Buksbom er i forvejen hårdt ramt af de to svampesygdomme: buksbomkvistdød og buksbomgrentørre. Men ikke nok med det, så er de også plaget af et skadedyr: Buksbomhalvmøl, Cydalima perspectalis, hvis larve er i stand til helt at afløve planterne, hvis det går rigtig galt.

Haveselskabet har fået henvendelser fra haveejere både nord for hovedstaden og på Stevns, der undrede sig over de stribede larver i deres buksbom.

En invasiv art

Buksbomhalvmøllet er en invasiv art, der oprindeligt hører hjemme i fugtige, subtropiske områder i Østasien. Den har nu bredt sig til det meste af Europa, og i 2013 blev den fundet i Danmark, i planteskoler omkring København, og i 2019 er buksbomhalvmøl registret både ved København, i Ringsted og på Fyn. 

Selv om det voksne halvmøl kan flyve, er det efter al sandsynlighed vores import af planter, der er årsagen til den største spredning af buksbomhalvmøl. Der er ingen tvivl om, at buksbomhalvmøl elsker varme og kan udvikle sig voldsomt i hede somre.

De tigerstribede larver af buksbomhalvmøl

Halvmøl, eller pyralider som de også kaldes, er primitive sommerfugle, der mest flyver om natten. De lægger deres æg på bladenes underside. Æggene klækker til små larver i løbet af en uges tid. Det er som regel larverne, man opdager - eller måske især skaderne på planterne.
Larvens krop er grøn med hvide og gule striber og har rækker af sorte hvidkantede prikker. Hovedet er sort og skinnende. Den minder lidt om larven af stor kålsommerfugl. 

Larvernes afføring ses som grålige små kugler. Foto: Kasper Heichelmann

Larverne begynder straks at æde og skelettere bladene. De beskytter sig ved at spinde en masse silkeagtige, hvide tråde mellem grene og blade. I forbindelse med larverne kan man finde store mængder af små gråbrune kugler, hvilket er deres afføring.

De voksne buksbomhalvmøl har et vingefang på ca. 40 mm og flyver fortrinsvis om natten. Vingerne er lyse med et svagt lilla skær og med en bred bronze-brun kant. Kroppen er som regel lys. Hoved, forkrop og spidsen af bagkroppen er brunlig. Ind imellem findes eksemplarer, der har helt brune vinger. 

Her ses det voksne buksbomhalvmøl. Foto: Wikimedia/Didier Descouens

De har høreorganer på 1. bagkropsled, der kan registrere flagermusenes radar - smart nok! Et godt kendetegn er, at de har små tornede gevækster på benene.

Hvilke planter går det ud over?

Buksbom af enhver art er mad for larver af buksbomhalvmøl. Både Buxus microphylla og Buxus sempervirens, som findes i de danske haver, er værter for skadedyret. I Østasien er buksbomhalvmøl også registreret på vinget benved, Euonymus alatus, som vi også har i danske haver. Skaderne kan være voldsomme, men selvfølgelig afhængig af antallet af larver og især af klimaet.

Her ses en puppe til venstre for en afløvet gren. Foto: Allan Høxbroe 

I Tyskland og længere sydpå har man set buske, som er totalt afløvede og nogle helt døde, mens man i Holland kun har set planter, som var delvist afløvede, hvilket også er tilfældet i Danmark. I Sydengland, hvor der i naturen findes hjemmehørende buske af buksbom, er der registret alvorlige skader.

Buksbom kan overleve, selvom bladene bliver helt ædt op, med mindre laverne også kaster sig over grenene. 

Sådan undgår du buksbomhalvmøl

Buksbom er en fortræffelige stedsegrønne haveplante, der har så mange kvaliteter, at den er svær at erstatte med andre planter. Hvis du vil beskytte dine buksbom bedst muligt mod skadedyrene, gælder det om at være vågen og klar til kamp, hvis buksbommøllet dukker op i din have.

De bedste råd er:

• Undersøg planter for larver/pupper ved anskaffelsen.
• Fjern larver med fingrene, så snart de opdages.
• Ved kraftige angreb kan larverne spules væk med hård vandstråle.
• Sørg for gode forhold herunder overvintringsmuligheder for nyttedyr i haven.
• Opsæt redekasser til mejser.
• Dyrk i stedet andre alternativer til buksbom f.eks. taks, tuja eller japansk kristtorn
• Det biologiske bekæmpelsesmiddel, Larvex er godkendt til at bruge mod buksbomhalvmøllets larver

Pas på, når du køber nye planter

Selvom de voksne halvmøl kan flyve flere kilometer, foregår den største spredningen af buksbomhalvmøl sandsynligvis ved handel og transport. Derfor er det vigtigt at have øjnene med sig, når du køber nye buksbom til haven, så du ikke får laverne med hjem i haven med nye planter. Særlig opmærksom skal man være, hvis planterne stammer fra planteskoler sydfra.

Manuel bekæmpelse

Det gælder om at være på vagt og holde godt øje med sine planter. Ved svage angreb kan larverne pilles af med fingrene. Og er der mange larver, kan man spule dem af med en kraftig vandstråle. Der er dog risiko for, at denne metode kan begunstige udviklingen af svampesygdomme, hvorfor den skal foregå en dag, hvor buskene tørrer hurtigt op efter behandlingen.

Bekæmpelse med specielle arter af nematoder (miroskopiske rundorme) er afprøvet og virker godt i laboratoriet, men fungerer ikke godt ude i haven, hvor luftfugtighed er for lav.

Det biologiske produkt Larvex kan anvendes mod buksbomhalvmøllets larver. 

I udlandet er der udviklet såkaldte feromonfælder, der tiltrækker hannerne. Disse kan bruges til at bestemme antallet af buksbomhalvmøl og deres flyveaktivit, men de dur ikke som bekæmpelse.

Naturlige fjender

Som tilfældet er hos mange af de andre nye skadegørere, vi har fået besøg af, kan vi håbe, at der findes naturlige fjender for arten i Danmark. I litteraturen nævnes under Schweiziske forhold en snylteflue, Pseudoperichaeta nigrolineata, og en snyltehveps, Apechtis compunctor, der angriber larverne. Begge arter har vi i Danmark. På en udenlandsk hjemmeside kan man købe snyltehvepse af slægten Trichogramma, men disse må ikke indføres i Danmark. Måske vi kan være heldige, at arten findes her i forvejen.

Fugle kan være en mulighed, men larverne indeholder et svagt giftstof, og det gør dem ikke særligt attråværdige for vores flyvende venner. Dog har man set blåmejser fortære larverne, så det er en god idé at opsætte redekasser til mejser.