Plettet voldsnegl, Cornu Aspersum, har et smukt hus og kan faktisk spises. Den blev indført og udsat på Christianshavns Vold for over 100 år siden og er siden blevet spredt til det meste af Danmark dels som følge af udsætning, dels som blind passager. 

Mange steder har den levet sit stille liv uden at gøre synderlig skade, men i de seneste år har mange haveejere oplevet, at den har indtaget deres have, og det betaler sig at sætte ind med bekæmpelse inden problemet bliver alt for stort. 

Ses i revner og sprækker 

Mange sneglearter er nedbrydere, der lever af døde planter og gør ingen skade. Men plettet voldsnegl foretrækker grønt og saftigt plantemateriale. Den er ikke kræsen, og mange forskellige planter er på dens spiseseddel. 

Plettet voldsnegl er primært nataktiv, men den kan også være aktiv i dagtimerne, hvis der er skygge og/eller fugt. Når det er varmt og tørt, kan man ofte finde den i revner og sprækker på stammer eller rækværk eller direkte på en mur. 

I skjul om vinteren

Plettet voldsnegl stammer fra Sydeuropa, men den er meget tilpasningsdygtig og kan etablere sig i vidt forskellige miljøer. 

Den skulle ikke kunne tåle temperaturer under 5-­10 minusgrader, men trods strenge vintre er den stadig her i landet. Det skyldes, at den kryber i ly for frost og kulde i jorden, under et lag blade, i kompostbunker  eller andre beskyttede steder, før den går i dvale om vinteren. 

Begge forældre lægger æg

Plettet voldsnegl foretrækker at lægge æg i løs jord. Den borer det meste af kroppen ned i jorden og lægger æggene i op til syv cm’s dybde. 

Ligesom andre snegle er den hermafrodit, og efter parring lægger begge voldsnegle æg. Under optimale forhold kan en voldsnegl lægge æg en gang om måneden i sommerperioden. Den lægger ca. 80 æg hvert sted. 

Æggene klækkes efter et par uger, hvorefter de unge snegle kryber op i vegetationen og begynder at æde af planterne. 

I Danmark når de ikke at blive kønsmodne samme år, som de er klækket ud, men mange af dem vil begynde at lægge æg året efter.

I denne video fortæller Louise Møller fra Haveselskabet om plettet voldsnegl. 

Bekæmp dem!

Det er mest effektivt at bekæmpe voldsneglene, før de bliver gamle nok til at lægge æg. Lær derfor de karakteristiske mønstre på huset at kende, så du kan indsamle unge voldsnegle uden at fjerne uskadelige sneglearter fra haven.

Du kan hurtigt tage livet af de indsamlede snegle ved at klippe dem over med en saks, træde på dem eller overhælde dem med kogende vand.

Sådan adskiller plettet voldsnegl sig fra dræbersneglen

En tydelig forskel er, at dræbersneglen er en nøgensnegl ligesom fx sort skovsnegl, Arion ater, og pantersnegl, Limax maximus (også kaldet leopardsnegl), mens plettet voldsnegl har hus.

Men der er andre, mindre åbenlyse forskelle, som er nyttige at kende, når man vil holde dem i ave:

• Dræbersnegle lever kort og intenst fra æggene klækkes sidst på sommeren eller i efteråret til de voksne snegle dør efter æglægning året efter. Voldsnegle lever i flere år, og bliver først kønsmodne i deres andet leveår. Bekæmpelse af unge snegle, der endnu ikke er begyndt at lægge æg, er effektivt for begge arter, men for plettet voldsnegl behøver man ikke at skynde sig så meget.
   
• Varme og tørke får begge arter til at beskytte sig mod udtørrring, men de gør det på forskellig vis. Dræbersneglen kryber i skjul på fugtige og skyggefulde steder, fx under tætte, skyggende buske eller under rabarberplanter, mens man ofte kan finde plettet voldsnegl på mure eller træstammer, hvor den har trukket sig ind i sit hus.
   
• Begge sneglearter har mange forskellige planter på deres menukort, og begge holder af fx hosta og jordbær, men hvor dræbersnegle som regel forbigår de stive blade på montbretia og løvet på høje lindetræer, så er det føde for plettet voldsnegl.