Der er ingen, der siger, at det er forkert at have ukrudt i haven. Ukrudt er langt oftest hjemmehørende arter, der trives godt hér, og mange dyr er glade for dem - eller ligefrem afhængige. Så har du mulighed for det, kan du lade nogle dele af haven stå lidt mere vildt end resten.

Frøukrudt er planter, der meget effektivt spreder sig med frø, og hvor nogle af frøene tilfældigvis lander et sted i haven, hvor haveejeren ikke ønsker, at de skal være. 

Når man bekæmper frøukrudt, er det dels af æstetiske hensyn, og dels for at undgå, at prydplanter og køkkenurter hæmmes i væksten af konkurrencen med ukrudtsplanterne.

Her dominerer ukrudtet i spinatbedet. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Det er ikke muligt at slippe for frøukrudt, hvis man har pletter med bar jord i staudebede, køkkenhave eller andre steder, men man kan forsøge at holde frøukrudtet nede ved at luge, hakke eller brænde det af.

Kend dit frøukrudt

Nedenfor i boksen ser vi nærmere på 9 forskellige slags ukrudt, som spreder sig med frø. Lær dem at kende, så du kan få has på dem, inden de spreder en masse frø i din have. 

Kortstråle. Foto: Wikimedia

Kan du leve med lidt ukrudt?

Det er meget individuelt, hvor lidt eller hvor meget ukrudt, hver enkelt haveejer kan tolerere. Men der er ingen tvivl om, at vi som haveejere kan gøre livet lettere for os selv ved at betragte ukrudtet som andet end bare irriterende vækster, der skal fjernes for enhver pris. 

Mange af ukrudtsplanterne er fx gode fødekilder for en lang række insekter. Så det er værd at overveje, om der er steder i din have, hvor det er ok, at der vokser lidt ukrudt.

Bi i stinkende storkenæb. Foto: Wikimedia

På den måde kan du koncentrere indsatsen om de mest aggressive og besværlige ukrudtstyper, som når det gælder frøukrudt fx er almindelig brandbæger og kirtelkortstråle. Samt om rodukrudtet.

Frøukrudtets effektive overlevelsesstrategier

Frøukrudt har ikke oplagsnæring i rødder, som rodukrudt har, så de må ty til andre strategier for at klare sig:

• Frøukrudt gror overvejende på steder, hvor der meget lys, da de er afhængige af energitilførsel fra lyset. 
• Frøukrudt er meget effektive, når det gælder om at producere og sprede deres frø. 
• Frøukrudt har ofte en kort generationstid og kan i mange tilfælde nå flere generationer af planter på én sæson. 
• En del frøukrudt blomstrer og sætter frø en stor del af året, fx også i milde perioder om vinteren.
• Frøukrudtets frø kan ofte overleve i jorden i meget lang tid.

Almindelig brandbæger kan sætte op til 7.000 frø pr. plante. Foto: Flickr

Hvor kommer frøukrudtet fra?

Selv om du er meget omhyggelig med at fjerne al frøukrudt i din have, vil du ikke kunne undgå, at der kommer nye ukrudtsplanter. 

Puljen af spiredygtige ukrudtsfrø i jorden er normalt meget stor. Vi taler om mange tusinde frø per kvadratmeter jord, og frøene kan ligge i jorden i 20, 30 eller 50 år og vente på gunstige forhold til at spire frem. Det kan fx være, når du bearbejder jorden, så nye ukrudtsfrø kommer op til jordoverfladen, hvor der er lys nok til, at de kan spire. 

Ukrudtsfrø kan også komme flyvende ind i haven udefra. Især haver, der ligger op til åbne naturarealer, brakmarker eller lignende, er meget udsatte for dette.

