Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

De mest stillede spørgsmål om egeprocessionsspinder

Haveselskabet undersøger: Hvor udbredte er egetræet i de danske haver, og er haveejerne generet af egeprocessionsspinderen? Få svarene her, og få også Haveselskabets havefaglige rådgiveres svar på de mest stillede spørgsmål om larven.

Egeprocessionsspinder hedder på latin Thaumetopoea Processionea. Foto: Wikimedia/ Luc Hoogenstein

Egeprocessionsspinder hedder på latin Thaumetopoea Processionea. Foto: Wikimedia/ Luc Hoogenstein

Hvor almindelige er egetræer egentlig i danske haver?

For at blive klogere på, hvor udbredte egetræer er i danske haver, har Haveselskabet gennemført en større undersøgelse, hvor 6.700 haveejere har deltaget. Undersøgelsen viste, at egetræer er langt mere almindelige, end mange måske tror. Mere end hver tredje haveejer (36 %) svarer, at de har mindst ét egetræ i haven.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste haveejere med egetræ kun har få træer. 37% har ét egetræ, mens 35% har mellem 2 og 5 egetræer. Gennem undersøgelsen ser vi at egetræerne især findes i større haver på over 500 kvm (90,9%). Udbredelsen af egetræer i danske haver er stor, og det betyder, at egeprocessionsspinderen potentielt kan blive relevant for mange haveejere, men det betyder ikke, at der er grund til bekymring, hvis man har et egetræ i haven.

Skal jeg fælde mit egetræ for at være på den sikre side?

Nej! Egetræer har stor værdi for biodiversiteten, da det er hjemmehørende, og mange arter er afhængige af det. Og derudover er eg et af vores dejligste danske træer, så hold kædesaven i ro. Haveselskabets undersøgelse viste, at mere end hver tredje haveejer har mindst ét egetræ i haven. Egetræer er altså allerede en vigtig del af mange danske haver, og egeprocessionsspinderen er ikke en grund til at begynde at fælde raske træer.

Er det et problem, hvis jeg har et enkelt egetræ i haven?

Nej, ikke som udgangspunkt (forudsat at dine naboer ikke har en hel park af dem tæt på…). For hunnerne kan ikke flyve over større afstande.

Kan larverne slå mit egetræ ihjel?

Nej, træet skal nok overleve, så bare rolig, selvom larver spiser af  træets blade. Larven har i et bestemt stadie giftige brandhår, som giver kløe, udslæt og irritation hos både mennesker og dyr, men det påvirker ikke træet. 

Hvor sidder rederne på træet?

Rederne sidder på stammen fra en meter over jorden og helt op i trækronen. Derfor er de ikke altid nemme at få øje på, især ikke i større træer, hvor reder og larver kan gemme sig højt over jorden.

Kan larverne brede sig til andre typer af træer?

I udgangspunktet huserer de i egetræer, men det kan ikke udelukkes, at de ville finde vej til andre træer, hvis der opstår mangel på føde til dem på egetræet.

Hvad kan jeg gøre som haveejer?

Sørg for at have forskellige typer af træer i din have. Vær en god vært for havens insekter og fugle, de spiser nemlig larverne - især mejser, musvitter, snyltehvepse, snyltefluer og næbtæger. Hjælp dem med ly, vand, føde og fuglekasser.

Sådan tiltrækker du nyttige insekter, mejser og musvitter

Flere fugle i haven: Det er især mejser og musvitter, der spiser egeprocessionsspinder, så sørg for, at de fuglekasser, du sætter op, passer til dem. Til blåmejser skal hullet være 28 mm i diameter - til musvitter 32 mm. Hullet bør vende mod nord eller øst for at undgå, at kassen hænger i den bagende sol

Flere insekter i haven: Også snyltehvepse, snyltefluer og næbtæger gør kål på larverne. For at tiltrække disse nyttedyr kan du plante...

Skærmplanter:
- Dild, persille, fennikel, koriander og pastinak.

Kurvblomstrede: 
- Røllike, margueritter, solsikker og mælkebøtter.

Korsblomstrede:
- Honningurt og almindelig sennep.

 

Læs mere

Egeprocessionsspinderen er også en påmindelse om værdien af varierede haver. Haveselskabets undersøgelse viser, at mange danske haver allerede rummer egetræer. Derfor handler løsningen ikke om at undgå egetræer, men om at skabe haver med større plante mangfoldighed. Jo større variation af planter der er i haven, desto flere naturlige fjender har potentielle skadedyr. 

Hvad hvis mine egetræer er angrebet?

Så skal du kontakte et professionelt skadedyrsservice firma, der kan bekæmpe larverne. Opdager du larven på gader eller i parker, skal du kontakte kommunen. I skrivende stund tager kommunen ikke hånd om larven, hvis den befinder sig på privat ejendom. Har du larven i haven anbefaler vi, at du kontakter din kommune og fortæller om fundet. 

Hvor udbredt er egeprocessionsspinderen i de danske haver?

Heldigvis tyder meget på, at egeprocessionsspinderen fortsat er sjælden i private haver. I Haveselskabet har vi hverken gennem henvendelser til Rådgivningen eller gennem vores undersøgelse blandt 6.700 haveejere set tegn på, at egeprocessionsspinderen er udbredt i danske haver.
Mange egetræer er store, gamle træer, hvor det kan være svært at få øje på larver eller reder højt oppe i kronen. Derfor er fraværet af observationer ikke nødvendigvis det samme som fraværet af larver. 

Er der noget du mangler svar på? 

Ring eller skriv til Haveselskabets Havefaglige Rådgivere og få svar på det spørgsmål du står tilbage med? Her sidder Anne Stine, Katrine og Brian klar til at svare på alle dine havespørgsmål om det så gælder egeprocessionsspindere, jordbær eller noget helt trejde. Medlemmer kan gratis kontakte Rådgivningen.

Kontakt Haveselskabets Rådgivning

 

Tak for hjælpen

Vi vil gerne sende en stor tak til de 6.700 haveejere, der deltog i Haveselskabets undersøgelse om egetræer i danske haver. Tak fordi, I valgte at deltage i undersøgelsen. Den store opbakning betyder, at undersøgelsen hviler på et stærkt fundament af erfaringer fra haveejere fra hele landet. Det giver resultaterne en tyngde og troværdighed, som vi ellers ikke ville have haft. Tak.