Bladlus er små insekter, der tilhører gruppen af næbmundede. De lever af at suge plantesaft, som de optager ved stikke deres ”snabel” ned i planternes saftbaner. Ofte ser man bladlusene samlet i store kolonier i skudspidser, på stængler og på undersiden af unge blade. 

Angreb af bladlus påvirker plantevæksten

Et af de første tegn på angreb er et glinsende, klæbrigt lag på bladene. Det er honningdug, som er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Det giver grobund for vækst af sorte branddugsvampe, også kaldet sodskimmel. Det sviner blade, blomster og frugter til og giver et ulækkert udseende, og det sorte lag nedsætter plantens fotosyntese, så væksten bliver hæmmet.

Angreb af bladlus på kirsebær får bladene til at krølle sig sammen. Foto: Magnus Gammelgaard

Angreb af bladlus på blommetræ. Foto: Magnus Gammelgaard

Planterne påvirkes især af kraftige bladlusangreb. Blade og skudspidser krøller sig sammen og bliver deforme. Bladene kan blive gule og visne og væksten nedsættes eller går helt i stå.

Begyndende angreb af sorte bladlus omkring blomsterne på valsk bønne. Hvis ikke de fjernes hurtigt, ødelægges blomster og de små bælge, som er ved at dannes. Foto: Karna Maj

I køkkenhaven kan angreb af bladlus resultere i lavere udbytte, små planter og dårligt udviklede rødder. Bladlus på frugttræer kan give små og deforme frugter.

Æblet til højre har været angrebet af rød æblebladlus og er ikke blevet særlig stort og samtidig deformt. Foto: Magnus Gammelgaard 

Kålbladlus. Foto: Magnus Gammelgaard

Bladlus på undersiden af bladene på en chiliplante. Foto: Karna Maj

Hvis bladlus suger på en plante, der har en virus, optager de virussen med plantesaften, og når de dernæst stikker snablen i en sund plante, overfører de samtidig virus. Mange plantevirussygdomme spredes udelukkende via bladlus. I haven og drivhuset spreder bladlusene virussygdomme i bl.a. gulerødder, ærter, kartofler, agurker og hindbær og desuden i prydplanter som for eksempel tulipaner, nelliker og krysantemum.

Der findes mange arter

Der findes mange forskellige arter af bladlus. Det anslås, at vi alene i Danmark har 460 arter. De er ofte tilknyttet en specifik planteart (værtsplante). Fx findes der rosenbladlus, agurkbladlus, rød æblebladlus, grøn æblebladlus og kålbladlus. De forskellige arter afviger i størrelse (1-3 mm), livscyklus, farve og hvor på planten de sidder. Man kan opleve både røde, grønne, brune og sorte bladlus. De er oftest uden vinger, men man kan dog finde enkelte vingede individer, der er i stand til at flyve til nye planter og starte nye kolonier. De formerer sig hurtigt, og hunnerne føder levende unger ved såkaldte jomfrufødsler - de behøver altså ikke finde en han at parre sig med. Det gør, at de formerer sig eksplosivt og på kort tid kan danne store kolonier.  

Myrer malker bladlus for honningdug. Foto: Pixabay

Myrer og bladlus

Mange haveejere oplever en ivrig aktivitet af myrer i eller omkring planter angrebet af bladlus. Det skyldes, at myrerne tiltrækkes af lusenes honningdug. Myrerne holder bladlusene som en slags husdyr, hvor de malker lusene for honningdug. Begge parter har stor glæde af samarbejdet, idet myrerne får de energiholdige sukkerstoffer og bladlusene bliver beskyttet af myrerne mod fjendtlige angreb.

Mariehønelarve. Foto: Wikimedia

Bekæmpelse af bladlus