Invasive planter: Viftedværgmispel
Viftedværgmispel er en løvfældende busk, der var en populær haveplante i 60'erne og 70'erne. Planten spredes let ved hjælp af fugle, der spiser af de røde bær, der forbliver et stykke ind i vinteren. Når planten etablerer sig i naturen, kan den true den hjemmehørende flora. Viftedværgmispel er ikke invasiv i Danmark.
Viftedværgmispel stammer fra Kina og er blevet indført som haveplanter i store dele af verden. Det spredes hovedsageligt ved hjælp af fugle der spiser bærrene. Viftedværgmispel findes hist og her neutraliseret i den danske natur men også i det sydlige og centrale Sverige. vildtlevende hovedsageligt i det sydlige og centrale Sverige. På Øland vurderes det at der er meget stor risiko for at den udvikler sig til at blive en invasiv plante som kan true den hjemmehørende flora.
Videnskabeligt navn: Cotoneaster divaricatus
Betydningen af navnet: Familienavnet Cotoneaster kommer fra den græske kydonion, der betyder kvæde og aster, der betyder vild. Divaricatus betyder "spredes med arme og ben".
Illustration: Lizzie Harper
Sådan genkender du viftedværgmispel
Viftedværgmispel er en opret, tæt forgrenet busk, der vokser til omkring 150-200 cm i højden og bredden. Grenene vokser udbredt og grenspidserne buer mod jorden. Bladene er 1-2 cm, skinnende mørkegrønne med en lysere underside. Små, 5-tallige, hvide blomster i maj-juni. Blomsterne er nok mere værdsat for deres overflod end deres størrelse. Senere på sæsonen udvikles ægformede røde frugter, der modner om efteråret og sidder på planten indtil begyndelsen af vinteren. Løvet får attraktive nuancer af orange og rød om efteråret.
Illustration: Lizzie Harper
Viftedværgmispel trives i fugtig, lerholdig, veldrænet jord i fuld sol til halvskygge. Det er en hårdfør, der også kan gro i dårlig jord og også tåler en del tørke, når den er etableret. Den tåler luftforurening og lades i fred af rådyr.
Er den invasiv?
Viftedværgmispel er ikke invasiv i Danmark. I nogle dele af Sverige vurderes det at den kan udvikle sig til at blive en trussel mod den hjemmehørende flora i områder med kalkstensklipper og kalkrige enge.
Hvis du finder viftedværgmispel i naturen, kan du registrere dit fund på www.arter.dk
Påvirkninger på biodiversiteten
Frø fra viftedværgmispel er levedygtige og spredes hovedsageligt ved hjælp af fugle. De kan danne uigennemtrængelige krat, der skygger for hjemmehørende arter.
Påvirkninger på samfundet
Som med alle invasive arter kan det være dyrt for samfundet at bekæmpe dem og derefter genoprette naturen.
Påvirkninger i din have
Den kan frøså sig i haven, men frøplanter er nemme at hive op af jorden.
Påvirkninger på dit helbred
Bærrene er ikke spiselige.
Sådan bekæmpes planten
Viftedværgmispel bekæmpes lettest ved at grave planten op, og det skal gøres inden bærrene modner. Hold øje med om der skulle spire nye planter frem, da der kan ligge frø i jorden.
Der er ingen grund til at bekæmpe viftedværgmispel i Danmark.
Kemisk bekæmpelse
Viftedværgmispel bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler.
Håndtering af plantemateriale
Vær forsigtig, når du håndterer planteaffald og jordmasser, for at undgå spredning i naturen.
Forvekslinger med viftedværgmispel
Lodret og vandret, Cotoneaster horizontalis. Lodret og vandret er betydeligt lavere end viftedværgmispel. Væksten er lav, 20-50 cm og udbredt, helst støttende på en sten eller væg. Bladene er mørkegrønne og skinnende. Blomstrer i hvid/rosa i juni. Har masser af røde frugter om efteråret og har en smuk orangerød efterårsfarve.
Krybende dværgmispel, Cotoneaster 'Skogholm'. En kraftig busk, der med lange buede grene og krybende vækst, danner et tæt bunddække. Busken bliver op til en meter høj og omkring tre meter bred. Det er en af de mest anvendte bunddækkende buske, der også fungerer godt på skråninger og lignende. Bladene er stedsegrønne, mørkegrønne og læderagtigt skinnende på oversiden, mens undersiden er hvid og filtet. Den blomstrer med små hvide blomster i maj–juni og danner derefter 0,5-1 cm skinnende røde bær i overflod.
Fakta om viftedværgmispel
• Breder sig hovedsageligt ved hjælp af fugle, der spiser bærrene.
• Ikke invasiv i Danmark.
• Plantens bær er ikke spiselige.