Laurbærkirsebær er populær, men kan give problemer som hækplante
Den stedsegrønne busk laurbærkirsebær er på få år blevet meget populær som ydre hæk blandt især nye haveejere. Men flere havearkitekter anbefaler nu at finde alternativer.
Man skal ikke køre længe rundt i et dansk villakvarter, før man støder på laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus. Og det er ikke uden grund, at den har vundet stort indpas hos danske haveejere, fortæller have- og landskabsarkitekt Jeanette Thysen fra Det Gode Haveliv.
- Jeg ser mange nye haveejere, der falder for laurbærkirsebær og planter den som hæk i deres første, nye have. Det har jeg også selv prøvet. Den er stedsegrøn, billig og vokser hurtigt, og det er alt sammen rigtig godt. Ovenikøbet kan den også blomstre og få bær.
For voldsom og spreder sig
Alligevel mener hun af forskellige grunde, at laurbærkirsebær kan være en dårlig løsning:
- Laurbærkirsebær er et dårligt valg som ydre hæk i en ny, vindblæst have, hvor bladene ofte får vinterskader efter vinterens vind, høj sol og frost typisk i februar. Så falder de store blade af og rasler rundt til irritation for mange. Samtidig er den svær at klippe, virker tit voldsom og som en fremmed fugl i mange haver, når den vokser sig stor. Derfor skal man vælge sin hæk med omtanke, forklarer Jeanette Thysen fra Det Gode Haveliv.
Laurbærkirsebær kan vokse sig vældigt stor og ofte ser man planter på 6-8 meter i højde og bredde.
Kritikken suppleres af landskabsarkitekt hos arkitektvirksomheden entasis, Ann Søderberg. Hun fremhæver, at laurbærkirsebærs som hæk er for hurtigtvoksende og kræver plads, og den er svær at forme og holde i skak.
- Derudover tiltrækker den med sin grove grenstruktur ikke fugle, insekter og anden biodiversitet. Lidt lige som rododendron så skygger den for andre planter, og dermed bliver jorden under laurbærkirsebær nærmest som en ørken, hvor intet andet kan gro. Og så betragter mange lande i Europa den faktisk som en invasiv art, da den spredes let via bærrene, vokser hurtigt og er svær at udrydde, forklarer hun.
Dette bekræftes af det engelske haveselskab, RHS, der har laurbærkirsebær på deres liste over "potentielt invasive arter".
Der findes flere alternativer
Ann Søderberg fremhæver en række alternative planter, som hun hellere så brugt i haverne:
- Alt efter havens størrelse og beliggenhed kan man i stedet overveje en art som portugisisk laurbær, Prunus lusitanica, eller vintersnebolle, Viburnum tinus, hvis man bor i en mild egn af Danmark og den står skærmet for vind og hård frost. De er begge er mindre og lettere at kontrollere, samtidig med, at de stadig er stedsegrønne og blomstrende. En mulighed er også storbladet liguster, der er nem at forme og delvis stedsegrøn og samtidig god for biodiversitet.
Have- og landskabsarkitekt Jeanette Thysen fra Det Gode Haveliv har alt efter havens sol, jord og vind en række andre stedsegrønne forslag som alternativer til laurbærkirsebær.
- Det kan f.eks. være den hjemmehørende almindelig taks – Taxus baccata, der er hårdfør som hækplante.