Kend dit ukrudt: Almindelig brandbæger
Almindelig brandbæger bliver også kaldt stolt Henriks brandbæger eller bare stolt Henrik. Den bliver 5-40 cm høj og er opretvoksende.
Almindelig brandbæger, Senecio vulgaris, kan du genkende på de karakteristiske blade og små gule blomster i kurve.
Bladene er fjersnitdelte eller fligede og har spindelvævshår i større eller mindre grad. De gule blomster er samlet i små 3-5 mm brede rørformede kurve, der omgives af svøbblade med sorte spidser. Blomsterstanden er i reglen uden randkroner. Almindelig brandbægers frø er med fnok som hos mælkebøtter.