Her er tre eksempler på plagsomme planter, og hvordan de spreder sig uhæmmet.

Spreder sig via frø 

Kæmpebalsamin, Impatiens glandulifera, er et eksempel på en enårig plante, der frøformeres så effektivt, at den har dannet permanente kolonier mange steder i Danmark. Planten er sået i mange haver, og derfra kan frøene spredes til naturen.

Kæmpebalsamin. Foto: Wikimedia/Murielbendel

Umulig at grave op 

Gul kæmpekalla, Lysichiton americanus, spredes både vegetativt og med frø. Den skyder villigt igen, selvom man fjerner toppen og så meget som muligt af rodnettet. Den har meget dybe rødder, der er umulige at grave op, og selv en lille stump kan blive til en ny plante.

Gul kæmpekalla. Foto: Wikimedia/Grimkatharsis

Rodskud i alle retninger

En glansbladet hæg, Prunus serotina, kan fældes igen og igen, for den danner en skov af nye skud fra det vidt udbredte rodnet som reaktion på mødet med en motorsav. Også i uforstyrrede beplantninger breder den sig, og derfor er den uønsket i Danmark.

Glansbladet hæg. Foto: Wikimedia

Vigtigt at skelne mellem pryd og plage

Man kan heldigvis dyrke langt de fleste haveplanter helt uden problemer for haveejeren eller naturen. Forædlede sorter breder sig ofte mindre end den oprindelige vilde art.

Haveselskabet opfordrer derfor til, at man skelner mellem dem i lovgivningen, så uproblematiske sorter af fx rynket rose, Rosa rugosa, fortsat må forhandles, selvom det bliver forbudt at sælge den vilde form.

Kunne vi have undgået skvalderkål? 

En lille del af de planter, som vi dyrker i haven, formerer sig så effektivt og vokser så godt, at man som haveejer kan komme til at fortryde, at man plantede dem. 

Ud over at blive til irriterende ukrudt kan planterne måske have potentialet til at blive invasive i naturen. Her kan invasive plantearter gøre stor skade ved at fortrænge hjemmehørende plantearter og det dyreliv, der er knyttet til den oprindelige vegetation.

Tænk, hvis vi kunne have undgået skvalderkål eller kæmpebjørneklo ved at fange dem i opløbet. Det er meget bedre at forebygge end at helbrede, også når det gælder uønsket spredning af planter i haverne og af invasive arter i naturen. 

Det kræver nemlig en massiv og langvarig indsats at bekæmpe veletablerede kolonier af invasive plantearter. Og så er det dyrt at komme dem til livs!

De forbudte planter

Der er 23 invasive plantearter på EU’s forbudsliste, som har potentialet til at etablere sig i den danske natur, og otte af dem har allerede gjort det. Blandt dem er der prydplanter som kæmpebalsamin og gul kæmpekalla, som har taget springet fra have til natur. 

Man er ikke forpligtet til at udrydde dem, hvis man har dem i sin have, men de må ikke plantes på nye steder. 

Canadisk gyldenris, Foto: Wikimedia