Video: Roserne i Gerlevparken
Er du rosenaficionado, så snyd ikke dig selv for en tur gennem Gerlevparken og deres store unikke samlinger af roser. Haveselskabet har besøgt rosenparken og giver dig en stemningsvideo lige her.
Gerlevparken i Hornsherred har en unik samling på mere 690 forskellige historiske roser, der er samlet siden 1986.
Haveselskabet har besøgt det unikke sted, som du kan få lidt stemning fra i videoen herover, inden du læser den store artikel i Magasinet HAVEN nr. 5 , 2026.
Unik samling
Gerlevparken blev grundlagt i 1979, da ejerne af Møllehøjgård i Gerlev, Grethe og Aage Kann Rasmussen ovedrog omkring 10 hektar af gårdens areal til Fonden for Træer og Miljø, der etablerede Den Danske Træsamling, mens Rosenparken er selvstændig og opstod på baggrund af dronning Ingrids ønske om at bevare Valdemar Petersens store samling af historiske roser for eftertiden.
Siden blev det besluttet, at også de mange roser fra den store danske rosenforædler Poulsen Roser skulle bevares, og denne del af Rosenparken blev tegnet af landskabsarkitekt Morten Holme og etableret i 1989.
I 2013 blev foreningen Gerlevparkens Venner dannet, og det er dem, der står for pasning og pleje.









