Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Nip og nus om dine roser

Når rosernes første vidunderlige flor klinger af, sidder de visne blomster tilbage og skæmmer de nye blomster, der springer ud senere på sommeren. Men skal blomsten nippes af?

Afblomstrende rosenblomst. Foto: Ukendt kilde

Afblomstrende rosenblomst. Foto: Ukendt kilde

Mange rosenelskere nusser om deres roser og nipper de visne blomster af. Især alle de flergangsblomstrende roser – også kaldet remonterende roser – vil kvittere for en sådan kærlige omsorg ved at sætte endnu flere blomster. Jo mere, du nusser og renser af, desto flere nye knopper vil roserne sætte.

Samtidig med den æstetiske værdi holder du roserne sunde og undgår, at de visne roser ødelægger de nye knopper, der sidder tæt på – hvilket især kan ske i vådt vejr. Det er også en god idé at fjerne visne eller syge blade og nedfaldne blade, da du derved mindsker risikoen for sygdomme og skadedyr.

Nogle af de flergangsblomstrende roser har en tendens til at sætte hyben. Dem bør du også plukke af, hvis du ønsker et ekstra blomsterflor. På den måde kan du skubbe hybensætningen til senere på sommeren. Men det giver også næsten sig selv, at fjerner du blomsterne, fjerner du også muligheden for hybensætning.

Roser for de travle - og hybenelskerne

Du behøver dog ikke at undvære roser i haven, fordi du har for travlt til rosennusseri. Nogle roser kræver nemlig knap så meget kærlig omsorg. Det gælder de fleste af de roser, der kun blomstrer én gang. Her er det ikke nødvendigt at nippe de visne blomster af – faktisk tværtimod.

Når de engangsblomstrende roser er afblomstret – normalt i slutningen af juli, svulmer frugtknuden – rosens hyben – op, modnes og får løbende mere og mere farve. Hyben findes i mange former, farver og størrelser afhængig af rosens art og sort.

Rosernes hybenpragt kan være helt uimodståelig smuk og er netop en af de engangsblomstrende rosers store kvaliteter. Det gælder ikke mindst for mange af vildroserne, som er værdifulde at dyrke både for blomsternes og hybenenes skyld.

Husk også at vande og gøde

Når det kommer til roser, er der ikke noget med sjatvanding eller overbrusning. Det er bedst at vande på jorden under roserne i tørre perioder, som specielt er april og maj. Her skal du vande med mindst 10 liter vand pr. kvadratmeter. Rosenbede vandes mindst hver 14. dag, men gerne en gang om ugen.

Husk, at selv om jorden ser mørk og fugtig ud, kan der være meget tørt 2 cm nede. Der skal falde mindst 20 mm regn, før roserne har glæde af den. Efter 3-4 år i jorden kan mange af de historiske roser faktisk klare sig uden vanding.

Derudover anbefales det at strø ca. 1 tsk. rosengødning omkring hver plante hver måned fra april til august - mindre kan også gøre det!