Undgå bar jord 

Du kan forebygge en del problemer med frøukrudt ved at undgå bar jord. Det kan du gøre ved at holde jorden dækket, så der ikke kommer lys ned til frøene. Det kan være med gode bunddækkeplanter, der skygger så meget, at det hæmmer fremspiring af frøukrudt. Det kan også være med dækmateriale i form af barkflis, træflis, kompost eller grønt afklip fra haven, der udlægges mellem buske og rundt om træer i et lag på 10-15 cm, efter at jorden først er renset for rodukrudt.

I staudebede og køkkenhaven kan du lægge et 10 cm lag af græsafklip eller anden bladmasse mellem planterne og rækkerne. Det kan du lægge ud flere gange i sommerens løb, og det bidrager til at holde på fugtigheden og til at vedligeholde mikrolivet i jorden. Derudover indeholder alle planterester næringsstoffer, så det virker samtidig som gødning.

Her er jorden under grøntsagerne dækket med halm for at begrænse frøukrudtet. Foto: Pixabay

En ulempe ved at dække med grønt plantemateriale er, at det giver gode betingelser for, at snegle kan leve under dækket. Så du må vurdere, hvilket problem der er størst: sneglene eller frøukrudtet.

Smid ikke frøukrudt med frø i komposten 

En anden måde at forebygge på er ikke at smide ukrudt med frø i kompostbeholderen. Gør du det, kan du nemlig selv bidrage til forøgede ukrudtsproblemer, når komposten siden hen spredes i haven. I stedet kan du køre ukrudtet på genbrugspladsen. 

Almindelig brandbæger, enårig rapgræs, ærenpris og kortstråle er arter, der er særlig slemme til at eftermodne frø, mens planten ligger i komposten – også selv om frøene ikke var klar, da planten blev luget væk fra bedet.

Hos enårig rapgræs kan frøene stadig nå at modne, efter planten er luget væk og smidt på komposten. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Gode metoder til at bekæmpe frøukrudt

Som hovedprincip gælder det om at fjerne frøukrudtet, inden det sætter frø og dermed giver ophav til nye ukrudtsplanter.

Nogle frøukrudtsarter - som for eksempel almindelig brandbæger, almindelig fuglegræs og rosetspringklap - kan nå flere generationer på et år, så hvis dette ukrudt får frit spil til at kaste frø, vil frøpuljen i jorden hurtigt vokse.

I åbne staudebede og i køkkenhaven, hvor der er bar jord, er det nødvendigt at bekæmpe frøukrudt hele sæsonen igennem - eller i hvert fald indtil afgrøden skygger så meget for jorden, at der ikke spirer mere ukrudt frem.

Med hakke eller skuffejern

Frøukrudt kan fjernes med et hakkejern – enten et almindeligt hakkejern eller en håndhakke. Det er bedst at gøre i tørre perioder, så det ophakkede ukrudt ikke vokser videre. Hakkejernet er især et godt redskab i køkkenhaven og i bede, hvor der er plads nok mellem planterne.

Lugning med hakkejern. Foto: iStock

En cirkelhakke eller lignende redskab er et rigtig godt alternativ i bede, hvor planterne står tættere.

På arealer med grus eller småsten er et skuffejern et godt redskab.

Med lugejern eller klør fem

Hvis det er overkommeligt, er håndlugning at foretrække frem for hakning. Med hakkejernet er det næsten uundgåeligt at flytte rundt på jorden, så nye ukrudtsfrø kommer op til overfladen, hvor de vil spire frem.

Hvis jorden er fugtigt og ukrudtsplanterne ikke er for store, er det muligt at få dem op med fingrene, men ellers er en lugegaffel et rigtig godt redskab til at vippe planten op af jorden.

En lugegaffel er et fantastisk værktøj til at løsne jorden omkring ukrudtsrødder. Foto: iStock

Nogle arter er svære at håndluge. Fuglegræs har fx meget tynde, sprøde stængler, der let knækker, og de dele af planten, der ikke kommer med op, vil skyde igen. Også kortstråle knækker let ved håndlugning. I sådanne tilfælde er det bedre at bruge en hakke eller lugegaffel, da man derved kan få hele planten op. Og med 'hele planten' mener vi både plante og rod.

