Skadedyr og sygdomme på kål
Der er mange dyr, der kan lide kål, så det kan være svært få sine kål for sig selv. Desværre er der også nogle skadedyr, som ikke nøjes med at gnave i kålbladene, men som kan tage livet af hele kålplanten.
Kålfluens larver
Et eksempel er kålfluens larver, der kan tage livet af en nyudplantet kål ved at æde roden. Angrebet opdages normalt ved, at bladene begynder at hænge, selv om jorden er fugtig. Bladene bliver ofte gullige eller lilla.
Kålfluerne overlever vinteren som pupper i jorden. De klækkes i maj, hvor de parrer sig, og de lægger i maj deres æg ret tæt på de kålplanter, som de har godkendt til deres afkom.
Tidspunktet varierer lidt fra år til år, da deres æglægningstidspunkt er vejrafhængigt. 2. generation lægger normalt æg i juli, og her kan larverne også minere i den nederste del af kålhoveder.
Bedste bekæmpelse er:
Risikoen for angreb kan mindskes ved at overdække jorden omkring kålplanterne i en radius på 15 cm med stykker af pap eller lignende. Eller overdæk planterne med bionet umiddelbart efter udplantning.
Knoporm
Også ageruglens larver, der kaldes knoporm, kan få kålen til at gå ud. De lever i jorden og gør især skade på kålrødder ved at gnave på rodhalsen.
Bedste bekæmpelse er:
Fjern larverne, når du ser dem under kultivering af jorden. Høns og solsorte æder dem.
Jordlopper
Disse skadedyr er 2-4 mm lange sort bladbiller, som springer op, hvis den forstyrres. De lever af at suge og gnave på kimblade og unge blade. De gør især stor skade på såede afgrøder. Så de er en af grundene til, at det kan være en stor fordel at udplante store planter, som kan tåle et angreb, fremfor at så.
Bedste bekæmpelse er:
Du kan modvirke angreb ved at holde jorden fugtig og udlægge et tykt lag jorddække. Dæk evt. med fiberdug/insektnet lige efterudplantningen.
Kållarver
Den alvorligste trussel mod de flotte kålplanter er kållarver, som kan forekomme i store mængder og med en glubende appetit på kålblade. Det er larver af stor og lille kålsommerfugl.
De voksne sommerfugle begynder at lægge æg fra sidst i juni og helt til oktober, så kun helt tidlige spidskål kan man nå at dyrke uden angreb.
Bedste bekæmpelse er:
- Overdæk med bionet fra midt i juni.
- Fjern æg og larver ved at pille dem af bladene 2-3 gange om ugen – giv dem til hønsene.
- Det er også muligt at bruge biologisk bekæmpelse i form af Bacillicus thurigiensis, men det skal tilføres mange gange hen over sommeren og er en dyr løsning som eneste bekæmpelse.
Kålbladlus
Er blågrå og ser melede ud, så de er lette at kende. De kan optræde i store mængder på alle slags kål fra sankthans og til november.
De suger på bladene, og deres udskillelse af honningdug kan give grobund for sodskimmel. Bladene bliver deforme, men planterne overlever normalt. Rosenkål lider mest skade.
Bedste bekæmpelse er:
Det bedste værn er bionet. Mariehøns er den naturlige bekæmper.
Kålmellus
Kålmellus, Aleyrodes proletella, er en ret ny skadegører i danske køkkenhaver. Det lille hvide insekt ligner de mellus, som vi kender bl.a. fra drivhuset, men kålmellus går kun på rosenkål, blomsterkål, broccoli og grønkål.
De går heldigvis kun på bladene, men de udskiller sukkerstof, som kan give grobund for sodskimmel.
Bedste forebyggelse er:
- Fjern alle de nævnte kåltyper i det tidlige forår i god tid, inden der udplantes nye kål.
- Overdæk med bionet ved plantning, da insekterne findes hele året i haven. Kommer der kålmellus under bionet, tages det af, og man forsøger at få insekterne til at lette, inden der dækkes igen.
Sygdomme i kål
Kål kan desværre også blive ramt af nogle alvorlige sygdomme, som i værst fald betyder, at man helt må opgive at dyrke kål i køkkenhaven i en årrække.
Kålbrok
Er den værst tænkelige sygdom i køkkenhaven, hvis man gerne vil dyrker kålfamiliens planter. Det er en svampesygdom, som angriber rødderne på kål, så de bliver opsvulmede og hvide.
Angrebet opdages ved, at planterne ikke trives, men sygner hen. Hvis man graver en plante med kålbrok op, vil man ikke være i tvivl.
Bedste bekæmpelse er:
Kålbrok forebygges først og fremmest ved at have et godt sædskifte, hvor der gør 5-6 år mellem, at man dyrker kål på samme sted. Der er kommet en del nye F1 sorter, som er resistente over for kålbrok.
Rodbrand
Rodbrand skyldes svampeangreb på kålens rødder. Det opdages ved, at små planter under forkultivering falder omkuld og ikke står til at redde. Svampeangrebet sker på grund af for fugtig jord i potter/bakker.
Sodskimmel
Denne svampesygdom optræder som en sort belægning på bladene, og den kan skade planten ved at blokere fotosyntesen, så kålbladene ikke får nok lys. Bladene går til og falder til sidst af. Sodskimmel forårsages af den honningdug, som bladlus og mellus udskiller.