Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Foredrag Webinar Haveskoler Digitale haveoplevelser Havefestival Haver Hjem og Haveliv

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Sygdom i påskeklokker - sorte striber på bladene

Virussygdommen ”Hellebore Black Death” findes i danske haver og kan gøre alvorlig skade på påskeklokker. Lær symptomerne at kende og undgå yderligere spredning.

Hvad er der galt med mine påskeklokker?

Vi er vilde med de skønne pastelfarvede blomster hos påskeklokkerne, Helleborus orientalis. Planterne er nemme at dyrke. De blomstrer tidligt på året og over en lang periode.

Kun få sygdomme og skadedyr kan give problemer, men en af dem som har fået det engelske navn ”Hellebore Black Death” vil vi gerne være foruden. Sygdommen skyldes med al sandsynlighed en virus kaldet Helleborus Net Necrosis Virus (HeNNV).

 

 

Den sorte død - Hvad er Hellebore Black Death?

Ved hjælp af de moderne genteknologier har udenlandske forskere fundet flere forskellige vira i Helleborus blandt andet HeNNV som knyttes til sygdommen Hellebore Black Death.

De mest karakteristiske symptomer er de sorte striber langs med bladnerverne og langs bladstilken. Striberne kan også forekomme på blomsternes kronblade. I visse tilfælde bliver nye skud sorte og dør. Det er især hos H. orientalis (påskeklokker) og krydsninger med denne, at symptomerne ses og sjældent hos julerosen H. niger. Symptomerne udvikles fra foråret og hen over sommeren og efteråret.

Hvad er virus?

Plantevirus består af ganske små partikler, der kun kan ses i et såkaldt elektronmikroskop. Viruspartiklerne er opbygget af genetisk materiale, omgivet af en proteinkapsel og kan inficere planteceller og derved gøre planten syg. Symptomer på angreb kan være mangeartede eller slet ingen. I visse tilfælde tilstræber vi faktisk at planterne indeholder virus, fordi det udtrykkes i deres fremtoning. Det ses hos f.eks. klokketræ, Abutilon, med spættede blade og skyldes her mosaikvirus.

Virus har overvejende saftsmitte og er derfor til stede i hele planten, når den først er smittet. Derfor er den også vanskelig at fjerne. Infektionen sker ved hjælp af såkaldte vektorer, ofte bladlus, der overfører plantesaft, men også når os mennesker f.eks. klipper i planterne. På grund af proteinkapslen kan virus partikler overleve lang tid også uden tilstedeværelse af plantemateriale.

Læs mere

Forveksling

Julerosesortplet, Microsphaeropsis hellebori, er en svampesygdom som er almindelig udbredt i vores haver. Den ses især om efteråret og kan forveksles med HeNNV. Den kendes også som julerosebladplet. Den giver dog ikke de sorte striber langs bladribber og stængler. Gråskimmel, Botrytis cinerea, kan forekomme hos Helleborus, men burde heller ikke give anledning til forveksling.

Det er god praksis at man klipper de gamle overvintrende blade af påskeklokkerne i det tidlige forår. Dels for at give plads til og kunne nyde de smukke blomster, men også for at forhindre blade med julerosesortplet i at inficere de nye fremkomne blade. Metoden indebærer en betydelig risiko for samtidig at overføre HeNNV, hvis denne findes i haven.

Forebyggelse og bekæmpelse

Sygdommen kan ikke helbredes eller bekæmpes så det er vigtigt at observere og destruere angrebne planter. Tjek påskeklokkerne for symptomer inden du anskaffer dem. Er du i tvivl så lad være at tage dem med hjem. Ses planter i haven med symptomer der ligner Hellebore Black Death, bør de omgående graves op og fjernes med renovationen og ikke i kompostbeholderen. Husk at rengøre og desinficere værktøjet. Det gælder også og måske især saksen, hvis du har klippet blade fra mistænkelige planter. Brug husholdningssprit eller allerbedst klorin. Blade med kraftige angreb af bladlus tæt ved de syge planter kan eventuelt også fjernes for at undgå smitte.

Helleborus planteslægten er en dejlig forårsbebuder, der fylder bedene til langt hen på foråret. Den vil vi gerne bevare fremover.  

Yderligere læsning https://apsjournals.apsnet.org/doi/pdf/10.1094/PDIS-93-4-0332

Fakta: Bladlus på spil

Det antages at julerosebladlusen, Macrosiphum hellebori, et tæt knyttet til overførsel af HeNNV. Sygdommen har været kendt i Europa og England siden midten af 90erne, men det vides ikke hvor udbredt den er i Danmark.