Enårig rapgræs kan, så længe planten er lille, både luges og hakkes, men hvis den først danner store tuer, der sidder godt fast, er det nødvendigt at grave den op med en lugegaffel, greb eller spade.

En kombination af hakning og håndlugning er nødvendig i køkkenhaven, hvor man kan bruge hakken mellem rækkerne, mens man må håndluge i selve rækken. 

Med ukrudtsbrænder

Bekæmpelse af ukrudt med en gasdrevet ukrudtsbrænder er en mulighed fx på stier og i flisemellemrum.

Ukrudtsplanterne skal blot svides/blancheres ganske let, så plantens celler sprænges, og hele planten inklusiv roden beskadiges. Det kan tage flere blancheringer, hvis planterne er vokset godt til. Hvis du brænder/forkuller den grønne del af planten, er der stor risiko for, at roden overlever, og planten skyder igen. Især græsser trives ganske godt med en "steppebrand" og skyder endnu ivrigere end før.

Ukrudtet skal blancheres, ikke brændes af, hvis du vil have succes med ukrudtsbrænding. Foto: iStock

Et falsk såbed

Metoden med at lave et falsk såbed går ud på, at man klargør jorden i fx køkkenhaven i god tid i foråret, så frøukrudtet i det øverst lag kan nå at spire frem og blive luget væk, før man skal så eller plante.

Herved fjerner man nogle af frøene i frøpuljen i det øverste jordlag, så mængden af ukrudt bliver mindre omkring de køkkenurter, man dyrker senere hen.

Det er bedst at håndluge eller svide ukrudtet med en ukrudtsbrænder. Hakker man jorden, vil det få nye ukrudtsfrø til at komme op til overfladen og spire frem. 

Denne metode er bedst til porrer, squash, bønner og andre grøntsager, der først skal i jorden senere på foråret, mens det er sværere at nå, når der er tale om tidlige afgrøder.

Kartofler dækker effektivt jorden af for sollys, så frø ikke spirer så meget. Hér er det sorten 'Congo' i blomst. Foto: Maren Korsgaard

Dyrk kartofler

Har du et stykke jord, hvor der er ekstra mange ukrudtsfrø, kan det være en god idé at lægge kartofler der. Kartoflerne konkurrerer effektivt med frøukrudt, fordi kartoffelplanten med sin massive bladmasse skygger jorden meget af.

Det lange seje træk

Du kan nedsætte frøpuljen i jorden ved hyppigt at rode i jorden, så nyt ukrudt spirer frem. Fjern hele tiden ukrudtet, før det sætter frø, og bliv ved gennem længere tid. Det er en langsommelig affære at mindske frøpuljen, så det er en metode, der kræver stor tålmodighed og ildhu.

Frøukrudt i plænen

Frøukrudt som fx blød storkenæb og plæneærenpris er perfekt tilpasset til livet i græsplænen. Deres flade vækstform gør, at de undslipper græsslåmaskinen og kan gro videre trods den hyppige slåning.

Her må du afgøre med dig selv, om du vil vælge at nyde synet af de blomstrende planter i plænen, som bidrager til et rigere dyreliv i din have, eller om du vil holde dem nede.

Rød tvetand i plænen kan bidrage med smukke, lilla blomster. Foto: Pixabay

Ukrudt i græsplænen holdes bedst nede ved at gøde plænen og slå den hyppigt. Man kan supplere med at fjerne planterne manuelt, fx med et mælkebøjttejern, der nænsomt kan løfte rødderne op, så man kan fjerne planterne individuelt. Det kan være et stykke meditativt arbejde! I grelle tilfælde, hvor ukrudtsarterne har overtaget plænen, kan en omlægning være den bedste løsning.