynder at gå i stykker. 

Kemisk bekæmpelse
Bekæmpelse med kemiske bekæmpelsesmidler bør undgås.  

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, så det ikke havner i naturen hvor det kan sprede sig. 

Forvekslinger med kæmpeturt

En plante, der kan forveksles med kæmpeturt, almindelig turt, Cicerbita alpina, som dog ikke vokser i Danmark. 
Blomsterne hos kæmpeturt kan også forveksles med cikorie, Cichorium intybus, som er almindelig i Danmark. Stænglen hos cikorie opret med blomster op ad stænglen. Bladene er mere aflange, og de er tandede i modsætning til bladene af kæmpeturt, som er afrundede.

Blomsterstanden øverst, og blomsten og bladet til venstre er almindelig turt. Den vokser ikke i Danmark. Til højre er det kæmpeturt. Illustration: Lizzie Harper

Fakta om kæmpeturt

•    Spreder sig hurtigt ved hjælp af frø og rodskud
•    Etableret i store dele af det sydlige og centrale Sverige.
•    Er svært at kontrollere og kæmpe.
•    Den er ikke invasiv i Danmark
•    Kaldes også kæmpesalat