Kend dit ukrudt: Hvidmelet gåsefod
Hvidmelet gåsefod er en af vores mest almindelige ukrudtsarter. Det er en 80-100 cm høj og kraftigt opretvoksende plante.
Hvidmelet gåsefod, Chenopodium album, kan du genkende på de melede blade, bladformen og de små tætte blomsternøgler, men arten er ret variabel.
Bladene er hvidmelede i større eller mindre grad. De er rudeformede og let sukkulente med hel tandet eller bugtet rand. Blomsterne er ubetydelige og grønne, samlet i små nøgler og bladene ved blomsten er helrandede og smalle.